Simons kræft blev fundet

Det mørke æbleskrog ser nærmest lidt uhyggeligt ud, da det toner frem på alle skærmene rundt om briksen. 

Simon ligger i et undersøgelsesrum på sygehuset i Nykøbing Falster, hvorfra han kan følge indgående med i, hvad der foregår i hans tarme. Han har i forvejen fået at vide, at han ikke skal bekymre sig for meget – langt de fleste kikkertundersøgelser afslører ikke andet end en lille rift eller slet ingenting. Men pludselig toner den mørke klat frem, som grangiveligt ligner et æbleskrog.

- Nu ved jeg, hvad det er, der bløder! Den skal vi have gjort noget ved, udbryder lægen. 

Æbleskroget er en kræfttumor. Og selv om Simon er en stor og stærk mand fra en generation, hvor mænd ikke græder, så kan han ikke lade være med at fælde en tåre lige der på briksen.  

Samtalen med lægen bagefter hjælper dog lidt på situationen.

- Hvis ikke du havde taget din screeningstest, så var der nok gået halvandet år, før du havde mærket noget til tumoren. Så ville den have vokset sig så stor, at tarmen var stoppet til – og så havde kræften sikkert også spredt sig. Men nu har vi fundet den tidligt. Så er det en helt anden sag, siger lægen beroligende. 

Føles som spild af tid

Før Simon Simonsen får tarmkræft, har han aldrig været indlagt i sit 65-årige liv. I mange år har han arbejdet som pilot og drevet et landbrug ved siden af – så er han vant til at tage fat uden at pive. Mænd som ham render ikke til lægen med småting. 

For et par år siden overtog en af sønnerne gården. Simon og Ingrid er flyttet ind i et nyt og lækkert hus nogle få hundrede meter derfra. Nu skal de bare passe vinmarkerne, bierne og børnebørnene – og ellers nyde livet. 

- Det kan bare lige mangle, at der er en eller anden ulykke, der rammer os nu, siger han og Ingrid ofte til hinanden. For de ved udmærket godt, hvor heldige de er. 

Som alle andre, der har lagt den første ungdom bag sig, får de hvert andet år tilsendt en lille plastikbeholder med posten. Den er fra det nationale tarmkræft-screeningsprogram, og Simon og Ingrid tager pligtskyldigt prøven og sender den ind hver gang. 

- Det føles ærligt talt som spild af tid. Jeg fejler jo ikke en skid! Jeg maser med motorsaven hver dag, og jeg hjælper til på gården, når der er brug for det. Jeg har altid været sund og rask, forklarer Simon.  

Der går da også et par uger, fra plastikbøtten lander i postkassen, til hanfår sig taget sammen til at gøre noget ved det. 

- Det er jo aldrig særligt spændende at rode med sin egen afføring. Men jeg vidste godt, at det skulle gøres, fortæller han. 

Allerede en uge senere er der svar i e-boks: Der er fundet blod i Simons afføring, og derfor er han indkaldt til kikkertundersøgelse. 

- Kan det virkelig være rigtigt, det her? tænker han ved sig selv.

Men okay – han må jo hellere tage afsted, når nu sygehusvæsenet har afsat tid til ham. Ingrid er sød at køre, for de har hørt, at det godt kan gøre lidt ondt bagefter sådan en undersøgelse. Men så er det, at ’æbleskroget’ åbenbarer sig på skærmene, og pludselig er alting forandret for en stund. 

Svineheldig

I dag er det omkring et halvt år siden, at Simon fik konstateret tarmkræft. Han har efterhånden mødt en hel del repræsentanter for det danske sygehusvæsen. Og han er på fornavn med hver og én: Lægen fra kikkertundersøgelsen. Onkologen. Samtlige sygeplejersker på de afdelinger, han har været forbi. Ja, selv Jimmy og Jørgen, der hentede ham i ambulancen, da kemoterapien gav ham hjerteproblemer. 

- Det var simpelthen de sødeste mennesker, og megadygtige. Jeg fik virkelig den mest fantastiske behandling, forsikrer han om dem alle sammen.

Kræftknuden bliver opereret ud to uger efter, at den er fundet. Den har heldigvis ikke nået at sprede sig til andre organer. Men der er et par lymfer i området, der er ramt, så derfor anbefaler lægen en skrap, forebyggende kemokur. 

- Jeg vil virkelig ikke ønske for min værste fjende, at han skal have kemoterapi. Jeg bliver så dårlig af det. Der går lige nogle dage hver gang, før jeg kan komme i gang med motorsaven igen, fortæller han. 

Men det er småting i Simons optik – selv hjerteproblemerne kan han godt leve med, for de kommer kun, mens han får kemo, og det er heldigvis slut med det om et par måneder. Og prognoserne er gode, ikke mindst fordi kræften blev opdaget på et tidligt stadie. 

- Jeg er simpelthen så taknemmelig over at leve i et land, hvor man bliver tilbudt sådan en screeningsundersøgelse. Ellers tør jeg næsten ikke tænke på, hvordan det var gået mig! Ingrid og jeg siger også til alle, vi møder: Se nu at få taget den test! I spiller højt spil med jeres liv, hvis ikke I gør det!

Fra Simons terrasse er der udsigt ud over det smukke, sydsjællandske landskab. Han har huset, Ingrid, vinmarkerne, børnene og børnebørnene. Og han føler sig helt sikker på, at han snart er helt oppe i omdrejninger igen.

- Jeg har fået en kongebehandling i det danske sygehusvæsen. Jeg er så svineheldig, understreger han.