Debat: Civilsamfundet kan hjælpe med at fremme folkesundheden for alle

Debatindlægget er bragt i Altinget 11. oktober 2026.

Som fire af de største aktører i det danske civilsamfund oplever vi hver dag konsekvenserne af den ulighed i sundhed, der er i Danmark. Alt for mange børn, unge og voksne kæmper med ensomhed, mistrivsel og sygdom, som begrænser deres muligheder for at leve det liv, de ønsker. Det er en ulykke for den enkelte. Og det er omkostningsfuldt for vores fælles samfund.

Civilsamfundet er de fællesskaber, foreninger og organisationer, hvor borgere går sammen på frivillig basis for at løse opgaver, skabe netværk eller kæmpe for en fælles sag. Og vi arbejder for løsninger, hvor vi ikke efterlader nogle grupper på perronen. 

Det gælder i høj grad også, når det drejer sig om at skabe mere trivsel, sundere liv, bevægelse, fællesskaber og støtte for alle. Det arbejde kan vi udføre, fordi vi høj grad møder mennesker dér, hvor livet leves. Derfor denne opfordring: Hvis den nye folkesundhedslov skal gøre en mærkbar forskel for danskernes hverdag, skal civilsamfundet tænkes med fra begyndelsen.

Tænk civilsamfundets rolle ind i loven fra start

Folkesundhed er meget mere end fravær af sygdom. Det handler om gode leveår hele livet, hvor livskvalitet og trivsel – både fysisk og mentalt – er afgørende. Her kan civilsamfundet noget særligt. Vi er tæt på mennesker i deres hverdag og kan skabe fællesskaber, bevægelse, støtte, rådgivning og oplysning.

Civilsamfundet kan og skal ikke overtage den kommunale kerneopgave eller udfordre fagligheden i fx sygdomsbehandling, genoptræning og rehabilitering. Men vi kan være den sociale infrastruktur, der opsporer, guider og bygger bro til de rette faglige tilbud i kommuner og regioner. Og vi kan skabe de rammer, der understøtter både behandling og forebyggelse. Derfor bør civilsamfundet tænkes med fra starten, når loven udformes.

Skab forpligtende rammer med civilsamfundet som aktør

Folkesundhed handler ikke kun om sundhedspolitik. Vi skal tænke bredere i fx byplanlægning, skole og uddannelse, kultur og fritid. Vi foreslår derfor, at stat, regioner og kommuner får ansvaret for at skabe rammer, der sikrer, at vi i civilsamfundet inddrages systematisk – på tværs af sektorer og områder.

Og vi skal helst tidligt ind i arbejdet. Hvis civilsamfundet inddrages allerede når problemet bliver defineret og ikke først når løsningerne skal leveres, kan vi bidrage til, at løsningerne bliver både relevante og bæredygtige. På den måde sikrer vi, at broen mellem de offentlige og civile indsatser bliver så stærk som muligt. 

Et stærkere og mere systematisk samarbejde kræver de rette investeringer. Frivilligt engagement er netop ”frivilligt”, men det kræver ressourcer at mobilisere, uddanne og understøtte det – både hos offentlige myndigheder og i civilsamfundet selv. Derfor skal vi være skarpe fra start på, hvad der virker – og hvad der ikke virker. Derfor bør den ny folkesundhedslov sikre, at udviklingen kan følges tæt med valide data. Og så skal det naturligvis dokumenteres, i hvor høj grad, at civilsamfundets indsatser er med til at realisere folkesundhedslovens ambitioner.

Gør arbejdsdelingen mellem kommuner og civilsamfund tydelig 

Civilsamfundet og det offentlige er ikke det samme. Og det skal vi heller ikke være. Det offentlige skal løse sine kerneopgaver. Civilsamfundet kan supplere med det, vi er gode til: Fællesskaber, frivillighed, støtte, rådgivning, oplysning, motion og foreningsliv. Men et stærkt samarbejde må ikke føre til, at myndighedsopgaver skubbes over på civilsamfundet. Eller omvendt:  Det offentlige skal heller ikke overtager opgaver, der bedst løses af civilsamfundet.

Civilsamfundets uafhængighed er afgørende for vores troværdighed og virke. Derfor anbefaler vi, at folkesundhedsloven udformes, så den understøtter, at der indgås lokale aftaler med en klar arbejdsdeling mellem det offentlige og civilsamfundet.

Den kommende folkesundhedslov er en mulighed for at tænke sundhed bredere og få flere kræfter i spil. Lad os bruge den mulighed. Civilsamfundet står klar til at løfte med.