Skip navigation

- Jeg ville ønske, jeg var kommet noget før

Karin er 23 år gammel, da hun første gang får konstateret kræft. Da hun som 49-årig får sin anden kræftdiagnose, er hun nødt til at lave nogle store forandringer i sit liv. Midt i virvaret af store følelser, alvorlige senfølger, fysiske gener og arbejdsprøvning finder Karin endelig vej til en kræftrådgivning. Her møder Karin en rådgiver, som kommer til at få stor betydning for hendes liv. Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger drives bl.a. ved hjælp af arvedonationer. De udgør et livsvigtigt fundament for kræftsyge og pårørende.

Karin Zilstorff på 53 år har haft kræft inde på livet, siden hun var ganske ung. I kølvandet på hendes anden kræftdiagnose, 26 år efter den første, står Karin tilbage med alvorlige senfølger, som betyder, at hun ikke længere kan holde til at arbejde fuldtid. Men hvordan bliver man godkendt til et flexjob? Og hvordan forliger man sig med, at livet ikke blev, helt som man troede? Dét og meget andet fandt Karin hjælp til, da hun mødte op i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning i Roskilde. Men for at forstå Karins historie, skal vi tilbage til 1993 – helt tilbage til før hun nærmest er ’rigtig’ voksen. Da hun som 23-årig får diagnosen Hodgkins lymfom – en type lymfekræft.

Karin i 1993

Lægerne fjerner en kræftknude på det ene kraveben og undersøger Karin fra top til tå for at sikre, at der ikke gemmer sig kræft andre steder. De vil nemlig gerne undgå kemo, da det kan skade hendes mulighed for at få børn. De finder ikke andet og sætter gang i en heftig omgang strålebehandling. Karin bliver svært medtaget – hun får andengradsforbrændinger, smadrede slimhinder, taber 10 kg på en måned og kan hverken synke eller smage noget. 

Kun fem måneder inden diagnosen møder Karin Jan, som viser sig at være hendes livs kærlighed. Trods den unge alder er Jan en fantastisk støtte igennem det hårde forløb.

- Jan var min klippe. Han holdt fast i at tro på det positive hele vejen igennem. Vi mistede min far, da jeg var 18 år gammel, så min mor var bange for at miste igen. Men hun var også en enorm støtte, fortæller Karin. 

I årene efter holder lægerne tæt øje med Karin til jævnlige kontroller. Hun har det godt, men mærker også, at strålerne har en pris. Hendes hjerte og lunger er påvirkede, hvilket kan ses og mærkes på vejrtrækningen.

Karin og Jan i 1994 og 2023

Verden venter

Fem år efter diagnosen træffer Jan og Karin en stor beslutning. De vil på eventyr og flytter om på den anden side af kloden til Australien. De er hjemme til jul det første år, og her beslutter lægerne sig for at afslutte Karin. Hun får en vigtig lektie med sig; ’reager på hver en forandring, du kan mærke i din krop’. Den sætning er stadig Karins ledestjerne – og den skal vise sig at blive vigtig. 

3,5 år senere vender Karin og Jan retur til Danmark, hvor de stifter en familie. Først kommer Laura, der i dag er 21 år gammel, og derefter Emma, som i dag er 16. Med årene dukker flere og flere senfølger til stråleterapien op. Karins stofskifte er nedsat, og arvævet i hjerte og lunger bliver mere og mere tydeligt. Karin får konstateret mistralstenose, en hjertesygdom som betyder, at hendes hjerteklap ikke fungerer, som den skal. Trods forhindringerne og sygdommen, lever Karin et aktivt liv med fuldtidsjob, familieliv og alt hvad dertil hører.

Karin og Jan med deres to døtre
Karin og Jan sammen med deres to døtre Emma og Laura, som i dag er 16 og 21 år gamle.

Kræften kommer tæt på igen

Så spoler vi tiden frem til 2018. Karins gode veninde får konstateret brystkræft. Det er en barsk tid, men Jan og Karin støtter op om familien, så godt de kan. Karins veninde dør desværre af sygdommen efter kort tid. Lige præcis der finder Karin selv en forandring – en slags fortykkelse – i sit ene bryst. Lægernes råd om at reagere, så snart hun mærker en forandring i sin krop, runger i hendes hoved, og hun bestiller derfor tid til en mammografi. Hun går direkte ind til en lægesamtale bagefter, hvor lægen vælger at lave en ultralydsscanning og tage en biopsi. Han siger til hende, at han formoder, det er brystkræft. 

Der sidder Karin, alene på en parkeringsplads foran hospitalet, med den værste besked. Hun ved, at hun ikke kan sige noget til sine døtre, før hun ved endelig besked. De har netop set med egne øjne, at man kan dø af brystkræft. Jan og Karin beslutter sig for ikke at indvie pigerne, før de har endeligt svar og kender behandlingsmulighederne.

Karin og Jan i Amsterdam
I 2019 får Karin desværre konstateret brystkræft, som er en kendt senfølge til de stråler, hun fik i 1993 for Hodgkins lymfom. Her er Karin og Jan i Amsterdam på en smuttur imellem to kemobehandlinger.

’Tag dem begge to’

Det er brystkræft, viser biopsien. Heldigvis er knuden lille, og den er blevet opdaget hurtigt, fordi Karin har været opmærksom på sin krop. Kræften er østrogenfølsom, så lægerne vil sætte i gang med kemo og antiøstrogen-terapi. Stråler kan man nemlig kun få en gang i sit liv. 

