Esben Dalgaard: - Kræften er en lort - en hadegave, som jeg insisterer på at få noget godt ud af
Podcast-serien ‘Aldrig den samme’ går tæt på livet med kræft.
Hver aften skriver han tre gode ting fra sin dag ned i en lille notesbog. Den ligger på sengebordet, så han husker det, inden han lægger sig til at sove. Og om morgenen - lige når han vågner, før han svinger benene ud over sengekanten - tænker han på mindst to ting, som han glæder sig til.
Det er ikke tilfældigt.
Skuespiller Esben Dalgaard lever med en uhelbredelig kræftsygdom. I flere år har han arbejdet bevidst med at holde fast i det, der giver ham mening, glæde og energi i hverdagen. Det fortæller han i Kræftens Bekæmpelses podcast 'Aldrig den samme'.
- Jeg har arbejdet så meget med de her små greb, at jeg faktisk vågner som et mere optimistisk menneske, end jeg var, før jeg fik kræft, fortæller han.
Han understreger, at det ikke er kommet af sig selv, og at det ikke har været en nem proces.
- Kræften er en lort. En hadegave, som jeg insisterer på, at jeg vil få noget godt ud af, siger Esben Dalgaard i podcasten.
- Jeg kan jo vælge at være i dårligt humør, men jeg får mere ud af at gøre noget godt og være aktiv. Det giver mig energi, siger han.
Vi mangler et sprog for døden
Podcasten 'Aldrig den samme' er for patienter, pårørende og alle, der vil forstå livet med og efter kræft. Den giver plads til de tanker, som normalt ikke altid siges højt, og den giver rum til det svære.
Kræftsygdommen har også gjort Esben opmærksom på, hvor svært vi har ved at tale om døden. Det har overrasket ham, hvor tabubelagt emnet stadig er – også i familier og blandt mennesker, der står hinanden nær.
- Vi mangler et sprog for døden. Vi er så bange for den, at vi næsten ikke kan tale om den, siger han i podcasten.
For at forstå, hvordan andre folkefærd forholder sig til døden, har han opsøgt andre kulturer og lande, hvor døden fylder mere i hverdagen, og hvor samtalerne er mindre tabubelagte.
- Vi skal turde tale med vores børn om døden. Vi kan starte med at tale om livet. Hvad der er fantastisk. Og så også tale om, at alles liv slutter på et tidspunkt. Hvad vil du savne? Hvordan vil du mindes?
At leve i nuet og med det uvisse
Esbens diagnose - modermærkekræft med spredning - er alvorlig, og han er uhelbredelig syg. Derfor er der ikke noget underligt i, at sygdommen har ændret hans syn på livet og døden. Sygdommen har lært ham at være mere nærværende nu og her, fortæller han.
- Der er stor forskel på at jagte afsted med skyklapper på - og så stoppe op og mærke efter og sige: Jeg elsker dig. At være i nuet.
Efter diagnosen har han også fået et andet syn på hverdagens mere trivielle pligtopgaver. Esben beskriver det som et 'bevidst valg' i en svær situation.
- Det er lidt et regnestykke for mig: Hvad får jeg mest ud af? At lægge mig på sofaen og give op – eller at gøre noget for andre? For mig giver det klart mest at gøre noget og være en del af livet omkring mig. Selv små ting i hverdagen betyder noget, siger han.
- Hvis jeg kan smøre en madpakke eller købe en liter mælk, så får jeg noget igen. Du kommer ud, får luft, og verden kører videre. Det gør noget godt også for mig, siger han.
Esben Dalgaard får diagnosen kræft første gang i 2012. Efter kræftbehandling bliver han erklæret for kræftfri. Men modermærkekræften vender voldsomt tilbage i 2021. Denne gang har kræften spredt sig til flere organer.
Lægerne forklarer Esben, at han er uhelbredeligt syg. Han presser på for at få et estimat for, hvor længe han mon er her endnu.
- Jeg fik at vide, jeg havde et år at leve i - men se mig nu, siger han. Havde lægernes forudsigelse været korrekt, skulle han have været død for fire år siden.
Behandling med bl.a. immunterapi har sikret ham mere tid, og i dag ærger han sig over, at han pressede lægerne til at give ham et tidsestimat.
- Måske er jeg her om ti år. Ingen af os ved, hvornår vi skal dø, siger han.