11-04-2020

Sascha får sin sidste kemo: ’Jeg glæder mig vildt til at danse til den lyse morgen!’

18-årige Sascha Harkjær er en erfaren kræftpatient. Hun har været i behandling, siden hun var fem år og er i dag 18. Hun har nu netop fået sin sidste kemoterapi, og selvom det er sket i skyggen af corona, glæder hun sig til at slippe behandlingerne og komme i gang med at leve det ungdomsliv, hun gennem mange år er gået glip af.
Sascha Harkjær ligger i en hospitalsseng med balloner omkring sig.
Der var pyntet festligt op, da Sascha Hakjær fik sin sidste kemo. Desværre kunne hun ikke give sine to yndlingssygeplejersker et kram, da alle skal holde afstand på grund af corona. Foto: privat

Hun kender vejen fra hjemmet i Helsinge til Rigshospitalet i København særdeles godt. For bortset fra sit hjem er børnekræftafdelingen nok det sted, hvor Sascha Harkjær har tilbragt mest tid, siden hun som femårig fik konstateret en hjernetumor. 

- Jeg har ikke tal på, hvor mange kemobehandlinger, jeg har fået i mit liv – men det er omkring 200 behandlinger på hospitalet og i et års tid fik jeg kemopiller derhjemme hver tolvte time, fortæller Sascha.

Jeg skal på café med min venner. Jeg skal gå lange ture med min kæreste. Og jeg skal i byen og danse til den lyse morgen. Jeg har så meget ungdomsliv, jeg skal have indhentet – når altså den her coronakrise er overståe

Sascha Harkjær, 18 år, kræftpatient

Den behandling Sascha er i nu, har hun fået siden sommeren 2018. Hver fredag møder hun på børneafdelingen på Rigshospitalet til et par timers kemo, og så ellers hjem og ligge syg i to dage – så syg, at hun er ofte er nødt til at få morfin for at komme igennem weekenden og være klar til gymnasiet mandag morgen: 

- Det er som en voldsom influenza gange 10, hvor jeg bare har lyst til at flygte fra min krop. Jeg plejer at joke med, at jeg lige som mine venner har tømmermænd, forskellen er bare, at jeg ikke har festet – jeg har fået kemo, griner Sascha.

Så Sascha glæder sig naturligvis til at kunne vinke farvel til kemo, og begejstringen er stor, når hun fortæller om alle de ting, hun glæder sig til. 

- Jeg skal på café med min venner. Jeg skal gå lange ture med min kæreste. Og jeg skal i byen og danse til den lyse morgen; Lige indtil barpersonalet prikker mig på skulderen og beder mig om at gå, fordi de lukker. Jeg har så meget ungdomsliv, jeg skal have indhentet – når altså den her coronakrise er overstået – det er klart, smiler Sascha.

’Vælger at tro, det er min sidste kemo’

Saschas hjernetumor er stor og har infiltreret hendes hjerne tre forskellige steder. Den kan ikke opereres og lægerne kan heller ikke give strålebehandling, da kræften er så forgrenet, at strålerne ville give alvorlige skader. Sascha startede derfor som femårig i sit første too-årige kemoforløb. Håbet var, at det kunne få bugt med kræftcellerne. 

Med sådan gik det desværre ikke. Ved den næste scanning viste det sig, at kræften stadig var aktiv, og Sascha startede ny behandling. Og sådan er det fortsat lige siden. Den kemo Sascha, afslutter nu, har hun fået før, og lægerne ved, at den ikke fjerner kræften – men den vinder tid. 

- Selvfølgelig gør jeg mig mange tanker om fremtiden, og uvisheden fylder da. Men jeg vælger at holde fast i det positive, tage en dag ad gangen og tro på, at det her er den sidste kemo i hele mit liv, fortæller Sascha stålfast.

Læs hele Saschas historie:

Sascha er uhelbredeligt syg af kræft: 'Jeg vil leve mit liv som alle andre unge' 

Sascha har været i kræftbehandling siden hun var fem år. En stor hjernetumor har infiltreret hendes hjerne tre forskellige steder, og eneste mulige behandling er kemoterapi.

Farvel til børneafdelingen

Og for nu er det slut med kemofredage og ’gak og gøgl i den røde stol’ med de to yndlingssygeplejersker: 

- Line og Sofie betyder rigtig meget for mig. De har fulgt mig gennem alle årene, og vi laver altid en masse fis og ballade. De har formået at vende kemodagen til noget positivt, som vi kalder gak og gøgl i den røde stol. Ved at fokusere på det positive, så er det ikke er så hårdt at skulle derind. 

