Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Allergimedicin kan gøre kemoterapi mere effektiv

12-07-2017
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg har uddelt 72,9 mio. kroner til 44 forskningsprojekter. Det største beløb er gået til professor Marja Jäättelä, som forsker i, hvordan allerede velkendt medicin, som allergipiller, kan mindske risikoen for at dø af kræft markant.

Med et beløb på 5,1 mio. kr. over tre år skal Marja Jäättelä frem mod 2021 fortsætte sin forskning i, hvordan blandt andet allergipiller kan gøre kemoterapi mere effektiv. Ved at effektivisere kemoterapien vil det være muligt at overleve kræft i længere tid og med færre af de alvorlige bivirkninger, som kemoterapien desværre er kendetegnet ved.

Allergimedicin mindsker risikoen for at dø af kræft

Hvis man flere gange bliver behandlet med kemoterapi, kan kræftcellerne blive modstandsdygtige overfor behandlingen. Det betyder, at kemoterapien virker dårligere og dårligere. Selvom der er udviklet mange nye og dyre kemoterapier, er cellernes modstandsdygtighed, den såkaldte resistens, en af de allerstørste udfordringer i kræftbehandling med kemoterapi.

Marja Jäättelä er leder af en forskningsgruppe i Kræftens Bekæmpelse, som tidligere har været med til at opdage, at bestemte former for ganske almindelig håndkøbsmedicin, som allergipiller, gør kræftcellerne mere sårbare overfor kemoterapi. Resultatet er, at kemoterapien virker bedre og mindsker risikoen for at dø af kræft ganske markant.

Det er bestemte typer antihistamin, der virker, nemlig såkaldte CAD-antihistaminer, som har helt bestemte fysiske og kemiske egenskaber. Andre typer af antihistaminer har ingen effekt på kemoterapien. Effekten er derimod også opdaget i andre præparater som antidepressiv medicin og malariamedicin.

Marja Jäätteläs forskergruppe har tidligere vist, at de antihistaminer, som har den største effekt, er midlerne loratadin og ebastin, hvis man ser på de antihistaminer, man kan købe på markedet i dag. I et tidligere forsøg havde patienter, som fik kemoterapi og anvendte loratadin, 24 pct. lavere risiko for at dø af sygdommen i forhold til patienter, der anvendte et antihistamin, der ikke har evnen til at slå kræftceller ihjel. Og patienter, som anvendte ebastin sammen med kemoterapi, havde 19 pct. lavere risiko for at dø – igen i forhold til de patienter, der anvendte antihistaminer uden evne til at slå kræftceller ihjel.

Færre bivirkninger

Den nye bevilling er opdelt i to. Halvdelen går til forskning, der skal give en bedre forståelse af, hvordan celler og molekyler reagerer på CAD-antihistamin. Den anden halvdel går til praktiske forsøg. Her skal Marja Jäätteläs hold lave flere forskellige forsøg for derudfra at undersøge, hvor meget antihistamin en kræftpatient skal have, hvornår i behandlingen det skal gives, og hvilke typer af kræft, der opnår den bedste effekt.

Marja Jäättelä håber på snart at kunne bevæge sig ud af laboratoriet og lade resultaterne teste på rigtige mennesker, så hendes undersøgelser kan komme til at gavne dem, det hele handler om – kræftpatienterne.

- Hvis det virker, som vi regner med, kan det i nogle tilfælde være muligt at sætte mængden af kemoterapi ned, fordi kemoterapien virker lige så godt på en lavere dosis. Det vil give patienterne færre bivirkninger. På den måde er det en mulighed for at leve et længere liv uden omkostninger for livskvaliteten som følge af bivirkninger, siger Marja Jäättelä.

 - Det er jo ikke sådan, at vi er ved at lave en mirakelkur og pludselig kan helbrede alle patienter. Men jeg er sikker på, at vi kan give patienterne flere leveår, uden at det giver flere bivirkninger, og også uden det koster samfundet mange penge. Og det er også vigtigt, siger Marja Jäättelä.

En samfundsøkonomisk gevinst

Ud over at antihistaminer er et velundersøgt præparat, som i sig selv har få bivirkninger, er det også et meget billigt lægemiddel.

Det er vigtigt for Marja Jäättelä at styrke behandlingsformer, som ikke koster samfundet alt for mange penge. Kræftbehandling er dyrt, og som Marja Jäättelä udtrykker det:

- Jeg kan nogle gange være nervøs for, der på et tidspunkt ikke er råd til det. Derfor er det vigtigt for mig også at finde noget, som ikke koster samfundet alt for mange penge, siger Marja Jäättelä.

Om Marja Jäättelä

Marja er født i februar 1963. Hun er professor i medicin og uddannet læge fra Helsinki Universitet i 1989. Hun har i over 30 år forsket i såkaldt celledød og metabolisme.

Læs mere om forskningsenheden ”Celledød og metabolisme”, som Marja Jäättelä til daglig er leder af.

Læs mere om Marja Jäättelä.

Om KBVU’s bevillinger
  • Pengene bliver fordelt af et uvildigt udvalg, der hedder Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU)
  • Kræftens Bekæmpelse uddelte i år 72,9 mio. til forskning via KBVU - til sammenligning er hele den danske stats forskningsreserve på 555 mio. kr.
  • Udvalget, der behandler ansøgningerne, modtog i alt 184 ansøgninger, og der var i alt ansøgt for 348.325.241 kr.
  • Der er ingen fortrinsret for forskere, der på forhånd er ansat af Kræftens Bekæmpelse.
  • Uddelingen er mulig på grund af de penge, som danskerne hvert år donerer til Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere om KBVU

Læs mere om forskningsprojekter støttet af Kræftens Bekæmpelse