Voksne og børn får samme behandling mod kræft i blodet – men med forskelligt resultat
Unge voksne op til 45 år, som får akut lymfatisk leukæmi, bliver tilbudt samme intense behandling som børn. Men desværre ikke med helt så godt et resultat. Problemet ligger formentlig både hos patienterne selv og hos deres læger, viser undersøgelse, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. Nye undersøgelser skal vise vej til, hvordan behandlingen løftes også for de unge voksne.
Det er den såkaldte NOPHO-behandling som i dag bliver tilbudt til alle patienter op til 45 år, med akut lymfatisk leukæmi (ALL). Men mens behandlingen har hævet overlevelsen blandt børnene til 91 pct., er tallet kun 74 pct. for de voksne.
- Overlevelsen blandt voksne patienter med ALL er forbedret væsentligt over de seneste årtier. Alligevel er den dårligere end blandt børnene, og det er vigtigt at finde ud af hvorfor, så vi kan gøre noget ved det, siger læge og forsker bag det nye studie, Elsa Rán Kristjánsdóttir.
Hun har under en ansættelse på Børneonkologisk Laboratorium på Rigshospitalet, lavet en undersøgelse blandt 62 unge voksne mellem 18 og 45 år, som er behandlet med NOPHO-behandlingen.
Den viser, at problemet ligger både hos patienterne selv og hos lægerne, forklarer hun.
- Det er både et problem, at mange af patienterne ikke tager deres vedligeholdelsesbehandling i det korrekte omfang, og at lægerne ikke følger behandlingsprotokollen 100 pct., siger Elsa Rán Kristjánsdóttir.
Læs om akut leukæmi
Dansk succeshistorie
Behandlingen af børneleukæmi er virkelig en succeshistorie, og årsagen er NOPHO-behandlingen, som er en effektiv blanding af forskellige typer af kemoterapi. Den har betydet, at danske børn i dag har de bedste udsigter i verden til at overleve sygdommen uden tilbagefald.
På grund af successen med NOPHO tilbydes den i dag ikke kun børn, men også unge voksne under 45 år, da de ligesom børnene kan tåle en mere intensiv behandling end ældre personer.
NOPHO er nemlig en intensiv og langvarig behandling, hvor man først får en hård kur med kemoterapi og derefter en vedligeholdelsesbehandling i to år med to forskellige slags kemoterapi. Vedligeholdelsesbehandlingen skal forebygge tilbagefald, og det kan altså være denne del af behandlingen, som er årsag til at overlevelsen blandt de unge voksne halter efter børnenes.
I den nye undersøgelse har Elsa Rán Kristjánsdóttir kigget på alle patienternes sygejournaler, herunder på hvilken og hvor meget medicin patienterne har fået ordineret, samt på resultaterne af deres blodprøver.
Blodprøverne kan dels fortælle om antallet af hvide blodlegemer i blodet, som er bestemmende for mængden af kemoterapi, som lægen skal ordinere. Lægen skal justere behandlingen op og ned i forhold til de hvide blodlegemer, og hvis de kommer alt for langt ned i antal, skal lægen stoppe behandlingen.
Undersøgelsen viser en tendens til, at lægerne kan være lidt for tilbageholdende med at give de unge voksne så store doser kemoterapi, som behandlingsvejledningen foreskriver.
- Hos halvdelen af patienterne fandt vi, at i mindst 20 pct. af deres tid i vedligeholdelsesbehandling skulle deres dosis have været sat op. Det betyder reelt, at de i forhold til behandlingsprotokollen er blevet underbehandlet under en stor del af deres vedligeholdelsesbehandling, siger Elsa Rán Kristjánsdóttir.
Blodprøverne kan også fortælle om mængden af såkaldte metabolitter, som er et nedbrydelsesprodukt efter medicinen, der kan måles i blodet.
Metabolitterne kan altså fortælle, hvordan patienterne selv tager deres medicin, og her kunne patienterne opdeles i tre grupper:
Gruppe 1, hvor der slet ikke kunne måles metabolitter i blodet. Det betyder, at patienterne ikke har taget deres medicin.
Gruppe 2, hvor der kun kunne måles en lille smule metabolitter. Det betyder, at de mistænkes for at have enten taget en for lav dosis eller skippet doser.
Gruppe 3, hvor mængden af metabolitter afslørede, at de undervejs i vedligeholdelsesbehandlingen på et eller andet tidspunkt ikke har taget deres medicin, som den har været ordineret af lægen.
Læs om behandling af akut lymfatisk leukæmi
Hård og langvarig behandling
Studiet forklarer ikke, hvorfor der både er problemer hos læger og voksne patienter med at henholdsvis ordinere og tage de rette mængder medicin. Men forskerne har et bud på en forklaring:
- Lægerne har erfaring for, at voksnes knoglemarv er langsommere til at regenerere efter kemo end børns knoglemarv, og derfor kan de være mere tøvende over for at opjustere dosis med det samme. Og når det gælder patienterne selv, så er det jo unge mennesker, som har mange andre ting at tænke på. De skal tage kemo i to år, som giver mange bivirkninger, samtidig med at de skal forsøge at vende tilbage til deres liv før de fik kræft. Jeg kan godt forstå, at det er svært at gøre det rigtigt, siger Elsa Rán Kristjánsdóttir og fortsætter:
- Når det gælder børn med leukæmi, er der studier der tyder på, at der ikke er samme problemer med at tage medicinen, men her er det jo også deres forældre, der sørger for det, siger hun.
Studiet kan ikke dokumentere, at resultaterne er årsag til den lavere overlevelse blandt de unge voksne patienter. Det vil kræve større – og gerne internationale studier.
- Vi viser for første gang, at der er et problem med, hvordan voksne får taget deres medicin. Det kan forhåbentlig bane vej for større undersøgelser, siger Elsa Rán Kristjánsdóttir.
Læs om livet med akut leukæmi
Større undersøgelse på vej
Og en sådan undersøgelse er på vej, fortæller professor og overlæge ved Københavns Universitet og Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge, Kjeld Schmiegelow, der er medforfatter på Elsa Rán Kristjánsdóttirs studie. Også han fremhæver, at det har givet vigtig ny viden:
- Man har længe troet, at voksne med leukæmi havde en dårligere prognose end børn, fordi de havde en mere aggressiv leukæmi. Dette studie viser, at også andre faktorer, herunder hvordan den enkelte patient følger retningslinjerne for behandlingen, spiller en rolle, siger Kjeld Schmiegelow og tilføjer:
- Problemet kan i vidt omfang løses ved systematisk at følge medicinkoncentrationerne i blodet hos den enkelte patient. Dette gør vi nu i et stort europæisk studie, fortæller han.
Find resultaterne her: Kristjánsdóttir ER et al: Prevalence of non-adherence and non-compliance during maintenance therapy in adults with acute lymphoblastic leukemia and their associations with survival. European Journal of Haematology. Februar 2022. DOI: 10.1111/ejh.13711