Debat: En folkesundhedslov kan blive et nybrud i dansk politik

Kronikken er bragt i Politiken den 3. december 2024. 

Vi har kaldt på en folkesundhedslov længe. Nu er den her. Lægeforeningen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse har høje forventninger til loven, der er en del af den nye sundhedsreform.  

I de seneste års har der været stort politisk fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Men det har været forstemmende, at forebyggelse mildt sagt har været stedmoderligt behandlet i rapporter og politiske planer. Det er besynderligt, når alle er enige om, at vores sundhedsvæsen er under et ekstremt dobbeltpres, fordi flere bliver syge og plejekrævende, og der bliver færre hænder til at behandle og tage sig af de syge. En udvikling, der eskalerer i de næste årtier. 

Mere og bedre forebyggelse burde derfor være en grundpille, uanset om vi taler om robusthed eller fremtidens sundhedsvæsen. Men ingen af de to kommissioner, som har arbejdet med netop dette, har taget handsken op. De er nøjedes med at slå fast, at forebyggelse er vigtig, men må fikses af andre, da det ikke var en del af deres kommissorium. 

Forebyggelse er flyttet fra skuffe til skuffe, og som årene er gået, har det set sort ud for folkesundheden. 

Derfor var det en positiv overraskelse, at der i regeringens sundhedsudspil tilbage i september blev nævnt en folkesundhedslov, og en endnu større begejstring over, at loven nu også er en del af den nyligt præsenterede sundhedsreform. 

En folkesundhedslov har stået højt på ønskelisten hos os og mange andre sundhedsaktører i flere år. Men hvis loven skal være en katalysator for reel forandring og ikke blot en politisk hensigtserklæring, skal ambitionsniveauet være højt, og der skal sættes forpligtende mål på alle politiske niveauer

Vi står midt i en sundhedskrise 

Danskernes sundhed er under pres. Sundhedskriserne står i kø: Flere børn, unge og voksne er i mistrivsel. Rygning koster 16.000 danskere livet hvert år, over halvdelen af befolkningen lever med overvægt, og uligheden i sundhed stiger. Vi står med andre ord over for store sundhedsmæssige udfordringer, mens befolkningen bliver ældre og sundhedsvæsenet kæmper med mangel på arbejdskraft. 

Regeringen har nu indgået en bred politisk aftale om en sundhedsreform, som vil styrke sundhedsvæsnet og rykke det tættere på borgerne. Den er længe ventet og afgørende, hvis vi skal have greb om den enorme sygdomsbyrde og ulighed i sundhed, der ligger som en tung dyne over hele landet. 

Forebyggelse på forsiden

I kølvandet på sundhedsreformen har den offentlige samtale og debat kredset om sammenlægninger af regioner, flere læger i yderområderne, sundhedsråd og kronikerpakker. Vigtigt. Men for os er der en usleben diamant dybt nede i rapporten, som vi gerne vil bringe helt frem i lyset til forsiderne af landets dagblade og som breaking news fra de store mediehuse.  

Her taler vi om nøglen til at knække den stigende ulighed i sundhed, overbelastede sygehuse og kedelige sygdomsstatistikker. Sundhedsreformen indeholder nu for første gang i danmarkshistorien en folkesundhedslov. En lov, der kan blive et nybrud i dansk politik, og som længe har været efterlyst af bl.a. sundhedsorganisationer, forskere og patientforeninger

Selvom sundhedsreformen er politisk vedtaget, så er det sidste punktum dog langtfra sat i folkesundhedsloven. Så inden de sidste streger sættes, har vi en del på hjerte, som vi håber vil afspejles i den endelige udformning af folkesundhedsloven.  

Den første folkesundhedslov i Danmark

I sundhedsreformen indgår der, en folkesundhedslov, som skal styrke danskernes sundhed og mindske uligheden i sundhed, så flere kan leve et sundt og langt liv. Folkesundhedsloven vil forpligte kommunerne til at arbejde systematisk og på tværs af velfærdsområder med at styrke folkesundheden og mindske ulighed i sundhed, uden at det indebærer øget administration for kommunerne. 

Folkesundhedsloven markerer et nybrud i dansk sundhedspolitik. Hvor forebyggelse har glimret ved sit fravær i tidligere sundhedsreformer, så tager regeringen og aftaleparterne nu livtag med folkesundheden på en ny måde. Hvis politikerne griber det rigtigt an, kan det betyde, at befolkningen har udsigt til flere og gode leveår uden sygdom. 

Når politikerne endelig forpligter sig på en folkesundhedslov, rejser det spørgsmålet om, hvordan vi som samfund vil og bør forholde os til de sundhedsudfordringer, vi står over for.