Så selvom Sashca er glad for at slippe for kemo, er hun ked af at skulle sige farvel til Line og Sofie, for skulle sygdommen – stik imod Saschas håb – igen begynde at vokse, skal behandlingen fortsætte på voksenafdelingen, da Sascha nu er fyldt 18 år. 

- Det gør mig lidt utryg. Jeg kender mine nuværende læger og sygeplejersker, og de kender mig. Og jeg føler mig jo ikke mere voksen nu, end jeg gjorde for nogle måneder siden. Men sådan er det, og derfor har jeg også besluttet mig for, at den her kemo, er den sidste i mit liv, smiler Sascha.

Hvis dit barn har kræft

Sascha kalder børneafdelingen på Rigshospitalet for sit andet hjem. Her ses hun ved sit andet kemoforløb i 2011. Hun havde bevaret håret ved første forløb, men anden gang røg håret, til stor sorg for Sascha. Foto: privat

Selvfølgelig gør jeg mig mange tanker om fremtiden, og uvisheden fylder da. Men jeg vælger at holde fast i det positive, tage en dag ad gangen og tro på, at det her er den sidste kemo i hele mit liv.

Sascha Harkjær, 18 år, kræftpatient

Kemoafslutning i coronaens skygge

Sascha har prøvet at afslutte kemo før, og det plejer at ske med en festlig sammenkomst for familie og venner, hvor de ønsker tillykke og spiser lagkage. Men ikke denne gang. På grund af coronavirussen er fejringen udskudt. Men det er helt fint for Sascha, da den her behandling gør hende så dårlig, at hun ikke orker andet end at krybe under dynen, når hun kommer hjem. 

Og Sascha har hele sit liv været vant til at udskyde fejringer eller andre begivenheder, fordi sygdommen pludselig er kommet i vejen. Så selvom coronaen bekymrer Sascha, så har den ikke ændret det store i hendes liv. Dog har hun isoleret sig yderligere, og ser nu hun hverken sine venner, kæreste eller mormor og morfar. 

- Mine venner er ved at gå i spåner, men jeg siger bare: ’Velkommen til min verden’. De tror, at de nu forstår, hvordan jeg har haft det, men det gør de ikke rigtigt. For de skal være isolerede i en måned, jeg har været det i mange, mange år. Jeg tager det stille og roligt. Går nogle ture om aftenen, hvor jeg taler med min kæreste eller mine venner over Facetime. Men heller ikke det er nyt for mig – det har gjort i mange år.

Kræftpatient og coronabekymret: Sådan styrker du sin mentate sundhed

Tre piger går sammen i gågaden
I øjeblikket ser Sascha ikke sine venner og veninnder. Men de betyder alt for hende. Nu glæder hun sig til at komme ud af kemoens skygge og leve et normalt ungdomsliv. Foto: Tomas Bertelsen

Skal tankes op på gode oplevelser

Sascha er dog langt fra færdig med hospitalet. Forud venter en stor kæbeoperation, da hendes kæbe – sandsynligvis på grund af de mange kemobehandlinger – er vokset skævt og derfor nu bliver ved at sætte sig fast. Og siden hun blev syg som femårig, er hun blevet scannet hver tredje måned, og det fortsætter hun med. 

- Jeg ved godt inderst inde, at det nok kun er et spørgsmål om tid, før en scanning viser, at kræften igen rører på sig. Men det forsøger jeg ikke at tænke på. Lige nu skal jeg bare ud at leve mit liv. Jeg skal tankes op på gode oplevelser, så jeg kan klare en ny behandling, hvis kræften igen begynder at vokse. 

Hvilken behandling, der i givet fald kan vente, ved Sascha ikke. I øjeblikket har lægerne ikke mere på hylden, men Sascha sætter sin lid til forskningen og håber, at der dukker noget nyt op, hvis det skulle blive aktuelt.

Læs mere om hjernetumorer

Hjernetumorer 

Kræft er ikke for børn

Hvert år får 450 børn og unge under 25 år kræft. ’Kræft er ikke for børn’ er Kræftens Bekæmpelses kampagne, som sætter fokus på og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte – i relation til børn, unge og kræft. 

Læs mere på www.kræfterikkeforbørn.dk

Af Af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Sidst ændret 11.04.2020
Kræft er ikke for børn Støt nu