Ny professor i senfølger: Vi skylder patienterne mere viden og bedre hjælp efter kræft

Når Karin Brochstedt Dieperink sidder over for patienter i senfølgeklinikken på Odense Universitetshospital, ser hun, hvordan livet efter kræft kan være præget af både fysiske, psykiske og sociale senfølger. Træthed, smerter, angst og tankemylder fylder hverdagen for mange, længe efter behandlingen er slut.

Med det nye professorat - støttet af indsamlede Knæk Cancer-midler fra 2026 - får hun mulighed for at løfte de erfaringer fra klinikken op på et nationalt plan, så de kan omsættes til forskning, nye tilbud og bedre retningslinjer for senfølgeindsatsen:

- Jeg er utrolig glad for professoratet. Jeg vil gerne takke alle, der har støttet gennem Knæk Cancer og Kræftens Bekæmpelse for at investere i endnu mere forskning i senfølger, så vi i fremtiden kan give patienter og deres familier bedre hjælp, siger Karin Brochstedt Dieperink.

Patientnær forskning

Senfølger har på en måde altid været omdrejningspunktet for Karins arbejde. Det begyndte med en ph.d.-afhandling om mænd med prostatakræft, hvor hun undersøgte både fysiske senfølger og familiens betydning i hverdagen. 

I dag er hun professor i kræft og familiesygepleje ved Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, og med det nye professorat skal hun også forske mere målrettet i, hvordan livet efter kræft påvirker familien og de pårørende.

Hun kommer fortsat til at arbejde én dag om ugen i senfølgeklinikken på OUH:

- Mange af de vigtigste forskningsidéer opstår i mødet med patienterne. Når man ser, hvordan træthed, tankemylder og usikkerhed om fremtiden påvirker hverdagen, er det tydeligt, hvor der mangler viden og konkrete behandlingsmuligheder, fortæller Karin.

Mange lever med senfølger

For nylig udgav Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning en landsdækkende undersøgelse blandt knap 41.000 kræftoverlevere, der viste, at over syv ud af ti kvinder og næsten to tredjedele af mænd har mindst én alvorlig senfølge, ofte flere samtidigt. 

Mange har både fysiske og psykiske senfølger som smerter, åndenød, diarré og angst men også sociale senfølger, der påvirker familie- og arbejdsliv.

Det understreger, hvor stort behovet er for en stærk og koordineret indsats på tværs af landet. Derfor samarbejder de danske senfølgeklinikker i dag tæt med fælles konferencer og nationale møder. I forbindelse med professoratet har Karin kontaktet alle de regionale senfølgeklinikker for at søge opbakning til sit kandidatur.

- Det er et lille felt, så vi er nødt til at stå sammen. Professoratet skal være et fælles projekt, hvor vi deler data og erfaringer og bygger et stærkt miljø for de næste generationer af forskere, siger Karin Brochstedt Dieperink.

Hvordan ser fremtiden ud?

Målet er, at flere kræftpatienter og kræftoverlevere får mere målrettet hjælp til senfølger, og at ny viden hurtigt bliver til konkrete tilbud i senfølgeklinikkerne.

I den femårige periode, som professoratet varer, skal forskningen lægge et solidt fundament for fremtidens senfølgeindsats.

Behovet for forskning vil stige i takt med at flere får kræftbehandling, og nye behandlinger som immunterapi giver nye typer senfølger. 

- Vi flytter os hele tiden inden for selve kræftbehandlingen, og det skal vi også på senfølgeområdet. Vi skal bruge den viden, vi allerede har, og stå på skuldrene af de indsatser, der er gjort, så det kommer patienterne og deres familier til gode, understreger hun.