Historisk set har dansk sundhedspolitik fokuseret på behandling og akutte løsninger. Vi bygger hospitaler, investerer i dyr teknologi og sætter ind, når skaden er sket. Forebyggelse har i bedste fald været en eftertanke. Med folkesundhedsloven tages første spadestik til et helhedsorienteret greb om sundhedsfremme og forebyggelse og dermed folkesundhed. 

En lov med tænder - forpligtende nationale mål 

Men kan folkesundhedsloven virkelig løse de massive problemer, vi står over for? Her mener vi, at det er helt afgørende, at også det statslige og regionale niveau inddrages. Det kræver fælles fodslag og en fælles forståelse for, hvordan vi griber sundhedsudfordringerne an, hvis vi skal se reelle sundhedsgevinster på tværs af landet.

Forebyggelse i kommuner er vigtigt og bør styrkes. Men i erkendelse af at en række af de vigtigste risikofaktorer for sygdomsbyrden er tobak, alkohol, salt, fedt og sukker, betyder det, at danskerne skal forbruge mindre af disse faktorer, hvis vi for alvor skal rykke ved fremtidens sygelighed og uligheden i sundhed.

Og hvis der for alvor skal ske større ændringer i udbredelsen af disse faktorer, kommer vi ikke uden om, at strukturelle og lovgivningsmæssige rammer for tilgængelighed, markedsføring osv. bør være en del af forebyggelsen. Derfor er statens rolle vigtig, og sundhedseffekter bør spille ind på national lovgivning på alle de mange politikområder, der påvirker vores sundhed.  

En folkesundhedslov skal derfor forpligte staten, regionerne og kommunerne til at arbejde folkesundhed ind i alle politiske beslutninger – fra byplanlægning til beskæftigelsespolitik. 

Legepladser og grønne oaser i byerne kan få flere børn og voksne til at være fysisk aktive, og sund mad i skolerne kan få flere børn til at vokse op uden overvægt. Hvis vi tænker forebyggelse ind på tværs af politiske områder, så har vi langt større mulighed for at rykke på folkesundheden som helhed. 

Det er afgørende, at folkesundhedsloven kan mobilisere kræfterne på tværs af stat, regioner og kommuner. Folkesundhedsloven skal forpligte alle politiske niveauer til at bidrage positivt til danskernes sundhed. Hvis vi ønsker en folkesundhedslov med tænder, skal der foretages sundhedsvurderinger af alle nye politiske tiltag, så vi vedtager love og reformer, der reelt styrker folkesundheden – og ikke det modsatte.

Vi foreslår at etablere et nationalt folkesundhedsråd, der kan monitorere og vejlede i forhold til lovens implementering og sikre, at man hele tiden arbejder sammen om fælles mål. Dette råd bør bestå af eksperter, forskere og repræsentanter fra sundhedsorganisationer, som kan rådgive og vejlede politikerne, når de træffer beslutninger. Rådet kan også sikre en kontinuerlig evaluering af lovens effekter og sørge for, at der løbende sker justeringer, hvis vi ser manglende fremskridt.

Vi skal leve godt og længe

Hvad er det så for nogle mål for folkesundheden, vi taler om? Vi mener, at politikerne skal sætte samme ambitiøse mål som med klimaloven. En reduktion af drivhusgasudledning med 70 procent for perioden 1990-2030 er et konkret og ambitiøst mål, der påvirker aktører på tværs af det danske samfund. 

Når man har drøftet mål for folkesundheden, har man i årtier kredset om at sætte mål for danskernes middellevetid. Norge har f.eks. et mål om at være blandt de tre lande i verden med længst middellevetid - og netop inspirationen fra Norge bliver nævnt i sundhedsreformens afsnit om folkesundhedsloven. Men målet ligger ikke alene i at vurdere befolkningens sundhed på, hvor længe vi lever, hvis vi lever for mange år med sygdom. 

Et mere relevant politisk mål er derfor også at se på flere sunde leveår. Hvis vores liv er præget af kroniske sygdomme, smerter og psykiske lidelser, så påvirker det vores evne til at fungere i hverdagen. Det påvirker også vores muligheder for at blive i uddannelse, have et arbejde og tage del i samfundet.

Vores livsstil har også stor betydning for, hvor mange sygedage vi har hver især. Dansk Arbejdsgiverforening estimerer, at hvis alle danskere fulgte anbefalingerne inden for kost, rygning, alkohol og motion, ville det give et ekstra arbejdsudbud på ikke mindre end 28.000 fuldtidspersoner. Og dertil kommer sygefravær på grund af dårlig mental sundhed og stress. Vi kan ikke ignorere disse tal, som også understøttes af internationale erfaringer, hvor forebyggelse ses som en klog investering, der mindsker fremtidige omkostninger i sundhedssektoren.

