Jeg sørger over de børn, jeg ikke kan få

29-02-2016
Rikke Jespersen var 24 år, da hun fik konstateret livmoderhalskræft. I dag er hun kræftfri, men den operation, der har befriet hende for kræften, har samtidig fjernet hendes mulighed for at få børn. For Rikke er det det hårdeste slag af alle.

Kris og Rikke har været igennem mere end de fleste på deres alder. Da de havde været kærester i et år, fik Rikke konstateret livmoderhalskræft, og operationen betyder, at hun i dag ikke kan blive mor på naturlig vis. Det er en meget stor sorg - både for hende og Kris og for deres familier. Foto: Palle Peter Skov

Da vi fik at vide, at jeg ikke ville være i stand til at få børn efter operationen, sagde jeg til Kris, at jeg syntes, han skulle gå, så han kunne få familie med en anden. Men han er blevet

Rikke Jespersen

Det er halvandet år siden, at Rikke fik den besked, som kom til at ændre hendes liv: Hun havde livmoderhalskræft, og kræften havde spredt sig. Lægerne ville fjerne både livmoderhalsen, livmoderen, begge æggeledere og alle lymfeknuderne i bækkenet.

På trods af den alvorlige sygdom har Rikke aldrig nogensinde været bange for, at hun kunne dø af den. For hende – og for hendes forlovede og familie – var det altoverskyggende, at hun mistede muligheden for at få børn.

- Vi er alle sammen fuldstændig knust over det, fortæller Rikke.

Rikke sidder i hjørnesofaen i lejligheden i Middelfart, hvor hun bor sammen med Kris Bo Christensen. De er for nyligt blevet forlovet. Kris sidder ved spisebordet og supplerer indimellem Rikke, når hun fortæller. Hun er folkeskolelærer, og Kris læser til lærer.

- Da jeg blev syg, havde Kris og jeg været sammen i et år, og vi regnede med, at vi skulle have børn inden for de næste 1-2 år. Da vi fik at vide, at jeg ikke ville være i stand til at få børn efter operationen, sagde jeg til Kris, at jeg syntes, han skulle gå, så han kunne få familie med en anden. Men han er blevet, og hvis man skal sige noget som helst godt om det her sygdomsforløb, er det, at det har bragt os tættere sammen som par, fortæller Rikke.

Kan jeg få børn efter kræftbehandlingen?

Rikke er en af de årligt 500 unge danskere i alderen 15-29 år, der rammes af en kræftsygdom. For langt de fleste af dem er det relevant at tale om mulighederne for at få børn efter en kræftbehandling.

Rikke er skolelærer og Kris er på vej til at blive det. De elsker børn, og deres største ønske er at få deres eget. Foto: Palle Peter Skov

Alligevel svarer knap hver fjerde i en spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at der ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ var en læge eller sygeplejerske, der talte med dem om deres mulighed for at få børn i fremtiden. Undersøgelsen omfatter alle 15-29-årige, der blev diagnosticeret med kræft i perioden 2009-2013, hvoraf knap halvdelen har svaret.

Rikke fortæller, at der var mange medlidende blikke, men ingen tog emnet op.

- Inden min operation blev jeg spurgt mange gange af personalet på sygehuset, om jeg havde prøvet at være gravid. Når jeg svarede nej, kunne jeg se på dem, at de syntes, det var synd for mig. Men ingen sagde noget, fortæller hun.

En æggestok i fryseren

Da Rikke var til samtale om sin kræftoperation, forklarede lægen, at hun med stor sansynlighed også skulle have strålebehandling og kemoterapi. Derfor bad Rikke selv om at få udtaget en æggestok og frosset den ned. Det er en mulighed for unge kvinder, der risikerer at få skadet deres æg på grund af kræftbehandling.

- Heldigvis vidste jeg det selv, for lægen sagde ikke noget om det. Men jeg mener, det er lægernes ansvar at sørge for, at unge kvinder med kræft får at vide, at der er denne mulighed. Når først man har fået kemo, er det jo for sent, siger hun.

