Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Corona-senfølger: Kan succesen overføres til kræftområdet?

15-06-2021
På under et år blev der skabt tværfagligt fokus, klar kommunikation til borgerne, systematisk afdækning af tegn på senfølger efter corona og senfølger-klinikker i alle fem regioner. Kan succesen fra corona overføres til kræftområdet? Kræftens Bekæmpelse og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) inviterer til debat på Folkemødet

Udmattelse og træthed (fatigue), depression, angst, besvær med at holde på afføringen, seksuelle problemer, smerter. Undersøgelser viser, at lidt over halvdelen af kræftpatienterne oplever senfølger efter deres kræftbehandling. Det svarer til at 150.000 danskere har eller har haft senfølger efter deres kræftforløb.

Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse: Det er ekstremt vigtigt at tage hånd om senfølger hos kræftpatienter, så man kan få en god livskvalitet

Helbredt, men ikke rask
Men de får ikke den hjælp, der er behov for, så de kan vende tilbage til hverdagen.

Det viser Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse blandt 3153 kræftpatienter. 

Kun 41 % af patienter med behov får hjælp til de fysiske følger af kræftsygdommen - og kun 31 % får hjælp til de psykiske følger. Halvdelen ved ikke, hvilke senfølger, de bør være opmærksomme på - eller hvem, de skal kontakte for at få hjælp.

Overlevelsen er lykkeligvis steget – men livet skal også være værd at leve efter kræft

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Og det er ikke acceptabelt. Der er brug for handling. Det mener både Kræftens Bekæmpelse og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) – og derfor er emnet vigtigt at diskutere på Folkemødet – sammen med nogle af de aktører, der står centralt i problemstillingen. 

- Overlevelsen er lykkeligvis steget – men livet skal også være værd at leve efter kræft. Det er ekstremt vigtigt at tage hånd om senfølger hos kræftpatienter, så man kan få hverdagen tilbage og en god livskvalitet. Under corona så vi et stærkt, tværfagligt fokus på senfølger efter coronavirus, hvor sundhedsvæsenet agerede hurtigt med effektiv organisering af

Louise Øhlenschlæger Livijn, sekretariatschef i Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC)

indsatsen. Den succes så jeg gerne overført på kræftområdet. Det er tid til handling – som vi har set det med senfølger efter corona, siger direktør, Jesper Fisker.

Den holdning er Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og Kræftens Bekæmpelse enige om:

- Vi glæder os over, at flere og flere overlever kræft i Danmark. Det er resultatet af en fokuseret og fælles indsats gennem mange år. Men midt i glæden må vi ikke glemme de tidligere kræftpatienter, som ofte oplever senfølger. De har brug for, at der bliver taget hånd om netop deres senfølger og at der er styr på arbejdsfordelingen mellem regioner, de praktiserende læger og kommunerne - uanset, hvilke kræfttype, man har haft og hvor i landet man bor, siger Louise Øhlenschlæger Livijn, der er sekretariatschef i Danish Comprehensive Cancer Center.

Midt i glæden må vi ikke glemme de tidligere kræftpatienter, som ofte oplever senfølger

Louise Øhlenschlæger Livijn, DCCC

Den vigtige problemstilling skal diskuteres af Karin Friis Bach (Danske Regioner), Marianne Nord Hansen (Senfølger-foreningen), Peter Christensen (professor, overlæge, AUH), Rikke Hjorth Westh (praktiserende læge, formand for PLO Bornholm), Jette Skive (Kommunernes Landsforening) og Jesper Fisker – og med journalist Tine Gøtzsche ved roret.

Hør journalist Tine Gøtzsches præsentation af debatten

Debatten finder sted i Allinge under Folkemødet 2021 fredag 18. juni 15.15-16:00 i Allinge på Temascene 10.




LIVESTREAM på folkemødet.dk: "Senfølger efter kræft: Hvad lærte vi af corona-pandemien?"

Kræftens Bekæmpelse på Folkemødet 2021
Se hele programmet her