Patientforeninger og LVS til ny regering: Vi skal have en forebyggelsesreform

Debatindlægget er bragt i Altinget 29. april 2026

En ny regering har en enestående mulighed for at skrive sig ind i historiebøgerne som den mest ambitiøse, når det handler om at give alle danskere et længere og sundere liv. Flere år, hvor vi kan danse, grine, arbejde, elske og være sammen - uden at være begrænset af sygdom, afhængighed eller smerte.

Det kan ske ved, at den nye regering forpligter sig til at lave en forebyggelsesreform - en idé, der er foreslået af Diabetesforeningen, og som vi andre bakker op om. Derfor bør reformen skrives ind i det regeringsgrundlag, der er til forhandling i disse uger. Det er en ide, der bør kunne samle bredt. For forebyggelse handler om bedre og længere liv til flere og om at fremtidssikre Danmark.

Forebyggelse handler om unge, der ikke oversvømmes af reklamer for usunde fødevarer eller udvikler en afhængighed, som vækker dem om natten og styrer deres hverdag. Om bedsteforældre, der får flere år, hvor de kan være noget for deres børnebørn – ikke ved at se på men deltage i livet og legen. Om mennesker, der får opdaget sygdom i tide og får den hjælp, der gør forskellen mellem et liv med begrænsninger og et liv med muligheder – og flere år på arbejdsmarkedet og færre sygeår. Om den enlige forælder, der ikke skal vælge mellem økonomi og sundhed, men har råd til at lægge frugt og grønt i kurven - også sidst på måneden.

Det er det, forebyggelse er. Ikke abstrakte målsætninger, der kan viskes af tavlen, men konkrete liv, der bliver bedre og længere. 

En forebyggelsesreform

En forebyggelsesreform bør have et klart mål: Flere gode leveår til danskerne. Den skal bygge på den grundlæggende forståelse, at forebyggelse er en god investering både økonomisk og menneskeligt - ikke kun en udgift. Den skal markere et skifte. 

Og ja, tiltag som disse vil på sigt spare samfundet for milliarder. Men først og fremmest giver det mennesker et bedre liv. Det er en gevinst, der vil kunne måles og ses allerede få år efter, at reformen er trådt i kraft.

Behov for politiske ambitioner

Den forrige regering har allerede lagt et par trædesten. Folkesundhedsloven var godt på vej inden valget, og vi har en klar forventning om, at den både bliver ambitiøs og vedtaget af det nye Folketing. Men folkesundhedsloven har primært fokus på kommunerne – og vi har brug for, at politikerne påtager sig et ansvar for at den politik, der føres på statsligt niveau, løfter folkesundheden, så forebyggelse bliver til mere end en kommunal opgave.  

Skulle man være i tvivl om behovet, skal man blot kigge i statistikken. Danmark halter efter, når det gælder levealder. Vi er blandt dem i Nordeuropa med færrest sunde leveår, og vi indtager en kedelig førsteplads i EU, hvad angår kræftforekomst. Samtidig lever 1,2 millioner danskere med en kronisk sygdom – heraf 800.000 med lungesygdom, 675.000 med hjerte-kar-sygdom og 345.000 med type 2-diabetes.

Derfor står der også et par centrale spørgsmål og blinker: Får loven bindende nationale mål, der er helt afgørende for, om den får den ønskede effekt? Eller bliver det for afgrænset og får ikke taget fat på de strukturelle forhold, der kan give dem med den mindste pengepung og den korteste uddannelse retten til et længere og bedre liv? 

Forebyggelse skal ses som en investering i en sundere fremtid, og folkesundheden bør ikke være et biprodukt af forskellige politiske prioriteringer. Den kræver selvstændigt fokus og vilje til at handle. Den kommende regering har med en ambitiøs folkesundhedslov og en forebyggelsesreform mulighed - og et ansvar - for at sætte en tydelig retning. Det skylder vi de mennesker, det handler om - og det er os alle sammen.