Kræftens Bekæmpelse på Folkemødet 2026
Kræftens Bekæmpelse deltager på Folkemødet 2026 med et spækket program, hvor der er noget for alle.
Se programmetMai Mercado: - Jeg er blevet mere porøs – men også mere robust
Politiker Mai Mercado deler sit brystkræftforløb med hele Danmark, fordi hun selv har savnet personlige beretninger om sygdommen. Responsen har været overvældende.
Hun er ved at lægge neglelak inden en bryllupsfest dagen efter, da en notifikation popper op på telefonen.
Der er et nyt svar i ’Min Sundhedsplatform’.
Hun har allerede besluttet, at hun vil læse beskeden, når den kommer, og skynder sig at åbne den. Ord som karcinom og malign lyser op på skærmen, men hun er usikker på, hvad det betyder, og kører teksten gennem ChatGPT for at være helt sikker.
Jo, hun har brystkræft.
Mai Mercado har altid tænkt, at hun vil få brystkræft. Både hendes mor, mormor og oldemor har haft sygdommen, og hun går til kontrol en gang om året. Men hun har aldrig forestillet sig at få det som 44-årig. Ikke mens børnene stadig er så små.
Da hun har læst færdig, lægger hun telefonen fra sig, hiver støvsugeren frem og begynder at gøre rent.
- Det er jo helt skørt, altså. Det var ikke rationelt, men her bagefter tænker jeg, at jeg havde brug for, at der var styr på formerne. Når jeg skulle i kræftforløb, så skulle der i det mindste være pænt herhjemme.
Uudholdelige uger
Under sin sommerferie i 2025 opdager Mai Mercado en knude på størrelse med en ært på siden af det ene bryst.
Der er kun tre måneder siden, hun sidst blev tjekket, og da hun dagen efter ikke kan finde knuden igen, slår hun det hen.
- Jeg synes, du skal gå lige til lægen alligevel, insisterer hendes mand Christopher.
Lægen er ikke bekymret:
- Det er nok en vandcyste, men jeg sender dig videre for en sikkerheds skyld, siger hun.
På hospitalet er beskeden den samme:
- Det er nok ikke alvorligt, men vi skal have dig scannet.
Hun bliver scannet og pludselig ændrer atmosfæren karakter, da lægen siger ”vi gør klar til biopsi”. Her starter den første dårlige fornemmelse og mistanke om at hun har kræft. Tiden, hvor hun venter på svar, er uudholdelig. Hun plejer at sige, at hun elsker spontanitet – så længe den kan planlægges. Men det her har hun ikke kontrol over.
Svaret kommer sidst juli
Den dårlige nyhed er, at hun har hormonfølsom brystkræft. Der er flere mistænkelige forandringer i brystet, og kræften har spredt sig til en lymfeknude i armhulen.
Den gode nyhed er, at behandlingsmulighederne er gode.
Da lægerne har planen for behandling klar, er det en lettelse. Nu ved hun, hvad der skal ske: først operation og fjernelse af det ene bryst, derefter forebyggende behandling med kemoterapi og stråler.
”Nu er det ude”
Midt i august skriver hun på Instagram:
- Jeg har fået konstateret brystkræft. Jeg bliver sygemeldt fra Folketinget og vender retur, når jeg er klar til det. Lige nu skal det hele synke ind, og jeg kommer til at fokusere på min behandling og min familie.
Sommerferien er slut, og mange mennesker vil gerne ville holde møder med Mai på Christiansborg. Hun holder folk hen, for hun ved, at hun skal i behandling.
- Det var en kæmpe lettelse for mig at melde det ud. Jeg følte, jeg førte folk bag lyset, når jeg ikke sagde det. Nu var det ude, og jeg skulle ikke fortælle det igen og igen, for alle vidste det.
Siden har hun delt sit kræftforløb med hele Danmark. Behandlingen. Trætheden. Frygten. Familien. Kroppen, der forandrer sig.
- Jeg manglede selv fortællinger fra andre, der kunne gøre mig klogere på, hvad et kræftforløb er. Hvordan håndterer man angsten for at dø fra sin mand og sine børn? Hvad gør behandlingen ved kroppen? Hvornår er man egentlig rask?
Responsen har været overvældende.
- Jeg får beskeder hver eneste dag fra kvinder og pårørende, der har brystkræft inde på livet. Der er et kæmpe fællesskab derude. Fordi jeg er åben, bliver det legitimt for andre også at være det.
Et af de emner, mange har svært ved at tale om, er håret.
- Det er forbundet med så mange følelser. Rigtig meget kvindelighed hænger sammen med håret. Det samme med brysterne. Jeg havde ligesom fået fjernet det ene, så jeg var jo allerede nede på point, når det handlede om kvindelighed.
- At indrømme, at jeg havde mistet al mit hår og brugte paryk, var en frisættelse – en måde at tage kontrollen over sygdommen tilbage på og stå ved sig selv som kvinde, mor og patient.
”Er du der, når jeg kommer hjem?”
Efter operationen får Mai den første af seks kemobehandlinger. Dagene efter dræner hende fuldstændigt for energi, og på Instagram beskriver hun det som en dementor, der suger al livskraft ud af én.
Kemobehandlingerne forandrer ikke kun hendes egen hverdag. Hele familien begynder langsomt at indrette sig efter de gode og dårlige dage.
