Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Blodprøve skal afsløre tilbagefald af blærekræft

19-08-2015
Danske forskere vil undersøge, om de ved hjælp af en blodprøve kan afsløre, om en patient har fået tilbagefald af blærekræft. Håbet er, at testen kan vise tegn på kræft, inden det kan ses på en scanning. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet.

Der kan være tale om store fremskridt i behandlingen af patienter med blærekræft, hvis det kan lade sig gøre at spore sygdommen i en blodprøve. Det siger forsker Lars Dyrskjøt Andersen fra Aarhus Universitetshospital.

Kan man se, om en patient har fået tilbagefald af blærekræft ved at tage en blodprøve? Det spørgsmål stiller en gruppe forskere på Aarhus Universitetshospital. De vil nu forsøge at udvikle en metode, der er så præcis, at den kan afsløre spor af kræft i en blodprøve. Det fortæller professor Lars Dyrskjøt Andersen, der netop har fået penge til at stå i spidsen for projektet.

Han mener, at resultatet kan være et vigtigt fremskridt for de knap 2.000 patienter, der hvert år får konstateret blærekræft.   

- Vi håber og tror blandt andet på, at vi ved at analysere generne fra den enkelte patients blodprøver på et tidligt tidspunkt, kan opdage, om patienten har fået tilbagefald af sin sygdom. For tarmkræft har vi netop vist i et andet forskningsprojekt, at vi rent faktisk kan opdage et tilbagefald op til 15 måneder tidligere, end man ellers kan. Og jo tidligere, man finder en kræftsygdom, jo større er mulighederne for effektiv behandling, forklarer Lars Dyrskjøt Andersen. 

Generne skal kortlægges for den enkelte patient

Man ved, at patienter med blærekræft ofte har en lang række gen-ændringer (mutationer) i deres tumorer. Disse mutationer kan ses i en vævsprøve fra selve kræftsvulsten, men det viser sig nu også, at de kan spores i en blodprøve. Dog kun i meget små mængder, og forskerne skal derfor først udvikle en metode, der er præcis nok til at kunne afsløre tegn på kræft i en blodprøve. 

- Man har identificeret mutationer i en lang række gener i tumorer fra patienter med blærekræft, men mutationerne er forskellige fra person til person. Derfor er det nødvendigt at kortlægge mellem 100-200 gener for hver enkelt patients tumor. Når vi har den kortlægning, så ved vi, hvad vi skal holde øje med i blodprøverne, forklarer Lars Dyrskjøt Andersen. 

Kan afsløre om en behandling virker eller ej

Lars Dyrskjøt Andersen mener, at en kortlægning af generne i en blodprøve har mange perspektiver. Ved løbende at tage blodprøver fra patienterne – både efter behandlingen, hvor man kan holde øje med et eventuelt tilbagefald – men også mens patienten er i behandling.

Forskerne mener nemlig også, at testen kan afsløre, om en given behandling virker eller ej. 

- Patienter med aggressiv blærekræft får ofte kemoterapi. Men kemoterapien virker kun på omkring halvdelen af dem, og hvis den ikke har nogen effekt, er der ingen grund til at fortsætte en behandling, der så kun forringer patienternes livskvalitet. I stedet kan man enten skride til en anden behandling eller operere på et tidligere tidspunkt, forklarer han og tilføjer, at det på længere sigt også vil være muligt at pege på konkrete behandlingsformer, som man ved, virker på de specifikke genændringer, som den enkelte patient har. 

Hvis de første resultater ser lovende ud, forventer Lars Dyrskjøt Andersen, at man inden for de næste to-tre år vil kunne tilbyde testen til patienterne. Forskningsprojektet forventes afsluttet ved udgangen af 2018.

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningsprojektet: ’Individualiseret kræftmonitorering ved hjælp af dyb sekventering af cirkulerende tumor-DNA i avanceret blærekræft’ med 1.800.000 kr. Støtten er givet gennem Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU).

Forskningsprojektet foregår på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Skejby Sygehus.