Måling af kræft-DNA i blod kan ændre kræftbehandling
Blodprøver der måler kræft-DNA i blod, kan opspore tilbagefald hurtigt og vinde afgørende tid for patienter, der ellers har stor risiko for at dø af sygdommen, viser stort forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Kræftens Bekæmpelse har støttet forskningen.
Et muligt paradigmeskifte, der på sigt kan ændre måden, vi behandler kræft til gavn for millioner af patienter verden over. Det er ifølge professor ved Aarhus Universitet Claus Lindbjerg Andersen perspektivet for en ny teknologi, der kan identificere såkaldt cirkulerende kræft-DNA (ctDNA) i blodet, så behandling kan iværksættes langt tidligere, end det sker i dag.
Claus Lindbjerg Andersen står i spidsen for et stort forskningsprojekt, der har undersøgt metodens anvendelse på tarmkræftpatienter. Og studiet, der for nyligt blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Cancer, viser særdeles lovende resultater.
- Det her vil på sigt komme til at ændre måden, vi behandler kræft på, siger Claus Lindbjerg Andersen.
Læs om forskning i kræft-DNA i blod:
Tydelig markør for kræftceller i kroppen
Han baserer sin optimisme på studiet af 96 patienter, der alle har været i behandling for tarmkræft, der har spredt sig til leveren.
Denne gruppe af patienter har en høj risiko for tilbagefald, og blot 28 pct. af patienterne er i live fem år, efter diagnosen stilles.
Der er derfor brug for et bedre redskab til at identificere restsygdom, når kræftbehandlingen er slut. Og her er måling af kræft-DNA i blod et godt bud: Med målingen er det nemlig muligt at påvise, om en patient har kræft-DNA i blodet, hvilket er en tydelig markør for, at der er kræftceller et sted i kroppen. Og det åbner helt nye muligheder for opfølgning for patienter i høj risiko for at få tilbagefald.
- Vi kan nu undersøge en blodprøve umiddelbart efter, at man er færdig med en operation eller kemoterapi og på den måde finde ud af, om man har kræft-DNA i blodet. Og der ved man så, om man skal i gang med yderligere behandling. Det giver nogle helt nye perspektiver og muligheder, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.
Læs om forskning i kræft-DNA i blod:
Tilbagefald af kræft kan ses i en blodprøve
Billeddiagnostik giver uklare svar
I dag bruger man CT-skanninger og målinger af protein i blodet for at finde ud af, om der er restsygdom efter en operation for tarmkræft med spredning til leveren.
Ingen af metoderne er dog særlig velegnede for en aggressiv kræftform, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.
- Billeddiagnostik giver ofte et uklart svar. Derfor må man foretage flere skanninger, men det betyder, at der går tid, før man får stillet diagnosen og kommer i gang med behandlingen. Vi har således manglet en markør, som kan fortælle, om operationen eller kemoterapien har virket, og et redskab, der kan afgøre, hvordan vi skal overvåge patienterne. Det er den markør, som vi nu har fundet.
Kan vinde afgørende tid
Hver fjerde patient i studiet fik en eller flere inkonklusive skanninger efter en operation eller kemoterapi, de vil sige scanningsbilleder som ikke giver klart svar om tilbagefald. Forskerne har påvist, at der i gennemsnit går tre en halv måned, inden behandling iværksættes for disse patienter. Selv efter en konklusiv skanning, altså et tydeligt scanningsfoto, går der omkring en måned, inden behandlingen iværksættes.
Det er den tid, man vil kunne indhente ved måling af kræft-DNA i blod.
- Hvis der er kræft-DNA i blodet, vil man også få tilbagefald, og med denne metode vil man kunne iværksætte behandlingen med det samme, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.
Nogle få måneder kan være af helt afgørende betydning. For patienter med en hurtigvoksende tumor stiger mængden af kræft-DNA voldsomt frem mod tidspunktet, hvor de får konstateret tilbagefald.
- Der sker en fordobling den første måned. Efter tre måneder er mængden af kræft ottedoblet, og det er per definition dårlig nyt for patienten, siger Claus Lindbjerg Andersen.
Forbedrer udnyttelse af ressourcer
Ud over tidligere behandling giver blodprøverne også mulighed for at fritage en stor gruppe patienter, der har lille risiko for tilbagefald, for unødvendig intensiv behandling.
- Målinger af kræft-DNA i blod giver mulighed for at opdele patienterne i to grupper med henholdsvis høj og lav risiko for tilbagefald. Det vil gøre det muligt at tilrettelægge individualiseret opfølgning for patienterne. På den måde sikrer man også bedre udnyttelse af ressourcer, fordi vi kan koncentrere indsatsen på dem med høj risiko for tilbagefald, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.
Kan anvendes på stort set alle kræftformer
- Desværre mangler der stadig effektive behandlingstilbud til patienter med tarmkræft med spredning til leveren. Men med tidlig opsporing vil eventuel opfølgende behandling alt andet lige have bedre chancer for at virke, siger han.
Og perspektiverne for anvendelse af målinger af kræft-DNA i blod er nærmest endeløse, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.
- Denne metode vil kunne anvendes på alle kræftformer, der frigiver DNA til cirkulation i blodet, og det er stort set dem alle. Vi arbejder allerede nu på at sætte undersøgelser op for andre kræftformer, siger han.
Find resultaterne her: Øgaard N et al: Tumour-agnostic circulating tumour DNA analysis for improved recurrence surveillance after resection of colorectal liver metastases: A prospective cohort study. European Journal of Cancer, januar 2022. https://doi.org/10.1016/j.ejca.2021.12.026