Brandmanden Jacob går i fuld uniform for far og kolleger med kræft
Jacob gik sidste år 71 kilometer i fuld uniform til Stafet For Livet trods hedebølge og slidsår på lårene. Nu gør han det igen, og denne gang går uniformen på skift.
- Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, det var lidt ekstremt, siger den 51-årige brandmand Jacob Buhl fra Grindsted.
Lørdag den 6. september 2025 var en rigtig varm dag. Termometeret viste over 25 grader fra morgenstunden, da Jacob vendte hjem til familien efter en døgnvagt på brandstationen.
Det havde været en fredelig nat med kun et par udrykninger til falske alarmer. Men en hel nats søvn var det ikke blevet til.
Dagen før havde han været ovre på Filskov Stadion skråt over for sit hus og sætte det store, hvide telt op til holdet ’Brandmand mod cancer’ sammen med kollegerne fra brandstationen og Trekantsområdets Brandvæsen, ligesom sønnerne på dengang 15 og 19 var med.
Alt var derfor klappet og klar, da Jacob efter et hurtigt brusebad og tøjskift mødte op til rundstykker og kaffe for at gå for kræftsagen i 24 timer non stop - hedebølge eller ej!
Jacob gik i fuld brandmandsuniform, runde efter runde på atletikbanen, fra kl.10 lørdag til samme tid søndag. Godt hjulpet på vej af elektrolytter fra sine sønner, der sikrede væske- og saltbalancen undervejs.
Men da klokken ramte midnat, måtte Jacob alligevel ned og ligge. Der var kommet sår på indersiden af lårene, som krævede vaseline og plaster, før han kunne fortsætte.
Det var hårdt – og alle behøver bestemt ikke gøre som ham, understreger han.
- Men har man sagt A, må man også sige B, siger han i dag.
Det var egentlig slet ikke planen, at han skulle gå flere år i træk.
- Første år sagde jeg, at det var ’once in a lifetime’ at gå med alt udstyret på, men så tog jeg lige et år mere, siger han.
Det samme skete sidste år.
- Jeg havde sagt, det var sidste gang, men så gik der en uge, og så besluttede vi at være med igen, griner holdkaptajnen.
Faren fik kræft
Jacob oprettede holdet for sin far, der har haft tyktarmskræft, og for alle de brandmandskolleger, der rammes af kræft.
- Vi kender jo allesammen nogen, der er ramt. Og som brandmænd er vi ekstra eksponeret for kræftrisikoen, siger han.
- Derfor er det vigtigt at tale om kræft, for det fylder mere og mere. Igen i år har jeg en brandmandskollega, der har fået kræft, og så tænker man lige lidt ekstra over, om vi er mere udsat, selv om man er blevet mere bevidst om at gå i bad, skifte tøj og så videre. Men sådan var det ikke for ti år siden.
Han håber desuden, at synet af brandmændene på banen kan inspirere flere til at vælge en karriere som brandmand, for der mangler i den grad kolleger i faget, fortæller han.
Kollega kom med datter
Mange af brandmændene har deres familier med på holdet. Når de går side om side på atletikbanen, er det også en måde at vise deres støtte til kolleger, der er pårørende til kræftramte.
En kollega havde for eksempel sin lille datter på skuldrene. Hun bar en gul T-shirt, der viser, at hun er en såkaldt Fighter – altså selv er ramt af kræft.
Sammenholdet på dagen er noget af det, Jacob fremhæver igen og igen. For selv om deltagerne er kolleger, kender de ikke nødvendigvis hinanden. Holdet består af både fuldtidsansatte, frivillige og deltidsbrandmænd fra forskellige stationer.
-Vi møder ikke hinanden til daglig, så vi får hygget os og får nogle rigtig gode snakke. Man lærer hinanden at kende på en helt anden måde og får talt om, at nogen har en søster med kræft, eller man selv har haft kræft, forklarer Jacob Buhl.
Vi kender jo allesammen nogen, der er ramt. Og som brandmænd er vi ekstra eksponeret for kræftrisikoen
Uniform går i døgndrift
I år bliver stafetten lidt anderledes for Jacob. For i den ægte stafet-ånd skiftes kollegerne i år til at gå i uniformen, så den hele tiden er på banen.
- Alle kan få lov at gå med uniformen– også f.eks. mine sønner. Nogle timer vil der være mange i gang, på andre tidspunkter færre. Bare den er i gang hele tiden, forklarer Jacob.
Dermed kan han for første gang opleve mere af alt det, som arrangementet også byder på.
- Jeg vil gerne selv opleve stafetten og have tid til at hyggesnakke og heppe på de andre, for der er jo rigtig mange, der knokler i det døgn. De sidste mange år har jeg slet ikke været en del af de ting, der bliver arrangeret som f.eks. bankospil, kagebord eller musik, siger han.
God måde at samle ind
Sidste år, da klokken slog ti søndag morgen, og solen var stået op over Filskov Stadion, viste rundetælleren 1.355 runder på 24 timer.
Selv havde Jacob tilbagelagt 71 kilometer i fuld uniform, og holdet indsamlede 25.000 kr. til kræftens Bekæmpelse gennem blandt andet sponsorater.
En lokal bilforhandler gav et beløb, og ’nogen, der kender nogen’ støttede holdet.
En enkelt, der har ’en relation til brandvæsenet’ mødte op på dagen med 2.000 kr. til holdet.
- Det er en god måde at samle penge ind på, siger Jacob Buhl, der ikke selv er så glad for at bede om penge direkte.
Så det er jo fantastisk, når folk kommer af sig selv, fordi de synes, vi støtter en vigtig sag.
Selv om han er stolt af indsamlingsresultatet, er det fællesskabet med de andre deltagere til arrangementet, der gør størst indtryk.
- Man er sammen med andre mennesker på kryds og tværs. F.eks. mødte jeg en løber, som jeg ikke kendte, og vi talte om, om vi skulle med igen næste år, siger Jacob Buhl.
Støt holdet 'Brandmand mod cancer' fra Billund