Alle, der enten selv lever med en kronisk sygdom eller har et barn med psykiske lidelser, ved, hvor store konsekvenser det har for vores hverdag og livskvalitet. Vi er derfor helt enige med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, når hun i forbindelse med sundhedsreformen udtaler, at vi skal have flere gode leveår, og at folkesundhedsloven kan skabe de forpligtende rammer, der skal til. 

Lad os derfor få sat de forpligtende mål, der skal til, for at langt flere kan se frem til flere gode og sunde leveår. For eksempel kunne vi arbejde for, at Danmark ligger i top tre blandt sammenlignelige lande, når det gælder antallet af sunde leveår. I forlængelse af den overordnede målsætning skal der også fastsættes mål på de områder, der har størst betydning for vores sundhed og sygdomsrisiko. F.eks. at ingen børn eller unge ryger i 2030 eller at stoppe stigningen i overvægt. Det kræver ekspertise fra flere fagområder at formulere ambitiøse og realistiske mål.  

Indenrigs- og sundhedsministeren byder input fra relevante aktører velkommen, og vi vil meget gerne give vores besyv med, når målene skal formuleres for forebyggelsen i Danmark. 

Fik vi sagt ulighed i sundhed højt nok

Før vi binder en sløjfe på vores håb for og ønsker til folkesundhedsloven, så lad os runde af med at slå et slag for vigtigheden af at skabe lige rammer for alle. Også hér spiller folkesundhedsloven er vigtig rolle.

Vi lever i et land, hvor den sociale ulighed i sundhed er et veldokumenteret problem og har alt for stor indflydelse på, hvordan vi igennem livet vil rammes af sygdom. Uligheden starter allerede, fra du ligger i din mors mave, og forstærkes gennem hele livet. 

Forskellen i sundhed og middellevetid er blevet mere markant de sidste 35 år. Den økonomisk og uddannelsesmæssigt bedst stillede del af befolkningen lever i dag 10 år længere end den dårligst stillede del af befolkningen. For 35 år siden var forskellen kun fem år. Der er ingen tvivl om, at der er brug for at gøre noget ved den helt urimelige sociale ulighed i sundhed.

Den gode nyhed er, at vi faktisk ved ret meget om, hvad der kan nedbringe den stigende ulighed i sundhed. Vi ved, at indsatser og politikker, som gør brug af strukturelle virkemidler, er bedre til at bekæmpe uligheden end individrettede indsatser. 

Vi ved også, at vi skal sætte tidligt og målrettet ind med indsatser hos dem, der har størst behov. Hvis uligheden starter, inden vi er født, så skal indsatser afspejles i fx målrettede tilbud allerede fra graviditeten.   

Et af de mest effektive tiltag er, når vi begrænser tilgængeligheden af alkohol, usunde fødevarer og tobak. Aldersgrænser, regler og afgifter er nogle af de vigtigste redskaber, vi kan bruge. Det skal være nemmere at leve sundt. Vi skal tilstræbe at skabe rammer i samfundet, der gør det sunde valg oplagt, bekvemt og attraktivt for flere. 

I dag er det svært for rigtig mange af os at leve sundt og træffe sunde valg. Som enkeltpersoner er vi oppe imod verdensomspændende multinationale virksomheder, magtfulde lobbyister og stærke kommercielle kræfter, hvis fokus er salgskurver og bundlinje på chips, alkohol og cigaretter frem for folkesundhed. 

Derfor er det afgørende, at sundhedspolitikken etablerer et bolværk mod de rå og rene markedskræfter som f.eks. tobaksindustrien. Folkesundhedsloven kan - hvis den udformes ambitiøst og klogt - være med til at skabe sundhedsbeskyttende rammer for alle. Men hvordan kan vi sikre, at dette bliver virkelighed, når økonomiske interesser og kortsigtede prioriteringer ofte vejer tungere end folkesundheden?

Bedre folkesundhed er sund fornuft 

Vi er glade for at se, at politikerne med løftet om en folkesundhedslov har taget et vigtigt skridt til bedre sundhed og mindre sygdom. 

I den kommende tid opfordrer vi alle aftaleparterne bag sundhedsreformen til at være ambitiøse på folkesundhedens vegne og med inspiration fra klimaområdet opstille klare nationale målsætninger, som giver retning og fælles fodslag. Politikerne har et ansvar for at tage forebyggelse alvorligt og sikre, at denne lov ikke blot bliver endnu en teoretisk øvelse, men en reel forandring, der kan mærkes i danskernes hverdag.

Sundhed er det vigtigste politiske emne for danskerne, og undersøgelser viser, at befolkningen bakker op om en større indsats for forebyggelse.

Forebyggelse er ikke bare en sundhedspolitisk nødvendighed. Det er en investering i fremtiden. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade stå til.