Data skal arbejde for patienterne. De nye sundhedsråd skal sikre, at det sker

Debatindlægget er bragt første gang i Sundhedsmonitor den 5. marts 2026

Du kender måske situationen: Man sidder hos sin praktiserende læge med et nyt symptom og håber, at lægen kan se et mønster, man ikke selv kan. At lægen kan trække på erfaringer fra mange andre patienter, der har siddet i samme stol. Men sådan er det ikke altid i dag. Mange steder i det nære sundhedsvæsen mangler fagfolk adgang til den viden, der kunne gøre deres vurderinger mere sikre.

Det er et paradoks, for sundhedsvæsenet indsamler enorme mængder data hver eneste dag. Vi ved meget om symptomer, behandlinger, senfølger og patientforløb. Men den viden bliver ikke brugt systematisk og på tværs af sektorerne. Data ligger spredt og fagfolk i det nære sundhedsvæsen står ofte alene med egne erfaringer, når de skal vurdere, hvad der virker. Det er ikke rimeligt over for dem — og det er ikke rimeligt over for patienterne.

Vi skal bruge data bedre

Som tidligere formand for Sundhedsstrukturkommissionen har jeg set, hvor komplekst det er at skabe sammenhæng i et sundhedsvæsen, der i bund og grund er bygget i siloer. Og som adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse ser jeg, hvordan manglende sammenhæng rammer mennesker, der i forvejen står i en sårbar situation. Hvis vi virkelig vil prioritere den faglige kvalitet også i det nære sundhedsvæsen, skal vi bruge data bedre. Data er råmaterialet, og forskning er nødvendig, hvis data skal blive til viden, der kan gavne patienterne. 

Forskning giver adgang til viden, så praktiserende læger får bedre mulighed for at opdage de symptomer, der kræver hurtig handling. Det kræver innovation og udvikling, hvis ny viden skal blive til konkrete værktøjer, der kan anvendes direkte i konsultationen. 

Viden skal flyde frit

Der er altså meget at vinde ved at sætte al den data, der findes rundt om i systemets siloer og kroge, mere i spil. Men det kræver, at man på tværs af sektor- og faggrænser er åbne og parate til at lære af hinanden. At man ikke kun bygger på egne erfaringer, men også bruger de løsninger, der har vist sig at fungere andre steder. Det kræver et sundhedsvæsen, hvor viden flyder mere frit mellem hospitaler, kommuner og almen praksis.

Det er her, at sundhedsrådene har en helt central rolle. De skal sikre sammenhæng, både for patienter og for den data og vidensdeling, der skal arbejde for dem. Rådene skal sætte en klar retning og sikre rammer, hvor kommuner, almen praksis og hospitaler arbejder målrettet sammen om denne opgave gennem hele patientforløbet. 

Nærsundhedsplanerne kan binde sammen

Det er oplagt at bruge de nærsundhedsplaner, som sundhedsrådene allerede arbejder på, til denne indsats. Planerne kan samle kommunerne, almen praksis og regionen om konkrete mål, der bygger på fælles data og erfaringer. Det kan være mål for tidligere opsporing i almen praksis, fælles standarder for opfølgning på kroniske sygdomme, eller ensartede tilbud til borgere med senfølger. Rådene kan også bruge planerne til at pege på områder, hvor der er behov for ny viden, og opfordre parterne til at udvikle og afprøve nye løsninger. 

På den måde kan nærsundhedsplanerne blive stedet, hvor data, forskning og udvikling bindes sammen – og hvor sundhedsrådene driver en udvikling, der kan gøre en direkte forskel for borgerne. Når en patient træder ind hos sin praktiserende læge, skal lægen have adgang til den samlede viden fra mange andre forløb. Når en patient møder kommunen efter et sygdomsforløb, skal medarbejderne kunne støtte sig til dokumenterede indsatser. Og når patienten lever med senfølger, skal opfølgningen bygge på den bedste evidensbaserede viden. 

Det er sådan, vi løfter det nære sundhedsvæsen fagligt. Og det er sundhedsrådene, der skal sikre, at det sker. Men hvordan det skal ske, kan der være flere bud på. Det glæder jeg mig til at drøfte med alle de relevante aktører, når vi den 22. maj samles om emnet på Kræftpolitisk Forum på Christiansborg.