Knæk Cancer flytter kræftsagen
Knæk Cancer: I år er det tiende gang, at TV 2 og Kræftens Bekæmpelse samler danskerne om Knæk Cancer. Med de indsamlede penge har Knæk Cancer sat et markant aftryk på kræftsagen med støtten til kræftforskningen. Ikke mindst er der etableret 11 nationale forskningscentre.
11 nationale forskningscentre, som samler forskere og læger omkring forskning og udvikling inden for emner som børnekræft, kræft i hjernen, social ulighed i kræft og senfølger efter kræft. Det er nogle af de mest markante resultater af Knæk Cancer-indsamlingerne de seneste ni år.
Med de store bevillinger til forskningscentrene har Knæk Cancer regulært flyttet kræftområdet, fordi centrene kan gøre en større indsats med en stor sammenhængende forskningsbevilling, siger professor Peter Christensen. Han leder et af de 11 centre, Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne, der blev etableret med støtte fra Knæk Cancer i 2017.
- Med forskningscentrene har Kræftens Bekæmpelse støttet en tematiseret forskningsindsats, hvor vi kan samle fagfolk på tværs af geografi og forskningsinstitutioner. Det giver en større sammenhæng i forskningsindsatsen, og så kommer der en mere sammenhængende viden ud, som er nemmere at oversætte til klinisk praksis, siger Peter Christensen.
Her kan du læse mere om de nationale forskningscentre:
700 patienter
Hans eget center, Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne blev etableret i et samarbejde mellem Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler, og samtidig besluttede de to regioner, Nord- og Midtjylland, at bevilge penge til to klinikker, så man med det samme kunne behandle patienter. Siden er 700 patienter med senfølger efter kræft i bækkenorganerne blevet behandlet i klinikkerne, og konceptet har spredt sig til nye klinikker i bl.a. Herlev og Køge, der behandler patienter efter de samme principper.
Klinikkerne undersøger og behandler patienter, og en række forskningsprojekter leder til de helt specifikke behandlinger, forklarer Peter Christensen.
- Sidste år udkom den første nationale guideline til behandling af senfølger efter analkræft, og i november præsenteres nationale guidelines til behandling af senfølger efter tyk- og endetarmskræft. Det er evidensbaserede guidelines, der vil informere alle sygehuse i Danmark om, hvad man skal gøre ved senfølger efter tyk- og endetarmskræft, siger Peter Christensen.
Blodkræft
Et andet center, Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft, der fik penge fra Knæk Cancer i 2018, forsker i personlig medicin til patienter med kræft i blodet, altså medicin som ordineres på baggrund af de særlige egenskaber, som kendetegner kræften hos den enkelte patient.
Her har meget af forskningen fokus på at aflure kræftcellerne deres inderste hemmeligheder, hvilket ikke altid gavner patienterne her og nu, men forhåbentlig på lidt længere sigt.
Et af forskningsprojekterne har dog allerede udmøntet sig i en test, som nu afprøves blandt patienter med tilbagefald af lymfekræft, fortæller læge Ph.d. Simon Husby, Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme.
- Patienter med tilbagefald af lymfekræft kan potentielt kureres med høj-dosis kemoterapi. Dog har vi fundet ud af, at ca. 10 pct. af patienterne har udviklet alvorlige DNA-skader efter tidligere kemoterapi, og så kan de ikke tåle den hårde kemobehandling. Vi er nu på Rigshospitalet begyndt at undersøge patienterne for disse DNA-skader, før de får høj-dosis kemoterapi, så vi kan undgå alvorlige bivirkninger og forsøge at finde en anden behandling. Hermed har vores forskning bidraget til at give patienter og behandlende læger vished og mulighed for at træffe klare beslutninger, forklarer Simon Husby og fortsætter:
- Støtten fra Knæk Cancer til Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft er essentiel for at opbygge strukturerne for fremadrettet brug af disse forskningsfund. Der er forsat mange ubesvarede spørgsmål, vi håber at kunne besvare til gavn for patienterne, siger han.
Partikelterapi
Også Kræftens Bekæmpelses cheflæge, Niels Kroman, fremhæver de 11 nationale forskningscentre som nogle af de vigtigste resultater af Knæk Cancer-indsamlingerne. Herudover fremhæver han forskning i partikelterapi, som er en særlig præcis og skånsom form for strålebehandling, der kun har været tilgængelig i Danmark siden 2019.
Her kan du læse om partikelterapi:
Flere får adgang til stråleterapi med protoner
Langt de fleste projekter, der har fået støtte fra Knæk Cancer, har karakter af ’enkeltprojekter’, for eksempel hvor man afprøver en ny metode eller behandling.
- Mange af de projekter, der bliver sat i gang med penge fra Knæk Cancer, er forskning, som er tæt på patienterne, og som afprøver nye ideer og metoder. Det er forskning, som patienterne kan mærke med det samme, siger Niels Kroman.
Støtte til ældre, skrøbelige kræftpatienter
Et sådant projekt er forskningsprojektet Gerico, der fik penge fra Knæk Cancer i 2014, og som har vist, at skrøbelige ældre kræftpatienter, der får en særlig indsats med for eksempel ernæringsterapi og fysisk træning, har større chance for at gennemføre behandling med kemoterapi. Faktisk viste indsatsen hurtigt så gode resultater, at man besluttede at åbne en klinik for ældre kræftpatienter ved Gentofte Hospital.
- Undervejs i vores arbejde kunne vi se, at de patienter, som var med i projektet, blev hjulpet og rent faktisk kunne gennemføre deres kemobehandling. Det giver god mening at hjælpe patienterne med deres problemer, hvad enten det handler om fysisk træning, depression eller svimmelhed, siger speciallæge i geriatri, Cecilia Lund, der både har stået i spidsen for forskningen og leder klinikken.
Her kan du læse om støtte til ældre patienter med kræft:
Flere skrøbelige ældre kan klare kræftehandling, hvis de får hjælp til deres problemer