Debat: En generation har lært, at en pose chips koster det samme som en klase bananer

Debatindlægget er bragt første gang i Jyllands-Posten 19. januar 2026. 

Kopnudler er billigere end jordbær. Frysepizza slår asparges i en priskrig. Det usunde valg er ofte billigere, når det kommer til hverdagens madvarer.

Det skal vi gøre op med.

Når vi skal vælge imellem enten at gøre alle fødevarer lidt billigere eller helt fjerne momsen på frugt og grønt, så står vi over for et grundlæggende valg: en minimal rabat eller et målrettet sundhedsløft.

Venstres Stephanie Lose og 3F argumenterer i Jyllands-Posten for at sænke momsen på alle fødevarer, fordi fødevarepriserne er steget markant.

Vi mener, at momsværktøjet skal bruges mere præcist og fornuftigt for at fremme folkesundheden. Derfor foreslår vi nulmoms på frugt og grønt.

Vi skriver sammen, fordi vi deler et fælles udgangspunkt: Hvis vi vil noget med danskernes sundhed, skal det sunde valg være det nemme valg i supermarkedet. Nulmoms på frugt og grønt er en løsning, der kan mærkes hurtigt, og som passer ind i en varig indretning af momssystemet, hvor sundhed tænkes med fra begyndelsen.

Sundhed handler om mere end fraværet af sygdom – det handler om livskvalitet, vitalitet og trivsel. Og her spiller kost en afgørende rolle.

Skal Danmark virkelig for anden gang sænke prisen på labre larver, når kun 55 pct. af danskerne spiser grøntsager hver dag? Det betyder, at en stor del af befolkningen ikke lever op til de officielle kostråd om at spise 600 gram frugt og grøntsager om dagen.

Dårlige madvaner er i dag en af de største risikofaktorer for sygdom og for tidlig død i Danmark. Det skal vi tage alvorligt. Siden 2010 er andelen af voksne danskere med et usundt kostmønster steget fra hver 10. til næsten hver femte. Hvis udviklingen fortsætter, vil det i 2040 gælde hver tredje dansker. Det er en bekymrende tendens.

Danskernes sundhed er altafgørende for os. Derfor mener vi også, at det skal veje tungt i de politiske beslutningsprocesser. Også når det gælder nulmoms. Derfor håber vi også, at flere partier lytter, når aktører fra både erhvervsliv og sundhedssektoren råber op og peger på nulmoms som den rette vej. Det er for alles bedste.

I debatten er forslaget om nulmoms på frugt og grønt blevet affejet med, at det primært vil gavne veganere. Den præmis køber vi ikke. Det her handler ikke om identitet eller livsstil. Det handler om folkesundhed og om helt almindelige familier, der gerne vil vælge sundere, hvis økonomien ikke spænder ben. Med nulmoms på frugt og grønt bliver både løg, tomater og gulerødder billigere, når de simrer i kødsovsen.

Andre peger på, at prisudviklingen har været forskellig på tværs af varegrupper, og man derfor bør sænke momsen på dem alle. Men når differentieret moms på et tidspunkt bliver teknisk muligt, så kan prisbilledet se helt anderledes ud. Hvis vi bygger reformen på midlertidige prisudsving, risikerer vi en politisk rutsjebane, hvor varegrupper skiftevis udpeges som vindere og tabere.