Skip navigation

Denne forskning redder hvert år tusindvis af kvinder

Det er en af de helt store succeser i kræftforskningens verden: I løbet af blot 30 år har man udpeget et virus som årsag til en type kræft og udviklet en vaccine, der effektivt forebygger sygdommen. En del af forskningen er sket med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.

""

Influenza, corona, mæslinger og kopper. De er alle eksempler på virus, som kan gøre mennesker syge. De to sidste skænker vi i den vestlige verden sjældent en tanke, selvom de for ikke så længe siden kostede millioner af mennesker livet verden over. For takket være vacciner er dødeligheden af mæslinger og kopper i dag markant mindsket. 

Et andet virus er humant papillomavirus (HPV). Det smitter ved seksuel kontakt og er så udbredt, at de fleste af os har haft det. Lidt spøgefuldt kalder forskere det ’en seksuel forkølelse’. Ofte bekæmper kroppen selv HPV, men hos nogle bliver infektionen kronisk, og det kan blandt andet føre til kræft. HPV er hvert år årsag til næsten 700.000 tilfælde af kræft i hele verden. Mere end 550.000 af dem er livmoderhalskræft. 

HPV er også årsag til andre og mere sjældne kræftformer så som analkræft, kræft i penis og hoved-halskræft. HPV er desuden årsag til kønsvorter. 

Men takket være forskning ser det ud til, at vi i den vestlige verden inden for en overskuelig fremtid får samme forhold til HPV-relaterede livmoderhalskræft, som vi i dag har til mæslinger og kopper: Det bliver en sygdom, som vi kender navnet på, men som vi ellers ikke skænker så mange tanker.

HPV er årsag til livmoderhalskræft 

Det helt store gennembrud i HPV-forskningen kom med den tyske virolog, professor Harald zur Hausen i 1984. Som den første beskrev han bl.a. at HPV er til stede i kræftceller fra livmoderhalskræft. Han sandsynliggjorde, at en kroniks infektion med især HPV af typerne 16 og 18 kunne fører til livmoderhalskræft. Den opdagelse fik han 'Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin' for i 2008. 

 

I 1984 var den unge læge Susanne Krüger Kjær ansat som videnskabelig assistent hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning på Østerbro i København ved siden af sit kliniske arbejde som læge.  

- Jeg ville specialisere mig i gynækologi, og det krævede forskningserfaring på cv’et. Min chef gav mig frie hænder til at vælge et område. Jeg havde hørt lidt om HPV og om zur Hausens arbejde og syntes, det lød spændende. Så jeg slog til, siger Susanne Krüger Kjær.

I dag, 40 år senere, er Susanne Krüger Kjær professor i cancerepidemiologi og overlæge på Rigshospitalet og forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Hun er en af verdens førende eksperter i sammenhængen mellem HPV og livmoderhalskræft og har blandt andet forsket i effekten af HPV-vaccinen.

""

En vaccine mod kræft 

Harald zur Hausens opdagelse i 1984 var starten på en rejse mod at kunne forebygge livmoderhalskræft.

Fordi der var tale om en virus, rettede forskningen sig derfra i retning af at udvikle en vaccine til at forebygge HPV. Grundlaget for dette var en kolossal mængde forskning, som skulle skaffe viden, der kunne danne grundlaget for en vaccineudvikling og her har Susanne Krüger Kjær og hendes forskerteam sat Danmark på verdenskortet. En forskning, der var et unikt samarbejde mellem forskere fra mange forskellige discipliner. 

En af det første vacciner var den såkladte 4-valente HPV-vaccine med navnet Gardasil. Den var fremstillet til at beskytte mod fire typer af HPV, herunder typerne 16 og 18, som er skyld i omkring 70 pct. af al livmoderhalskræft, samt typerne 6 og 11, som er årsag til omkring 90 pct. af alle kønsvorter. 

