Skip navigation

Lungekræft: Nyt forsøg blandt patienter skal sikre bedre behandling og overlevelse

Under halvdelen af de patienter, der bliver behandlet for lungekræft, får den mest optimale behandling. En vigtig årsag er, at de rammes af for mange bivirkninger. Løsningen kan være bedre viden om patienternes fysik samt målrettet tilbud om træning og kost. Det vil forskere nu afprøve i et nyt forsøg, støttet af Kræftens Bekæmpelse

Træning kan være en af vejene til at sikre bedre behandling og overlevelse hos patienter med lungekræft. Modelfoto: Adobe Stock
Tilsammen håber vi, at tiltagene kan være med til at give patienter med lungekræft både bedre forløb og en større sandsynlighed for at de kan gennemføre behandlingen – og dermed i sidste ende, øge deres sandsynlighed for at overleve sygdommen
Gunn Ammitzbøll, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Efterhånden som vi bliver ældre, mister vi en del af vores muskelmasse. Og hvis vi bliver syge af kræft, går det endnu hurtigere både på grund af sygdommen og behandlingen. 

Den proces – kendt som sarkopeni – er særlig hyppig hos lungekræftpatienter. Det har betydning for muligheden for at gennemføre behandling, fordi vores muskelmasse har stor betydning for, hvor godt vi kan tåle behandling mod kræft. Jo mere muskelmasse, jo bedre er vi i stand til at tåle f.eks. kemoterapi, og jo højere doser kan vi få. 

Derfor vil forskere nu undersøge, om man allerede, når behandlingen skal planlægges, kan tage højde for patienternes muskelmasse. Det vil man så blandt andet lade indgå i vurderingen af, om patienten kan få kemoterapi og hvor meget. Forskerne vil også undersøge, om træning og kostvejledning undervejs i behandlingen kan gøre, at patienterne bevarer mere muskelmasse og styrke. 

- Tilsammen håber vi, at tiltagene kan være med til at give patienter med lungekræft både bedre forløb og en større sandsynlighed for, at de kan gennemføre behandlingen – og dermed i sidste ende øge deres sandsynlighed for at overleve sygdommen, siger fysioterapeut og post doc Gunn Ammitzbøll. 

Hun leder den nye undersøgelse, der bliver udført ved Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) og Sjællands Universitetshospital. 

Særligt udsat for at miste muskelmasse

Der er flere årsager til, at forskerne i første omgang ser på patienter med lungekræft. 

En af dem er, at disse patienter er særligt udsat for at miste muskelmasse. Det skyldes dels, at sygdommen ofte er aggressiv og tærer på kroppens muskler for at frigive energi, som kræftcellerne kan bruge til at vokse. 

Samtidig kan de behandlinger, man bruger mod lungekræft, i sig selv mindske muskelmassen. Både på grund af den måde kemoterapien virker på kroppen, men også strålebehandling kan give smerter og ubehag, som kan gøre, at man mister lysten til at spise eller f.eks. får svært ved at synke. 

Det kan give en negativ spiral, hvor tabet af muskelmasse gør, at man får mindre energi til at bevæge sig, hvilket fører til, at man mister endnu mere muskelmasse – og så videre. 

Social ulighed tydelig i lungekræft

Der er endnu en årsag, til at lungekræft står først på listen for forskerne ved Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS). Det er, at lungekræft er en af de kræftsygdomme, hvor der er tydelig social ulighed i, hvordan man klarer sig gennem sygdommen. 

Allerede når diagnosen bliver stillet, har patienter med eksempelvis kort uddannelse, lav indtægt og som bor alene, ofte dårligere fysik, og en mere fremskreden sygdom. 

Det har betydning for, hvilken behandling man kan få tilbudt, og for om man overhovedet kan gennemføre f.eks. kemoterapi. I sidste ende spiller det ind på sandsynligheden for at overleve. Derfor skal den nye viden om fysisk træning og kost også tilbydes på en måde, så den kan bruges af de mest udsatte. 

- Det kan være i form af træning, man kan lave derhjemme eller tæt på ens eget hjem, så transport ikke er en forhindring. Det er også vigtigt, at tilbuddene er der undervejs i behandlingen, modsat i dag, hvor genoptræning først kommer, efter behandlingen er afsluttet, hvilket ikke hjælper de svageste. For dem kan det være endnu mere nødvendigt at sætte ind parallelt med behandlingen for overhovedet at holde deres fysik på et niveau, der gør dem i stand til at gennemføre behandlingen, fastslår Gunn Ammitzbøll. 

Forskerne forventer starte på det nye projekt i første halvdel af 2024. Undersøgelsen hvor forskerne måler muskelmasse som led i planlægningen af behandling, kommer til at inkludere 145 lungekræftpatienter, mens udviklingen af et trænings- og kostprogram sker i samarbejde med et patientpanel. Programmet skal efterfølgende afprøves af 36 lungekræftpatienter med ikke-småcellet lungekræft.