Synes du også det er svært at tale med din teenager om alkohol?
Det er helt naturligt, hvis du mangler inspiration til din snak om alkohol med din teenager. Vi har samlet 3 vigtige ting, du skal huske til alkoholdialogen med dit barn.
Læs mere herUndersøgelse bekræfter, at aftaler om alkohol virker
Den sidste måned er tusindvis af unge begyndt på en ungdomsuddannelse. For rigtig mange af dem vil alkoholforbruget stige ved studiestart. Mange forældre kan i den forbindelse være bekymrede for, hvor meget deres teenager drikker, når de tager til fest og være usikre på, hvor meget de kan blande sig i deres teenagers alkoholvaner – særligt, når de netop begynder på en ungdomsuddannelse.
Men forældrene kan ånde lettet op. Ny undersøgelse bekræfter, at aftaler om, hvor meget de unge må drikke, og hvornår de skal være hjemme, virker.
De fleste hjemmeboende 15-20-årige, der har aftaler med deres forældre om alkohol, overholder nemlig aftalerne. Næsten syv ud af ti unge overholder enten altid eller for det meste aftalerne. Kun tre pct. overholder aldrig aftalerne.
- Det er jo virkelig positivt, at forældre faktisk har mulighed for at have indflydelse på deres teenagers alkoholforbrug. Det kræver vedholdende god dialog og konkrete aftaler, som begge parter har det godt med. Så overholder de fleste unge faktisk aftalerne, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats Fuld af liv.
At aftaler om alkohol virker, er godt nyt for mange forældre. Særligt dem, der har børn, der netop er startet på en ungdomsuddannelse. For en anden ny undersøgelse fra Fuld af liv viser nemlig, at hver fjerde forælder til unge i alderen 15-17 år synes, det er udfordrende at håndtere deres barns alkoholvaner. Og næsten 4 ud af 10 forældre har oplevet, at det blev sværere at blande sig i deres barns alkoholvaner, da det startede på en ungdomsuddannelse.
Det er helt naturligt, hvis du mangler inspiration til din snak om alkohol med din teenager. Vi har samlet 3 vigtige ting, du skal huske til alkoholdialogen med dit barn.
Læs mere her