Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Foto: Unsplash.com
Voksne danskere nikker genkendende til en alkoholkultur, hvor alkohol fylder meget. Over halvdelen (56 pct.) oplever, at alkoholforbruget er for højt. Samtidig mener otte ud af ti danskere, at vi skal have en alkoholkultur, hvor alle accepterer et nej tak – hvilket kun 43 pct. oplever, at vi har i dag. Disse tal er blandt resultaterne i en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, hvor 3.070 danskere i alderen 18-74 år er blevet spurgt til deres alkoholvaner.
Rapporten kan læses her:
Danskernes alkoholvaner 2018
Niels Sandø, der er enhedschef hos Sundhedsstyrelsen, påpeger, at alkoholforbruget faktisk er faldende i Danmark, men han er enig med danskerne i, at alkoholforbruget stadig er for højt:
- Selvom det går den rigtige vej med danskernes alkoholvaner, er der stadig mere end 800.000 danskere, der drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalede lavrisikogrænser på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Så der er fortsat behov for at gøre en indsats for at få flere danskere til at drikke mindre. Hvis man holder sig inden for lavrisikogrænserne, har man en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol, siger han.
Det er især på grund af sammenhængen mellem alkohol og kræft, at lavrisikogrænserne ligger på hhv. 7 og 14 ugentlige genstande. Det er nemlig dokumenteret, at risikoen for brystkræft stiger allerede ved et forbrug på omkring 1 genstand om dagen, mens risikoen for tarmkræft stiger ved et forbrug på omkring 2,5 genstande om dagen.
Ud over brystkræft og tarmkræft, øger alkohol risikoen for kræft i mundhule, svælg, strube, lever og spiserør.
Sådan skærer du ned på alkoholforbruget
’Drop de ligegyldige genstande’, lyder det i en ny kampagne fra Kræftens Bekæmpelse, som opfordrer danskerne til at skrue ned for alkoholforbruget og holde sig inden for lavrisikogrænserne. Formålet er at få danskerne til at reflektere over deres alkoholforbrug og fravælge de genstande, som måske ikke er så vigtige:
-Ved at gøre sig bevidst om, hvilke genstande man sætter mest pris på, og hvilke man egentlig ligeså godt kunne undvære, bliver det forhåbentlig lettere at drikke lidt mindre og holde sig inden for lavrisikogrænserne, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
På kampagnesitet www.dropdeligegyldigegenstande.nu kan man teste, hvilke genstande man vil skære fra for at holde sig inden for lavrisikogrænserne. Man kan også blive klogere på sammenhængen mellem alkohol og kræft.
Én genstand svarer til:
I rapporten ’Danskernes alkoholvaner 2018’ præsenteres resultaterne af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 3.070 danskere i alderen 18-74 år. Dataindsamlingen er gennemført af analysebureauet Userneeds i november 2018 til januar 2019, og data er nationalt repræsentativt ift. køn, alder og region, og overordnet repræsentativt ift. uddannelse. I rapporten belyses blandt andet danskernes alkoholforbrug, deres holdninger til alkoholkulturen og til strukturelle tiltag på alkoholområdet, deres viden om sammenhængen mellem alkohol og kræft samt deres kendskab til genstandsgrænser.
Sidst ændret: 11.11.2019
Af: Christine Lind Behrens
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17