Vaccinen blev blandt andet afprøvet i det såkaldte FUTURE II-forsøg. Her blev omkring 12.000 piger og kvinder fra hele verden fra januar 2002 - marts 2003 vaccineret med enten vaccinen eller placebo. Resultaterne var så gode, at Gardasil i 2006 blev den første godkendte vaccine mod HPV. 

I 2009 kom HPV vaccination med i det danske børnevaccinationsprogram for piger, og der var stor opbakning til den nye vaccine. Ikke mindst takket være kampagnen 'Vidunderlivet' Fra Kræftens Bekæmpelse. Danmark blev hurtigt et af de lande i verden, der havde den højeste tilslutning, som i nogle årgange var helt oppe på 90 pct. 

Dokumentar gav modvind 

I 2015 kom HPV-vaccinen i modvind. Det skete, da TV 2 bragte en dokumentar om piger, der mente, at de var blevet alvorligt syge efter at være blevet vaccineret med HPV-vaccinen. 

Resultatet var, at tilslutningen til vaccinen styrtdykkede, og der rasede en hård debat om vaccinens eventuelle bivirkninger, hvor ikke mindst myndigheder, læger og forskere stod for skud. Som både forsker og læge oplevede Susanne Krüger Kjær perioden på nærmeste hold: 

– Det var en hård tid, og der var mange følelser i spil. Jeg forstår det godt, for børnene er jo vores guld, og der er tale om, at vi vaccinerer raske børn. Så det er klart, at forældre bliver bekymrede, hvis de hører rygter om bivirkninger, siger hun. 

Men videnskaben bakkede op om, at vaccinen var både sikker og effektiv. Flere undersøgelser viste, at der ikke er flere bivirkninger ved HPV-vaccinen end ved andre børnevacciner. De mest almindelige bivirkninger er kløe, rødme eller hævelse der, hvor man bliver stukket.

""
Forskning har vist, at HPV-vaccinen er både sikker og effektiv, og ikke giver flere bivirkninger end andre børnevacciner. Foto Tomas Bertelsen.

Ny vaccine med ekstra beskyttelse 

I 2017 kom der en ny HVP-vaccine på markedet – Gardasil 9 – som beskytter mod ni HPV-typer og på den måde potentielt set kan beskytte mod 90 pct. af al livmoderhalskræft samt analkræft og kønsvorter. Denne vaccine er blevet brugt i børnevaccinationsprogrammet siden 2019. 

Samtidig begyndte indsatserne fra både myndighederne og Kræftens Bekæmpelse for at genskabe forældrenes tillid til vaccinen at give resultater. Kræftens Bekæmpelse stod her bag en informationsindsats ’Stop livmoderhalskræft – bliv vaccineret’, som var et samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen. Flere piger blev vaccineret, og hvor der i 2015 og 2016 kun var omkring 15.000 piger, der påbegyndte HPV-vaccination, var tallet steget til mere end det dobbelte i 2018, nemlig 40.000. 

I 2019 blev HPV-vaccinen også en del af Børnevaccinationsprogrammet for drenge.

Læs mere på Kræftens Bekæmpelses side om HPV-vaccinen:
Bliv vaccineret

Vaccine i fri dressur 

Forskning er en stor del af processen, når nye lægemidler som HPV-vaccinen bliver fremstillet. 

En stor del af forskningen foregår, inden midlet blier godkendt, for at dokumentere, at det er sikkert og effektivt. Men lige så vigtigt er den forskning, der følger lægemidlets effektivt.  Men lige så vigtig er den forskning, der følger lægemidlets effekt, når det er taget i brug. Det gælder også for HPV-vaccinen, hvor ikke mindst Susanne Krüger Kjær har stået i spidsen for en række undersøgelser, der har samlet viden om vaccinen, efter den blev godkendt. For brugen af vaccinen i den virkelige verden er mindre kontrolleret, end den er i de kliniske forsøg, der går forud for godkendelsen. Det er her vaccinen står sin endelige prøve. 

