Skip navigation

”Det frivillige arbejde holder min hjerne skarp”

80-årige Sri Sai Das er en af Kræftens Bekæmpelses mest engagerede frivillige. Han er med, hvor det sker, fra Støt Brysterne i Birkerød til hovedbestyrelsen og de lokale golfbaner, hvor han dog aldrig selv går på banen

Hvad giver det dig at være frivillig?

- Det giver mig en masse viden. Jeg lærer noget om, hvor besværligt et liv man har med kræft. Jeg lærer om hjælpemidler til kræftramte og om forskningen. Man skal også være forberedt på mange forskellige spørgsmål som lokalforeningsformand. Folk ringer til mig og siger: 'Jeg har et barnebarn, der er kræftramt, hvad kan jeg gøre?'. Så finder jeg ud af, hvor der er sorggrupper. Man kan ikke bare læne sig tilbage, man må opsøge ny viden hele tiden. Det holder min hjerne skarp.

Hvad er det vigtigste, du har opnået med dit frivillige arbejde?

- Jeg har udarbejdet en solpolitik for golfklubben i Birkerød. Golfspillere tænker ikke på, at de bliver brændt af solen. Der skal være mulighed for skygge ved banerne. Så der er nu bygget et skur på greenen. Jeg undersøgte også, hvem der kunne fremstille et liters dispensere med solcreme, og fik golfklubben til at købe dem. Nu står de i omklædningsrummene og på greenen. Jeg er glad for på den måde, at være med til at forhindre hudkræft.

Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt?

- Vi er 47.000 frivillige i KB. Jeg er en lille dråbe i det store hav, men jeg er glad for det, jeg laver. Os frivillige hjælper jo og gør en stor forskel, for eksempel i solkampagnen og tobakskampagnen. Vi kunne godt bruge mange flere frivillige. Budskaberne skal ud til flere mennesker.

Har du en sjov oplevelse fra din tid som frivillig, som du vil dele med os?

- Ud over at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse, så er jeg også besøgsven for en ældre dame på 105 år igennem Røde Kors. Hun ville ikke fortælle mig sin alder, men jeg tog min pc med en dag for at forklare hende, hvordan man bruger Skype, så hun kunne tale med sin svigersøn i Spanien. Jeg tænkte så, at hun også kunne få NemID, og så skulle hun jo fortælle banken sit cpr-nummer. Så hun gik ind på toilettet og fortalte sit cpr-nr, så jeg ikke skulle høre det. Noget tid senere indbød hun mig og min kone til sin fødselsdag. Til fødselsdagen så min kone så et kort på bordet fra Hendes Majestæt Dronningen, og der kunne vi jo så regne ud, at det var en 100-års fødselsdag.