Spring navigation over

Kræftens Bekæmpelses frivillige samles igen i Kolding

Fællesskab, formål og frivillighed er i centrum på todages repræsentantskabsmøde.

Repræsentantskabsmødet 9.-10. maj er også en anledning til at samle organisationen på tværs - lige fra lokale ildsjæle til medarbejdere og ledelse. Foto: Kræftens Bekæmpelse / Kristian Ridder-Nielsen.
Repræsentantskabsmødet 9.-10. maj er også en anledning til at samle organisationen på tværs - lige fra lokale ildsjæle til medarbejdere og ledelse. Foto: Kræftens Bekæmpelse / Kristian Ridder-Nielsen.

Omkring 400 deltagere, og størstedelen er frivillige, sætter lørdag 9. maj kursen mod Comwell Kolding til todages repræsentantskabsmøde. Her vælger Kræftens Bekæmpelse nemlig kursen for det kommende års arbejde:

- De frivillige er rygraden i Kræftens Bekæmpelse. De skaber fællesskaber, støtte og aktiviteter i hele landet og gør en konkret forskel for mennesker ramt af kræft. Derfor er repræsentantskabsmødet et vigtigt samlingspunkt, hvor der deles erfaringer og sættes retning for fremtiden, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.

På programmet er blandt andet drøftelser af foreningens rolle i et sundhedsvæsen, der er under forandring, styrkelsen af det lokale frivillige arbejde og indsatsen for mennesker, der lever med og efter kræft.

Mødet er også en anledning til at samle organisationen på tværs, lige fra lokale ildsjæle til medarbejdere og ledelse. Alle har det fælles mål, at færre får kræft, flere overlever, og livet med og efter kræft bliver bedre.

Repræsentantskabsmødet er Kræftens Bekæmpelses øverste myndighed, og deltagerne tæller frivillige fra lokalforeninger og regionsudvalg samt medlemmer af præsidiet og hovedbestyrelsen.

Bliv frivillig i Kræftens Bekæmpelse

Bliv frivillig

Kræftens Bekæmpelse har mere end 35.000 frivillige med en fælles vision, nemlig at færre får kræft, flere overlever kræft, og flere får et bedre liv efter kræft. Som frivillig hos bliver du en del af et fællesskab, og der er et væld af aktiviteter, du kan engagere dig i.

Læs mere