– Vi samler viden om vaccinen i ’fri dressur’. Det er her, hvor patienterne måske ikke lige får vaccine-doserne med det nøjagtige anbefalede interval, måske springer man en dosis over, og de, der får vaccinen i ”det virkelige liv” kan være anderledes end dem der vælger at indgå i det kliniske forsøg – eksempelvis har de måske andre sygdomme, som ville udelukke dem fra at deltage i de kliniske forsøg hos medicinalvirksomhederne, siger Susanne Krüger Kjær. 

På baggrund af disse undersøgelser, har Susanne Krüger Kjær og hendes forskerteam vist, at forekomsten af livmoderhalskræft er reduceret med op til 86 pct. blandt kvinder, der er vaccineret mod HPV, inden de fylder 20 år, sammenlignet med kvinder, der ikke er vaccineret. 

- Det var fantastisk at være med til, sammen med Sverige, at være de første til at dokumentere, at vaccinen også virker på livmoderhalskræft i den virkelige verden, siger Susanne Krüger Kjær. 

HPV-vaccinens betydning i den virkelige verden sås også, da statistikken over, hvor mange kvinder, der får livmoderhalskræft i Danmark, udkom i 2023. Den viste, at antallet af kvinder, der fik livmoderhalskræft, faldt, så der i 2021 var 274 kvinder, der fik sygdommen, mens tallet omkring ti år tidligere – i 2012 – var 367. 

– Faldet er sket, efter at HPV-vaccinen er indført, og det er netop effekten af vaccinen, der er med til at vi nu kan se faldet i kræfttallene, siger Susanne Krüger Kjær.

Næste skridt: Individuelt screeningsprogram 

HPV-vaccinen er i dag grundigt undersøgt, og dens effekt særdeles velunderbygget. Takket være vaccinen vil tusindvis i fremtiden undgå at få kræft. 

Men foskningen har potentiale til at forbedre vores sundhed endnu mere. Fordi der er så god en effekt af vaccination mod HPV, vil screening mod livmoderhalskræft ifølge Susanne Krüger Kjær i fremtiden skulle justeres. 

I et stort implementerings -studie er hun og en række kollegaer allerede ved at afprøve screening, hvor kvindens HPV-status afgør, hvilke tilbud om undersøgelser hun efterfølgende slal have, og med hvilket interval. HPV-status betyder analyse af, om kvinden er smittet med HPV, og i givet fald hvilke type(r). 

– Hvor det i dag er alle kvinder fra 23 til 64 år, der bliver tilbudt at få foretaget celleskrab hvert tredje eller femte år, tror jeg, at vi i fremtiden får et mere skræddersyet tilbud til den enkelte kvinde, baseret på en risikovurdering. Det vil både give en mere sikker screening og samtidig spare kvinder for unødige undersøgelser, siger Susanne Krüger Kjær.

""

For Susanne Krüger Kjær har karrierens fokus på HPV og vaccine været en fantastisk rejse: 

- Det har været en kæmpe gave for mig at være med fra start til slut i arbejdet med HPV og vaccinen. Både personligt og samfundsmæssigt er det helt fantastisk, at vi på så få år har fundet så effektiv en forebyggelse mod en kræftform. Jeg arbejder også med andre gynækologiske kræftformer, blandt andet æggestokkræft, hvor fremskridtene ikke har været de samme, og hvor kvinderne stadig har en lav overlevelse og risikerer svære senfølger. Med livmoderhalskræft ser billedet nu anderledes ud, og det har været en kæmpe gave at kunne bidrage til det, siger hun.

 

""
Professor Harald zur Hausen modtog i 2008 Nobelprisen. Hans arbejde lagde grunden for den senere udvikling af HPV-vaccinen. Foto: Hans Mehlin copyright The Nobel Foundation 2008.