- Jeg beder dem om at give mig alt, hvad de kan. Jeg vil også gerne have, at de fjerner brystet helt. Faktisk vil jeg helst have, at de tager dem begge to. Lægerne går med til at fjerne det syge bryst, siger Karin. 

Efter operationen følger 4,5 måneder med kemo. Det er en hård omgang for Karin, hvis krop stadig er medtaget af senfølger fra strålerne, hun fik som ung. Da den sidste portion kemo er givet, står Karin uden for Næstved Hospital. 

- Da jeg trådte ud ad døren i Næstved, blev jeg slået helt omkuld af, hvor alene jeg var. Mens man er i behandling, bliver man fulgt tæt af dygtige læger og sygeplejersker. Men så snart det er slut, så er man overladt til sig selv. Jeg følte mig fortabt, siger Karin.  

I kræftrådgivningen føler jeg mig altid set og hørt
Karin Zilstorff

En sikker havn i stormen

I kølvandet på sygdommen har Karin travlt med at vende tilbage til normalen. Hun vil bare gerne være rask og fortsætte sit liv. Et jobskifte og to år senere må Karin erkende, at hun ikke kan fortsætte som før. Hun bruger simpelthen al sin energi på at gå på arbejde, så der er intet tilbage til hende selv eller familien. Hendes hjertesygdom er også blevet værre, og det tager hårdt på kræfterne. Hun får en deltidssygemelding og starter op på processen om at søge et flexjob. Her finder hun vej til kræftrådgivningen på Gormsvej i Roskilde.

Karin i kræftrådgivning
Karin har i kræftrådgivningen i Roskilde fundet en sikker havn, hvor hun får god hjælp via samtaler med en fast rådgiver.

- Her fandt jeg et safe space. Intet er for småt eller for stort til at dele, og jeg føler mig altid set og hørt. Jeg har fået nogle nye perspektiver af at tale med min rådgiver. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg var trådt ind ad den dør noget før, siger Karin og fortsætter.

- Jeg kæmpede med mig selv og min idé om, hvordan livet skulle være i processen med at søge fleksjob. Her sagde Lisbeth, min rådgiver, noget til mig, som satte det hele i perspektiv. ’Du gør dig selv langtidsholdbar. Det er sådan, du sikrer, at du er her mange år endnu’. Det er blevet mit mantra.

Det betyder alverden, at man kan få gratis hjælp, når man har brug for det
Karin Zilstorff

Som at komme hjem

For Karin har det været muligheden for rådgivning, som har været afgørende. For andre er det muligheden for at møde andre i samme livssituation eller at deltage i aktiviteter, der flytter fokus væk fra sygdommen. I Roskilde rådgivningen kan man bl.a. gå til kor, mindfulness, motion eller håndarbejde. Man kan også deltage i sorggrupper, fællesspisning, foredrag eller forskellige kurser.  Aktiviteterne kan veksle fra rådgivning til rådgivning.

- Når man træder ind ad døren, bliver man mødt af smil og føler sig velkommen. Det er som at træde ind i et privat hjem. Her dufter af nybagte boller, der er kaffe på kanden, ild i pejsen og tændte stearinlys, fortæller Karin og kommer med en vigtig opfordring til alle, som er berørt af kræft: 

- Kom afsted! Gør det! Også når du ikke orker det. Jeg har fortrudt, at jeg ikke gjorde det noget før. Det er den største hjælp. 

Arvedonationer gør en stor forskel

Mange danskere vælger hvert år at betænke kræftsagen i deres testamente. Det er meget forskelligt, hvad og hvor meget hver enkelt vælger at donere til Kræftens Bekæmpelse. Hvert et bidrag tæller uanset beløbets størrelse og er med til at støtte Kræftens Bekæmpelses arbejde for at færre får kræft. Kræftens Bekæmpelse er en uafhængig organisation, derfor er arvedonationer og private bidrag helt afgørende for arbejdet med forskning, oplysning og støtte til patienter og pårørende.

- Det er beundringsværdigt, at nogen tænker Kræftens Bekæmpelse ind i deres testamente. Kræft berører desværre rigtig mange. Det betyder alverden, at man kan få gratis hjælp, når man har brug for det. Hver en lille del gør en stor forskel, slutter Karin af.

Få Kræftens Bekæmpelses arveguide

Vil du vide mere om arv og testamente?

Så kan du få arveguiden, og blive klogere på arvereglerne, hvordan du opretter et testamente, og hvad du skal være særligt opmærksom på. Du kan også læse om arveloven og se eksempler på, hvordan arven fordeles MED og UDEN testamente.

Få arveguiden nu

""

Støtte over hele landet

Kræftens Bekæmpelse har 12 kræftrådgivninger og 32 rådgivningstilbud fordelt ud over hele landet. De fleste kræftrådgivninger ligger tæt på de kræftbehandlende sygehuse og er fyldt med gode og gratis tilbud til kræftpatienter, pårørende og efterlevende. Årligt har kræftrådgivningerne 78.000 kontakter.

Læs om rådgivningerne

Har du brug for at tale med en arverådgiver?

Du er meget velkommen til at kontakte vores arverådgivere på arv@cancer.dk. Vi er klar til at hjælpe med svar på generelle spørgsmål om arveloven og med, hvordan du rent praktisk får oprettet dit testamente. Vi kan også hjælpe dig med at finde en advokat i dit nærområde.

35257770
Læs mere om arverådgiverne

Inspirerende og rørende fortællinger

Arvedonationer gør en stor forskel. Mød nogle af dem, som har betænkt kræftsagen og dem, som har fået gavn af arvedonationerne.