Livet med protese

Sådan får du protesen

Det kan være den afdeling, hvor du er blevet behandlet, som sørger for, at du får en protese, men mange gange får man protesen gennem den kommune, du bor i. 

Når du skal have en protese, får du taget præcise mål af en bandagist, så protesen kommer til at passe korrekt. Det kan tage flere uger at fremstille protesen. I ventetiden er det muligt at låne en midlertidig protese, så du kan komme i gang med genoptræningen. 

Forskellige former for benproteser

Sædvanligvis fastgøres protesen til benet, ved at benenden placeres i et specielt fremstillet hylster. Det er også i særlige tilfælde muligt at fastgøre protesen med en skrue, der sidder fast i knoglen, og som stikker ud gennem huden. Denne protese kaldes en osteointegreret protese, fordi den sidder fast i knoglen.

Osteointegreret protese giver en række fordele i form af bedre fornemmelse af protesen og mulighed for proteseforsyning, selv om benenden er meget kort. På den anden side er der risiko for infektion, og man kan ikke være nær så fysisk aktiv.

Den fysiske aktivitet ved en sædvanlig protese har kun de begrænsninger, som du selv føler.

Amputationsforeningen arbejder for et aktivt liv for amputerede og har udgivet en håndbog. Her kan du møde andre amputerede og pårørende. 

Find amputationsforeningen her

Proteser til børn og teenagere

Hvis et barn eller en teenager har fået en knogleprotese indopereret i en arm eller ben, er det nødvendigt, at protesen kan øges i takt med, at barnet vokser.

Nogle typer proteser øges ved en mindre ekstraoperation, mens andre kan forlænges, uden at det er nødvendigt med en operation. Forlængelsen kan gentages i små step, så det er uden væsentlige gener for barnet.

Justering af protese sker hos bandagist

Du skal løbende have protesen rettet til. Det foregår ikke på sarkomcentrene, men hos en bandagist, hvor du selv kan henvende dig direkte.

Hos bandagisten kan du få gode råd om de problemer, man kan have med protesen samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Kroniske smerter efter amputation

I nogle tilfælde kan en amputation resultere i kroniske smerter. Man ved ikke præcis hvorfor, men overskæringen af små nerver og små forskydninger i vævet samt et lidt ændret muskeltræk efter operationen kan være en medvirkende årsag.

Hos de fleste mennesker vil der ske en tilpasning, men enkelte patienter kan efterhånden udvikle kroniske smerter. Det er mest udtalt ved meget omfattende operationer og er et særlig kendt fænomen efter amputation (fantomsmerter). Kroniske smerter kan være vanskelige at behandle. Du kan læse mere om smerter her: 

Smerter som senfølge

Fantomsmerter

Smerter, der føles som om, de kommer fra den manglende legemsdel, kaldes fantomsmerter. Fantomsmerter optræder i større eller mindre omfang hos omkring 70 pct. af alle patienter efter amputation.

Smerten aftager som regel gradvist, men 5-10 pct. af alle amputerede bliver ved med at have stærke smerter.

Det vides ikke, hvorfor fantomsmerter udvikler sig, men man ved, at der efter amputation sker en række ændringer i nervesystemet.

Behandling af fantomsmerter

Fantomsmerter er vanskelige at behandle. Flere typer medicin virker mod fantomsmerter, men effekten hos den enkelte patient varierer. Den smertestillende medicinske behandling må derfor tilpasses den enkelte.

Medicinsk behandling ved fantomsmerter

Spinal cord-stimulation kan være en mulig behandling af fantomsmerter

Elektrisk stimulation af rygmarven kan være en mulig behandling, hvis den sædvanlige smertebehandling ikke er tilstrækkelig. Metoden er ikke standardbehandling i Danmark.

Stimulationen kommer fra en pulsgenerator, der er indopereret under huden og ud til en eller flere elektroder i rygmarven. Herfra kan man med en fjernbetjening selv tænde og slukke for stimulationen og ændre intensiteten.

Det er ukendt, hvorfor spinal cord-stimulation kan hjælpe på fantomsmerter.