Spring navigation over

Esben Dalgaard: Kræften er en lort - en hadegave, som jeg insisterer på at få noget godt ud af

Podcast-serien ‘Aldrig den samme’ går tæt på livet med kræft.

For Esben er noget af det sværeste ved at have kræft ikke selve sygdommen, men at tale om livets afslutning. Det har været sværere, end han havde regnet med.
For Esben er noget af det sværeste ved at have kræft ikke selve sygdommen, men at tale om livets afslutning. Det har været sværere, end han havde regnet med. Foto: Kræftens Bekæmpelse, fotograf Hans Bach

Hver aften skriver han tre gode ting fra dagen ned i en lille notesbog. Den ligger på sengebordet, så han husker det, inden han lægger sig til at sove. Og om morgenen - lige når han vågner, før han svinger benene over sengekanten - tænker han på mindst to ting, han glæder sig til.

Det er ikke tilfældigt.

Skuespiller Esben Dalgaard lever med en uhelbredelig kræftsygdom. I flere år har han arbejdet bevidst med at holde fast i det, der giver mening, glæde og energi i hverdagen. Det fortæller han i Kræftens Bekæmpelses podcast 'Aldrig den samme'.

- Jeg har arbejdet så meget med de her små greb, at jeg faktisk vågner som et mere optimistisk menneske, end jeg var før jeg fik kræft, fortæller han.  

Han understreger, at det ikke er kommet af sig selv, og at det ikke har været en nem proces. 

- Kræften er en lort. En hadegave, som jeg insisterer på, at jeg vil få noget godt ud af, siger Esben Dalgaard i podcasten.

- Jeg kan jo vælge at være i dårligt humør, men jeg får mere ud af at gøre noget godt og være aktiv. Det giver mig energi, siger han. 

Vi mangler et sprog for døden 

For Esben er noget af det sværeste ved at have kræft ikke selve sygdommen, men at tale om livets afslutning. Det har været sværere, end han havde regnet med.

- Vi mangler et sprog for døden. Vi er så bange for den, at vi næsten ikke kan tale om den, siger han i podcasten.  

For at forstå, hvordan andre folkefærd forholder sig til døden har han opsøgt andre kulturer og lande, hvor døden fylder mere i hverdagen, og hvor samtalerne er mindre tabubelagte. 

- Vi skal turde tale med vores børn om døden. Vi kan starte med at tale om livet. Hvad der er fantastisk. Og så også tale om, at alles liv slutter på et tidspunkt. Hvad vil du savne? Hvordan vil du mindes?

At leve med det uvisse

Hans diagnose - modermærkekræft med spredning - er alvorlig og han er uhelbredelig syg. Derfor er der ikke noget underligt i, at sygdommen har ændret hans syn på livet og døden, fortæller han. Og derfor fokuserer han i dag mere på at være til stede i det liv, der er nu. 

- Der er stor forskel på at jagte afsted med skyklapper på - og så stoppe op og mærke efter og sige: Jeg elsker dig. At være i nuet.  

Efter diagnosen har han også fået et helt andet syn på almindelige hverdagsopgaver.

- Hvis jeg kan smøre en madpakke eller købe en liter mælk, så får jeg noget igen. Du kommer ud, får luft, og verden kører videre. Det gør noget ved én, siger han. Esben beskriver det som et bevidst valg i en svær situation. 

- Det er lidt et regnestykke for mig: Hvad får jeg mest ud af? At lægge mig på sofaen og give op – eller at gøre noget for andre? For mig giver det klart mest at gøre noget og være en del af livet omkring mig. Selv små ting i hverdagen betyder noget, siger han.
 
Esben Dalgaard får diagnosen kræft første gang i 2012. Dengang bliver han erklæret rask, men modermærkekræften vender voldsomt tilbage i 2021, denne gang med spredning til flere organer.

Lægerne forklarer, at han er uhelbredeligt syg, og han presser på for at få et estimat for, hvor længe han mon er her endnu. Siden har han været i behandling med bl.a. immunterapi, men den tidshorisont, som lægerne havde forudset, holder ikke rigtig, fortæller Esben.

- Jeg fik at vide, jeg havde et år at leve i - men se mig nu. Måske er jeg her om ti år. Ingen af os ved, hvornår vi skal dø, siger han.