Rugemor

Derfor har Rikke i dag en æggestok liggende i en fryser på Rigshospitalet. Hendes æg kan befrugtes med Kris’ sæd, men da hun mangler sin livmoder, kan hun ikke selv bære barnet. Og i Danmark er det ikke lovligt at benytte sig af en rugemor.

Mit største ønske er, at det bliver lovligt i Danmark at benytte sig af en rugemor, ligesom det er i mange andre lande

Rikke Jespersen

Adoption er også en mulighed, men det vil have meget lange udsigter. Først fem år efter operationen kan de forvente at få godkendt en ansøgning om adoption. Derfor anser Rikke og Kris det for mere realistisk, at de kan få et barn ved at benytte sig af en rugemor i udlandet.

- Mit største ønske er, at det bliver lovligt i Danmark at benytte sig af en rugemor, ligesom det er i mange andre lande, siger Rikke.

Tal med os

Rikke efterlyser, at sygehuspersonalet i højere grad taler med unge kræftpatienter om alt det, der ikke handler om selve kræftbehandlingen, men om følgerne af den – og det liv, som man skal ud at leve bagefter.

Hun fortæller, at hun efter kræftbehandlingen skulle til en psykologisk samtale med to sygeplejersker på hospitalet. Her mødte hun op sammen med Kris og sin mor med en lang liste med spørgsmål.

- Jeg troede, at nu skulle vi endelig have svar på alt det, der fyldte for os, og så ville de egentlig bare følge op på operationen. Det var frustrerende.

Rikke har fået hjælp til at bearbejde sin sorg hos Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Odense. I dag er hun selv gruppeleder for gruppen ’Mistet Fertilitet’ under Kræftens Bekæmpelse, som er et netværk for kvinder og mænd, der ønsker sig børn, men har mistet evnen til at få børn på grund af kræftbehandling.

Unge kræftpatienter skal have besked om risiko for barnløshed

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn

Nogle kræftbehandlinger kan nedsætte ens frugtbarhed. Det kan være, at man får fjernet æggestokke, livmoder eller testikler ved en operation, eller at æggene i æggestokkene eller testiklernes funktion bliver beskadiget ved kemoterapi eller strålebehandling.

Læs mere om kræftbehandling og evnen til at få børn

Ung kræft

Ung kræft er et netværk under Kræftens Bekæmpelse for unge mellem 15 og 39 år, som har eller har haft kræft.

Læs mere om Ung kræft

Ung kræft på Facebook

Email: ungkraeft@cancer.dk

Mistet Fertilitet

Mistet Fertilitet er en netværksgruppe under Kræftens Bekæmpelse for mennesker, der ønsker sig børn, men har mistet evnen til at få børn på grund af kræftbehandling.

Mistet Fertilitet på Facebook (lukket gruppe)

Email: mistetfertilitet@gmail.com

'At være ung og få kræft'
  • Kræftens Bekæmpelse har udgivet rapporten 'At være ung og få kræft', som er den første danske undersøgelse blandt unge kræftramte. Rapporten har til formål at afdække de unges behov og oplevelser før, under og efter sygdom og behandling.
  • ’At være ung og få kræft’ er en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle, der blev diagnosticeret med kræft i perioden 2009-2013, og som var i alderen 15-29 år, er inviteret.
  • 822 personer besvarede spørgeskemaet – det svarer til 45 pct. af de inviterede.

Kilde: ’At være ung og få kræft. En spørgeskemaundersøgelse af de unges behov og oplevelser under og efter sygdom og behandling.’

Find undersøgelsen her

Læs tæt på kræft

Interviewet med Rikke Jespersen er med i Kræftens Bekæmpelses medlemsblad tæt på kræft, februar 2016. Her kan du også læse om Birthe, der får strålebehandling mod lungekræft, om dyr medicin, alternativ behandling og meget andet.

Læs tæt på kræft