Mai tegner en kurve over, hvordan hun har det efter kemo, så Winston på 13 og Elise på 9 år kan se, hvornår hun har det dårligt, og hvornår hun er sig selv igen.
Sygdommen har konfronteret hende med hendes egen dødelighed og frygten for ikke at være der, når hendes børn vokser op. Men børnene bærer også på deres egen frygt.
De reagerer meget forskelligt. Den lille er meget talende og viser, hun er ked af det.
- I lang tid kom hun ind til os om natten og sov i en udtræksseng. Hun havde svært ved at blive afleveret i skole – hun var bange for, at jeg ikke var der, når hun kom hjem. Hun havde tit ondt alle mulige steder. Måske var det hendes måde at få omsorg på, at få plaster på eller et elastikbind om foden – og den omsorg gav vi hende. Og lærerne har været fantastiske og hjulpet meget
Den ældste vil omvendt helst ikke tale om det.
- Han har haft lidt dårlig samvittighed over ikke at være ked af det på samme måde som sin lillesøster. Vi har gået hos en psykolog med dem begge, og her fik han en accept af, at der ikke var noget forkert med ham eller hans måde at reagere på.
En dag kigger de på kurven over kemoforløbet, og så siger Elisa:
- Når vi kommer hertil, så kan vi være os selv igen.
Det rammer Mai og Christopher hårdt. Først dér forstår de for alvor, at børnene går på listefødder. At de holder igen med deres egne følelser, når mor har det dårligt.
Derfor tager de en snak med dem og forklarer, at de ikke skal gemme deres egne følelser væk, fordi mor har det skidt. De skal ikke være stille for at passe på hende.
Hjælpen udefra
Mens Mai er i behandling, bliver det praktiske hurtigt for meget. Så træder familie, venner og klassekammeraternes forældre til. Nogle kommer med madretter, der bare skal varmes. Andre kører børnene til fritidsaktiviteter.
For at få hjælpen til at fungere bruger de appen Sammenholdet, som Kræftens Bekæmpelse har udviklet til kræftpatienter og pårørende, der har brug for at koordinere praktiske opgaver.
- Det, at der var nogen, der hjalp, gjorde, at min mand og jeg kunne koncentrere os om vores børn, fordi alt det praktiske var parkeret et andet sted. Vi kunne bare lægge opgaverne ud i appen, og så var der nogen, der tog dem. Det er noget af det bedste, der har været for os.
Trappen på Christiansborg
Lige efter diagnosen har Mai en forestilling om, at hun kan blive ved med at arbejde.
- Jeg var ikke særlig realistisk i starten. Jeg kan huske, jeg sagde til min mand, at jeg måske skulle stoppe som forsvarsordfører. Så kiggede han på mig og sagde: ’Mai – du skal slet ikke være på Christiansborg. Du har én kamp lige nu, og det er at komme af med den brystkræft’.
Da hun sygemelder sig, kan hun mærke, at det er det rigtige.
Men hun savner at stå op og tage på arbejde. Hun savner kollegerne og savner at gøre en forskel i politik.
I de uger, hvor hun får kemo, går hun hver dag fem kilometer med familiens labradoodle Daisy. På gåturene forestiller hun sig det liv, hun glæder sig til at vende tilbage til.
Et af billederne bliver ved med at komme tilbage: Hun går op ad den store trappe inde på Christiansborg.
Midt i april 2026 bliver billedet til virkelighed. Inden da har hun været gennem en valgkamp, hvor hun kun var med digitalt, fordi valget blev udskrevet midt i hendes strålebehandling. Hun bliver genvalgt og er klar til at kaste sig over politik igen.
I et år har journalister stillet hende spørgsmål om kræften. Nu begynder de igen at spørge hende om politiske emner. Hun poster igen om retspolitik og dyrevelfærd, som hører til hendes ordførerskaber.
Lykken i det nære
Men det er en forandret Mai Mercado, der er vendt tilbage til Christiansborg.
- Jeg har et meget højt energiniveau og kommer let til at brænde mit lys i begge ender. Så jeg har dage, hvor jeg er fuldstændig udmattet og ærgrer mig over, at min krop ikke kan det samme som før.
- Men jeg kender mig selv bedre i dag. Jeg er blevet mere porøs, og nogle dage er jeg grådlabil. Men jeg er også mere robust. Der skal meget til at bringe mig ud af fatning, hvis jeg for eksempel skal svare på spørgsmål fra en journalist. Jeg har fået en større distance til den del af mit professionelle liv.
Det har overrasket hende, hvor indgribende et kræftbehandlingsforløb er. Det slutter ikke, når behandlingen er overstået. I fem år skal hun være i efterbehandling for at forebygge tilbagefald.
Hun bliver sat i kunstig overgangsalder og får medicin, der forebygger tilbagefald, reducerer knogleskørhed og mindsker risikoen for metastaser. Hvert præparat kommer med bivirkninger som ledsmerter, hedeture, diarré, kvalme og svimmelhed.
- Inden jeg blev syg, var der nok mange ting, jeg tog for givet. Der var noget ubekymret over mig. Jeg er blevet mere mangefacetteret og er bedre til at se lykken i det nære. Lykken er også bare at sidde i sine havemøbler og kigge ud i luften og være glad for det.