Om mavesækken
Mavesækken (ventriklen) er bygget op af kraftige muskler og beklædt med en slimhinde. Maden føres fra spiserøret ned i mavesækken og videre fra mavesækken til tolvfingertarmen.
Mavesækkens form og størrelse varierer fra person til person, men almindeligvis kan den rumme op til en liter mad.
Mavesækkens funktion
Mavesækken producerer omkring to liter mavesaft i døgnet. Mavesaften består af enzymer og saltsyre, der hjælper med at nedbryde kosten. Når maden passerer videre ned i tolvfingertarmen, er den blevet halvflydende.
Mavesækkens kirtler
Mavesækkens kirtler danner også stoffet intrinsic factor, som hjælper med, at B12-vitaminet i kosten bliver optaget i blodbanen, og for at nervesystemet fungerer.
Mavesækskræft opstår som regel i slimhinden på indersiden af mavesækken.