Forskeren: Den dag vidste jeg, at jeg gjorde en forskel
Hver dag knokler næsten 700 medarbejdere og 30.000 frivillige for kræftsagen. En af dem er en ung, græsk forsker. Og han ved lige nøjagtigt, hvilken dag han for alvor følte, at han gjorde en forskel for kræftsagen.
Som jeg stod der mutters alene i det mennesketomme laboratorium, mindede det lidt om kulisserne i en gyserfilm, hvor morderen ville springe frem om lidt. Jeg skulle egentlig have været til påskefrokost med familien ligesom alle andre, men jeg var nødt til at melde fra. Jeg kunne ikke gå lige nu.
Jeg havde været i gang med forsøget i næsten en måned. Som ph.d.-studerende på universitetet i Athen forsøgte jeg at genskabe nogle processer i laboratoriet, som foregår i kræfttumorer i mennesker.
Når kræft behandles, bliver cellerne populært sagt gamle og dør. Men der er nogle få celler, der undslipper og spreder sig i stedet for at dø. Sammen med nogle kollegaer havde jeg i lang tid spurgt mig selv, hvordan det kunne ske? Og pludselig kunne jeg – midt i det påsketomme laboratorium – se i mikroskopet, hvordan cellerne undslap en proces, som tidligere blev anset for ensrettet. Det var kæmpestort.
Sekundet efter blev jeg mistroisk over for mit eget forsøg.
Læs hele historien: