- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedIn
Google+Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvad er livmoderhalskræft?
Livmoderhalskræft opstår i livmoderhalsens celler. Livmoderhalskræft kaldes også cervixcancer og skyldes i mange tilfælde en HPV-infektion, der kan forebygges med vaccination.
Video om livmoderhalskræft: symptomer, undersøgelser og behandling.
Video om livmoderhalskræft: symptomer, undersøgelser og behandling.
Livmoderhalskræft er en ondartet knude i livmoderhalsen. De hyppigste symptomer er uventet blødning.
Her finder du kort information om livmoderhalskræft med links til videre læsning.
Fakta om livmoderhalsen
Livmoderen er et muskuløst hult organ, der ligger midt i bækkenet. Væggen består af et tykt muskellag med en slimhinde på indersiden. Æggeleder med æggestok sidder i de øvre hjørner på begge sider.
Livmoderhalskræft skyldes HPV-infektion
Livmoderhalskræft skyldes en kronisk infektion med human papillomavirus (HPV), en seksuelt overført sygdom, der ikke giver symptomer. Rygning øger også risikoen. Læs mere om mulige årsager:
Vaccination mod HPV
Der tilbydes vaccination til alle 12-årige piger som led i det offentlige vaccinationsprogram. Regeringen har besluttet i løbet af 2012 at udvide vaccinationsprogrammet til at omfatte alle kvinder op til 26 år. Vaccinen beskytter mod 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
Screening for livmoderhalskræft er også vigtigt
Alle kvinder mellem 23 og 65 år tilbydes screening. Indførelse af screening har medført en halvering af antallet af livmoderhalskræft. Det er vigtigt af følge screeningsprogrammet, også selv om man er vaccineret, da vaccination kun beskytter mod 70 procent af alle tilfælde.
Symptomer er oftest uventet blødning
De vigtigste symptomer på livmoderhalskræft er blødning efter samleje, anden pletblødning og øget udflåd fra skeden.
Forskellige undersøgelser er nødvendigt
Ved en gynækologisk undersøgelse tages en vævsprøve, der undersøges i mikroskop. Der foretages desuden undersøgelse af blære (cystoskopi) og eventuelt endetarm (rektoskopi) samt ultralydsundersøgelse for at undersøge for mulig spredning uden for livmoderhalsen. Undersøgelserne kan suppleres med CT-, PET/CT- eller MR-scanning.
Den rigtige diagnose er vigtig for din behandling
Man kan først få stillet diagnosen kræft i livmoderhalsen, når en vævsprøve fra livmoderhalsen viser, at der er kræftceller til stede. Livmoderhalskræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er.
Behandlingen afhænger af, hvor udbredt sygdommen er (stadieinddeling).
Ved lave stadier kan der udføres en såkaldt kegleoperation, hvor kun noget af livmoderhalsen fjernes. Ved mere udbredt sygdom fjernes livmoderen og eventuelt lymfeknuder i det lille bækken. Operationen kan suppleres med strålebehandling og kemoterapi. Efter behandlingen går man til kontrol i fem år.
Få gode råd til at tackle livet med livmoderhalskræft
Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde – og find gode råd til kost og motion.
Opfølgning efter behandlingen er slut
Når du har afsluttet din behandling, vil din læge i samarbejde med dig udarbejde en personlig opfølgningsplan med fokus på håndtering af senfølger.
Opfølgningsforløb efter livmoderhalskræft
Hvis livmoderhalskræften vender tilbage
Risikoen for, at livmoderhalskræft vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling du tidligere har fået.
Tilbagefald ved livmoderhalskræft
Mere viden om livmoderhalskræft
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om livmoderhalskræft.
Livmoderhalskræft i tal
Livmoderhalskræft opstår hos cirka 375 kvinder om året i Danmark. Halvdelen af de kvinder, der får livmoderhalskræft, er under 45 år.
Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.
Cancerforum - et online mødested
Du kan møde andre patienter og pårørende på Kræftens Bekæmpelses online mødeforum.
Alt om livmoderhalskræft
Sidst ændret 20.09.2016
Overlæge, Ph.d. Pernille T. Jensen og overlæge, ph.d. Lars Fokdal, Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Livmoderhalskræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?
