'Er det kræft, doktor?' - om ulighed
I dette afsnit af 'Er det kræft, doktor?' kan du høre mere om ulighed.
Lyt til 'Er det kræft, doktor?' - om ulighed
Lighed i sundhed er et grundprincip i Danmark, men det er ikke altid, det er let at balancere. Den praktiserende læge ser mange forskellige mennesker med mange forskellige baggrunde, og det er ikke altid nemt at gennemskue, hvilke udfordringer den enkelte patient har.
Du kan høre om, hvordan og hvornår sprogbarrierer, manglende netværk, lav sundhedskompetence og kønsforskelle kan skabe barrierer i mødet med sundhedsvæsenet. Og så kan du også høre om helt ny og igangværende forskning om, hvorfor unge nogle gange får stillet diagnosen for sent, og hvordan deres alder og livssituation kan skabe en særlig form for ulighed.
Medvirkende:
- Morten Sodemann, overlæge, professor i global sundhed og indvandremedicin ved Syddansk Universitet
- Helle Pappot, overlæge på afdelingen for kræftbehandling på Rigshospitalet og professor i klinisk onkologi ved Københavns Universitet