Støt Knæk Cancer
Når du støtter Knæk Cancer, støtter du vigtig kræftforskning. Du kan donere et beløb, starte din egen indsamling, eller tænde et lys.
Se hvordan du støtterJulie fik brystkræft – så bankede hendes elev på døren
Julie er kun 30 år, da hun får brystkræft og må sige farvel til den klasse, hun har være lærer for i fire år. Men to uger efter står hendes elev Ida pludselig foran døren med en særlig besked.
Julie Selvejer fra Kolding har kun været sygemeldt i 14 dage, da det banker på døren. Hun er stadig ved at vænne sig til en hverdag, der på få uger er vendt fuldstændig på hovedet. Hun er gået fra en travl hverdag som skolelærer og alenemor til Maja på fem og Thea på otte år til pludselig at være kræftpatient.
Udenfor står hendes elev Ida sammen med sin storesøster Sophie. Ida har en lille seddel i hånden.
- På sedlen stod der, at de samler pant ind i området og donerer pengene til Knæk Cancer. Jeg begyndte at græde, fordi jeg blev så rørt over, at de tænkte sådan, fortæller Julie.
Men så sagde Ida noget, som Julie stadig husker helt tydeligt:
- Hun sagde, at hun følte, det var hendes tur til at gøre noget for mig. Den sætning er den, der står allermest klart for mig, siger Julie.
Alt for ung
Få måneder tidligere var kræft noget, Julie slet ikke forestillede sig skulle blive en del af hendes liv.
Hun er netop fyldt 30 år. Hun har to små piger, er glad for sit arbejde som lærer og har lige mødt en ny kæreste, da hun bliver indkaldt til en mammografi, fordi der er en historik med brystkræft i familien.
- Jeg kunne ikke mærke noget i mine bryster og tænkte, at jeg alligevel var for ung til at blive ramt, siger Julie.
Hendes mor bliver imidlertid ved med at skubbe på, og til sidst bestiller Julie tid. Ved den første undersøgelse får hun at vide, at alt ser fint ud, men lægerne vil gerne tage nogle ekstra billeder. Derfor er hun heller ikke bekymret, da telefonen senere ringer midt i en helt almindelig skoledag.
Julie sidder midt i spisepausen sammen med sine 24 elever, der er i gang med madpakkerne.
- De fortalte, at det ikke så godt ud på min mammografi. De var næsten overbeviste om, at der var brystkræft i mit højre bryst. Der ramlede det hele for mig. Men jeg måtte gøre mit bedste for at beholde fatningen og sende mine elever ud til frikvarter, fortæller Julie.
Fra hverdag til kemobehandling
Efter biopsier og flere dages uvished kommer beskeden: Julie har brystkræft. Forude venter fem måneders kemobehandling, en operation og derefter stråler.
- Jeg kunne slet ikke overskue, at jeg skulle tabe mit hår, være dårlig og føle, at jeg mistede min identitet. Og samtidig stod jeg med to små piger, som jeg skulle forklare, hvad det hele handlede om. Det var helt uoverskueligt, siger Julie.
Julie søger sparring hos Kræftens Bekæmpelse og vælger fra begyndelsen at være åben over for sine døtre om sygdommen.
- Jeg sagde, at der ikke var noget, der var forkert at spørge om, sige, tænke eller føle. Det eneste, der betød noget for mig, var, at vi kunne tale om det. Sådan har det været hele vejen igennem, og jeg tror, det har gjort en kæmpe forskel for os alle tre, siger Julie.
Måtte sige farvel før tid
Sygdommen betyder også et brat farvel til den 4. klasse, Julie har været klasselærer for i fire år. De havde planlagt lejrskole og en række aktiviteter frem mod sommerferien for at sige ordentligt farvel, før en ny lærer skulle overtage klassen.
- Vi skulle afslutte fire gode år sammen. Men lige før målstregen blev jeg syg, og vi nåede ikke noget af det. Det skulle jeg lige acceptere, fortæller Julie.
En af eleverne i klassen er Ida Rørholm på 11 år. Og mens Julie tager hul på et langt behandlingsforløb, er Ida og hendes storesøster Sophie på 13 år allerede godt i gang med at samle pant ind til Knæk Cancer.
Idéen fik Sophie året før, da hun så andre børn samle pant ind i forbindelse med Knæk Cancer. I begyndelsen af året fik hun Ida med, og siden har søstrene banket på døre i lokalområdet og spurgt, om folk ville donere deres pant.
- I starten syntes jeg, det var lidt grænseoverskridende at banke på hos folk, man ikke kender. Men man vænner sig til det. Og folk er virkelig søde, fortæller Sophie.
Langt over mål
Deres første mål var 10.000 kroner. Nu har indsamlingen rundet 16.000.
- Jeg synes, det er ret vildt. I starten havde jeg slet ikke regnet med, at vi ville komme op på 10.000 kroner, eller at folk ville støtte så meget op om det. Men det gjorde de, siger en smilende Sophie.
Flere i Ida og Sophies egen familie har også haft kræft, og derfor betyder formålet noget særligt for søstrene.
- De lever stadig, og vi kan ikke rigtig forestille os, hvis de ikke var her. Derfor vil vi også gerne hjælpe andre familier med ikke at miste nogen i deres familie, siger Sophie.
Håber at inspirere andre
For Julie er deres initiativ langt større end værdien af de flasker og dåser, de samler ind.
- Jeg synes, det er kæmpestort. Det viser, at de har et stort hjerte og en enorm omsorg. Jeg synes bare, det er mega sejt, at de i så ung en alder vælger at sige: Vi vil gøre en forskel dér, hvor vi kan, siger Julie.
For hende blev besøget ved hoveddøren også en påmindelse om den relation, hun havde nået at opbygge til Ida gennem fire år som hendes lærer.
Og Sophie håber, at søstrenes indsamling kan inspirere andre børn på samme måde, som hun selv blev inspireret året før.
- Jeg håber i hvert fald, at vi kan få andre til også at gøre noget. Man skal bare blive ved og tro på, at man godt kan nå sit mål. For det kan man godt, siger Sophie.
Status i dag
Julie har netop overstået operationen og skal i gang med stråleterapien.
Ida og Sophie fortsætter indsamlingen frem til liveshowet 24. oktober. De håber, at de kan nå at samle flest muligt penge ind til kræftsagen.