Uhelbredeligt syge kræftpatienter er i centrum

07-07-2014
Mange uhelbredeligt syge oplever desværre, at deres sidste tid er præget af akutte indlæggelser og uklar kommunikation mellem hospital, egen læge, hjemmepleje, pårørende og dem selv. Lægerne på Søborg Torv forsøger at undgå, at det sker for deres patienter.

- Jeg ser det som en hovedopgave, at patienten bruger sine kræfter på livskvalitet frem for, at man skal slås med angst og systemer, der ikke spiller sammen, siger praktiserende læge Thomas Gorlén

Mange uhelbredeligt syge oplever desværre, at deres sidste tid er præget af akutte indlæggelser og uklar kommunikation mellem hospital, egen læge, hjemmepleje, pårørende og dem selv. Lægerne på Søborg Torv forsøger at undgå, at det sker for deres patienter.

Praktiserende læge Thomas Gorlén forklarer, at hos dem får patienten tilknyttet en fast læge og sygeplejerske, fra kræftdiagnosen er stillet til evt. dødsfald.

- Det er simpelthen nødvendigt at være i regelmæssig kontakt med patienten, hvis vi skal sikre kontinuitet og opdateret kendskab til patientens behov under et ofte langt behandlingsforløb, siger Thomas Gorlén.

Kræftpatienten får, hvis de har behov for det, også tilknyttet en fast sekretær fra lægehuset, som kender til de problemer og udfordringer, vedkommende har. Særligt er der fokus på de patienter, som ikke har pårørende og/eller et svagt netværk.

Udfordringer står i kø

Når patienten når til den såkaldte palliative fase og dermed skal i gang med lindrende behandling, handler det hele om at få hospital, kommunale hjemmepleje, den praktiserende læge og det palliative team til at spille sammen, og det er ifølge Thomas Gorlén en stor udfordring. Han angiver, at han har et godt samarbejde med det kommunale system og de palliative teams, men at det kniber med kommunikationen med hospitalsafdelingerne.

- Jeg mærker helt tydeligt, at der bliver mere og mere travlt på hospitalerne. Kommunikationen er ofte vanskelig, og det er tidkrævende at få fat i patientens behandlende sygehuslæge og dermed svært at få lavet en ’plan’. Men det skal til, for ønsker patienten at dø i eget hjem, er forudsætningen, at patient og pårørende føler sig trygge. Jeg ser det som en hovedopgave, at patienten bruger sine kræfter på livskvalitet frem for, at man skal slås med angst og systemer, der ikke spiller sammen, siger han.

Palliation tager tid

Ifølge Thomas Gorlén er det ressourcekrævende at arbejde med uhelbredeligt syge/døende patienter. Det giver længere konsultationer, flere sygebesøg, og der er af og til behov for, at man står til rådighed også uden for almindelig åbningstid. Thomas Gorlén giver ofte sit  mobilnr. til patienten eller de pårørende, så de har mulighed for at ringe udenfor arbejdstiden ved behov for akut hjælp og vejledning. Men det bliver meget sjældent brugt, fordi lægehuset hele tiden forsøger at være på forkant med sygdomsudviklingen. 

- Det ville i øvrigt også klæde Region Hovedstaden at få sat kroner og ører på ydelser, som dækker omsorg og behandling af patienter med palliative behov. Det ville helt sikkert gøre, at man i almen praksis vil få ressourcer til at sætte endnu mere fokus på det palliative område, så flere alvorligt syge kan få opfyldt deres ønske om at dø hjemme.

 

Manglende samarbejde i sundhedsvæsenet

Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen glæder sig over, at der blandt de praktiserende læger kommer mere fokus på den palliative indsats.

- Det er strengt nødvendigt, at hjemmeplejen, praktiserende læger, palliative teams, hospices og hospitalerne danner en lang kæde, der kan bindes sammen. Og først når alle instanser bruger hinanden bedst muligt og er enige om, hvordan opgaven skal løses, plejer vi den døende på den bedst mulige måde, siger Frede Olesen.

 

FAKTA

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse (2012) blandt 550 meget alvorligt syge kræftpatienter viste blandt andet, patienterne ikke oplevede, at samarbejde mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet var optimalt. Hver fjerde patient havde ikke indtryk af, at der var et godt samarbejde mellem hospital og den praktiserende læge. Hver femte oplevede ikke et godt samarbejde mellem hospital, praktiserende læge og hjemmeplejen, og hver 10. patient havde ikke oplevelsen af, at samarbejdet mellem den praktiserende læge og det palliative team/hospice var godt.

 
Besøg cancer.dk

 

Læs om neuroendokrine tumorer på cancer.dk

 

Besøg cancer.dk