Jesper Fisker i replik til Kjeld Møller Pedersen: Uden en Kræftplan V svigter vi fremtidens kræftpatienter

Kroniken blev bragt første gang i Altinget Sundhed 18. marts 2025. 

Hvilken kræftnyhed vil du helst have — den gode eller dårlige?

Lad os starte med den gode: Hvis du får kræft i dag, er dine chancer for at overleve markant bedre, end de var for bare 20 år siden.

Kræftområdet er en af de største succeshistorier i vores sundhedsvæsen i nyere tid. Danmark er gået fra en pinlig bundplacering til at ligge på niveau med de andre skandinaviske lande i overlevelse efter kræft.

Men så er der den dårlige nyhed: Danmark topper den hitliste, ingen har lyst til at være på: Vi har flest kræfttilfælde per indbygger i Europa. Og vi ser ind i en fremtid, hvor endnu flere i Danmark vil få kræft, og hvor flere også vil miste livet til en kræftsygdom.

Med andre ord: Vi har opnået markante fremskridt, men vi står også over for alvorlige udfordringer.

I dag er kræft den sygdom, flest dør af herhjemme. Næsten alle bliver på et tidspunkt pårørende til en kræftpatient. Samtidig lever rekordmange — tæt på 400.000 — med og efter kræft, hvilket er et resultat af de fremskridt, der er opnået gennem de seneste årtiers målrettede indsats.

Forskning, politik og samarbejde

Den positive udvikling skyldes landvindinger i behandlingen og ny forskning — men også et vedvarende politisk fokus og en vilje fra Folketinget og skiftende regeringer til at rette op på de miserable forhold, der herskede for blot et par årtier siden.

Det har gjort en afgørende forskel, at man satte ind med kræftplaner, kræftpakker, specialeplanlægning, forbedrede patientrettigheder — og at kræft blev anerkendt som akut sygdom.

En vigtig del af fremskridtet er også, at fagfolk på kræftområdet på forbilledlig vis begyndte at samarbejde og dele viden på tværs.

Det, der er sket på kræftområdet, har nærmest været som at kaste alt op i luften i et udviklingslaboratorium. Og det har virket.

Resultaterne kan vi være stolte af, men vi kan også bruge dem som inspiration i resten af sundhedsvæsenet. Jeg er for eksempel glad for, at der skal udvikles kronikerpakker som led i sundhedsreformen.

Er kræftområdet overprioriteret?

Vi venter nu på den næste kræftplan — nummer 5 af slagsen.

"Kan pengene bruges bedre på andre områder," spørger professor emeritus Kjeld Møller Pedersen her i Altinget i en kommentar om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V.

Han rejser spørgsmålet, om kræftområdet stadig bør have så høj prioritet, nu hvor vi har opnået så gode resultater.

Jeg har stor respekt for Kjeld, men det synspunkt vil jeg gerne udfordre.

Som nævnt vil antallet af kræfttilfælde stige markant i de kommende år. Prognoser viser, at vi i 2030 skal håndtere 3.700 flere årlige kræfttilfælde — og at tallet i 2040 vil være steget til op mod 7.000 om året.

Det gjorde formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, og jeg for nylig opmærksom på i en fælles henvendelse til sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Allerede i dag er kræftområdet under pres med flaskehalse og kapacitetsudfordringer. Presset vil kun vokse i takt med, at flere får kræft. De 600 millioner kroner om året, der skal finansiere den kommende kræftplan, er ikke en luksusbevilling. Midlerne er helt nødvendige for at robustgøre og fremtidssikre kræftområdet. 

600 millioner årligt lyder måske som et stort beløb, og måske tænker nogle, at kræftområdet i forvejen er en af de helt store udgiftsposter i sundhedsvæsenet. Men det er langt fra tilfældet. De direkte udgifter til kræft udgør kun 4,4 procent af de samlede sundhedsudgifter.

Systematisk diagnostik hjælper ikke kun kræftpatienter

Og i modsætning til hvad man måske skulle tro, optager kræftpatienter ikke alle sengepladserne på landets hospitaler — størstedelen af behandlingen foregår ambulant.

