Blodprøve kan forudsige alvorlig bivirkning ved stamcelletransplantation

Biomarkør kan udpege patienter med særlig risiko for graft-versus-host sygdom.

- Vi er blevet meget dygtige til at give stamcelletransplantationer, så vi skal også blive bedre til at behandle bivirkningerne, siger læge og forsker Nakisa Kamari-Kany. Foto: Privat

Omkring halvdelen af alle børn, der får en stamcelletransplantation – for eksempel på grund af leukæmi og andre former for blodkræft, rammes af Graft versus Host sygdom (GvH): her går de nye donorceller til angreb mod barnets egen krop. Sygdommen kan give alt fra udslæt på huden til alvorlig sygdom i leveren og tarmsystemet.

ST2 kan advare, før sygdommen viser sig

GvH behandles med immundæmpende medicin, især binyrebarkhormon, som også kan give alvorlige bivirkninger. Derfor er der brug for bedre metoder til at tilpasse behandlingen, forklarer læge og forsker Nakisa Kamari-Kany fra Børneonkologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

- Vi vil gerne finde en biomarkør, der kan udpege de patienter, der er særlig sårbare over for at udvikle GvH. Så kan vi starte behandlingen tidligt og tilpasse den mere præcist til patientens sygdom, siger Nakisa Kamari-Kany.

Studiet er inspireret af amerikanske forskere, der har vist, at ST2 er en lovende biomarkør til at forudsige alvorlig GvH hos voksne. Nakisa Kamari-Kany og hendes kolleger er nogle af de første i verden, der viser, at markøren også kan bruges til børn.

ST2 er et protein i blodet, som spiller en rolle i kroppens immunforsvar. Et forhøjet niveau af ST2 kan betyde, at der er inflammation i kroppen.

Mere præcis behandling kan redde liv

I studiet blev 117 børn fulgt med blodprøver før og op til et halvt år efter deres stamcelletransplantation. På den måde målte forskerne ST2-niveauet mange gange i deres forløb.

Resultaterne viste, at de børn, der udvikler GvH, har højere ST2-niveau end dem, der ikke gør. Jo højere niveau, jo mere syg er patienten af GvH.

- Vi ser, at børn, der udvikler svær, akut GvH, har meget høje niveauer af ST2 allerede før de får fysiske symptomer, siger Nakisa Kamari-Kany.

De fleste børn med GvH reagerer godt på behandling med binyrebarkhormon. Men for meget binyrebarkhormon kan øge risikoen for tilbagefald af leukæmi, mens for lidt kan føre til en resistent form for GvH, hvor behandlingen med binyrebarkhormon ikke virker.

- Derfor har vi brug for et præcist mål for, hvem vi skal behandle, hvor længe og hvor meget medicin de skal have, siger Nakisa Kamari-Kany.

Hun understreger, at der er brug for flere studier, før ST2-målinger kan blive en fast del af behandlingen. Hvert år får cirka 20-25 børn i Danmark en stamcelletransplantation.

- Vi er blevet meget dygtige til at give stamcelletransplantationer, så vi skal også blive bedre til at behandle bivirkningerne, siger Nakisa Kamari-Kany.

Resultaterne er offentliggjort her: Kamari-Kany N. et al.: Increased Plasma ST2 Levels Precede the Development of Severe Acute GvHD and Chronic GvHD After Pediatric Hematopoietic Stem Cell Transplantation. Pediatric Blood & Cancer. Pediatric Blood & Cancer, 2025; 0:e31995 https://doi.org/10.1002/pbc.31995

Læs om leukæmi

Leukæmi er en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende celler. Der findes forskellige former for kræft i blodet. De enkelte typer viser sig på forskellig måde, og behandlingen er også forskellig.

Hvis dit barn har kræft

Når et barn får kræft, vender det op og ned på hele livet – for hele familien. Det kan føles overvældende og ensomt, men I er ikke alene. Find hjælp og støtte her på siden eller kontakt Kræftlinjen eller en af vores rådgivninger.

Læs om den forskning, som Kræftens Bekæmpelse støtter

I Kræftens Bekæmpelses forskningsårsrapport kan du læse om den forskning, som Kræftens Bekæmpelse støtter. Rapporten indeholder eksempler på både resultater og nystartede projekter for hele 2025.