I 2023 udgjorde indlæggelser samlet set cirka 4,7 procent af de samlede sygehusophold blandt personer med en kræftdiagnose, hvilket er 1,9 procentpoint færre end i 2013.

Hvad angår Kræftplan V-midlerne, er det værd at bemærke, at de ikke kun går til kræft. Kræftplan V finansierer også en udvidelse af sundhedslovens §166 med 100 millioner kroner, hvor en stor del af pengene skal styrke indsatsen for mennesker med psykiatriske lidelser og alvorlige tandproblemer.

Der er flere eksempler på, at investeringer i kræftområdet kommer andre patienter til gode.

Et studie fra sidste år viste, at når 100 patienter blev henvist til et diagnostisk pakkeforløb, havde 20 af dem kræft, mens 25 havde en anden alvorlig sygdom. De resterende kunne afsluttes hos egen læge.

Hurtig og systematisk diagnostik hjælper altså ikke kun kræftpatienter – det styrker diagnostikken og behandlingen af en bredere patientgruppe.

Planerne bygger oven på hinanden

Kjeld Møller Pedersen mener, at der ikke er meget nyt i det faglige oplæg til Kræftplan V sammenlignet med Kræftplan IV.

Og ja, der er gengangere. Det er der, fordi hver kræftplan bygger videre på de forrige. Sådan skal det være.

Man kan ikke bare sætte flueben ved en indsats, fordi den er nævnt i en tidligere plan.

Tag eksempelvis individualisering og fælles beslutningstagning.

Det var et fokusområde i Kræftplan IV, men det betyder ikke, at vi er i mål. Der er stadig et stort behov for at styrke og forankre den tilgang i hele sundhedsvæsenet – ikke mindst i forhold til ulighed i kræft.

Kræftplan V bør også have et stærkt fokus på senfølger efter kræft. Når antallet af tidligere og nuværende kræftpatienter stiger, er der langt flere, der oplever generende og i nogle tilfælde invaliderende senfølger som søvnbesvær, smerter og angst.

De skal have en bedre hjælp, end de får i dag, mener Kræftens Bekæmpelse. Heldigvis deler sundhedsministeren den holdning.

Opprioriter forebyggelsen

At flere mennesker — takket være tidligere kræftplaners succes — overlever deres sygdom, stiller også nye krav til arbejdsmarkedet. Mange fortsætter med at arbejde under og efter deres kræftforløb, og endnu flere vil gøre det i fremtiden. Fastholdelse på arbejdsmarkedet er afgørende, men vi er langt fra i mål.

Kjeld Møller Pedersen har helt ret i, at forebyggelse fylder for lidt i Kræftplan V-oplægget. Både ud fra et patientperspektiv og et samfundsøkonomisk perspektiv er det helt tosset.

Hvis vi vil undgå, at hospitalerne overfyldes af patienter med kræft og andre alvorlige sygdomme, skal der langt stærkere indsatser til for at reducere rygning, højt alkoholforbrug og usunde levevaner.

Tobak, alkohol og overvægt er blandt de største årsager til kræft, og det er helt uholdbart ikke at tage fat dér, hvor forebyggelse kan forhindre dødelig sygdom.

Også her har der været klar tale fra ministeren: Kræftplan V kommer også til at indeholde forebyggelse, har hun slået fast.

Tidlig diagnostik skal styrkes

Samtidig har vi en særlig udfordring med tidlig diagnostik. Jo tidligere kræft opdages, desto større er sandsynligheden for helbredelse.

Her spiller de praktiserende læger en afgørende rolle — de skal mere på banen og have en central rolle gennem hele kræftforløbet. Vi håber, at Kræftplan V vil skubbe på den udvikling.

"Det er vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle og forbedre kræftområdet, så patienterne får gavn af de fremskridt, der løbende bliver gjort," sagde Sophie Løhde i januar, da Sundhedsstyrelsen præsenterede det faglige oplæg til Kræftplan V.

Jeg er enig. Uden fremskridt risikerer vi stilstand – og i værste fald tilbageskridt.