Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Flere nye lokale rådgivningstilbud til kræftramte

20-12-2019
Fra årsskiftet 2020 åbner nye lokale rådgivningstilbud i Slagelse og Faaborg-Midtfyn til kræftpatienter og pårørende. I starten af i år åbnede et nyt lokalt rådgivningstilbud i Lemvig. De tre nye tilbud er starten på en prioriteret indsats med flere lokale rådgivningstilbud, så kræftramte ikke skal køre for langt for at få rådgivning.

De tre nye tilbud er starten på en prioriteret indsats med flere lokale tilbud. Det skal ikke være bopæl, der afgør, om man har overskud til at søge rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse Foto: Pernille Bering

Det kræver en del ressourcer at komme gennem et kræftforløb – uanset om man er kræftpatient eller pårørende. Og selvom Kræftens Bekæmpelse i dag tilbyder rådgivning 42 steder i landet, er der stadig områder i Danmark, hvor afstanden til hjælpen er for stor. Det kan især ramme de ældre og ressourcesvage borgere, mener Pernille Slebsager, afdelingschef i Patient- & Pårørendestøtte:

Det skal ikke være bopæl, der afgør, om man har overskud til at søge rådgivning hos os. I samarbejde med relevante kommuner etablerer vi derfor flere nye rådgivningstilbud til kræftramte, så de kan få støtte i lokalområdet

Afdelingschef Pernille Slebsager, Patient- & Pårørendestøtte

Kræftramte skal ikke køre for langt for hjælp
- Det skal ikke være bopæl, der afgør, om man har overskud til at søge rådgivning hos os. I samarbejde med relevante kommuner etablerer vi derfor flere nye rådgivningstilbud til kræftramte, så de kan få støtte i lokalområdet. Der er tale om en forsøgsordning indtil udgangen af 2022, fortæller Pernille Slebsager.

Beliggenheden er vigtig i forhold til kræftpatienter og pårørendes overskud til at søge hjælp. Derfor er det et mål for Kræftens Bekæmpelse, at kræftramte ikke skal køre mere end 30 kilometer for at få rådgivning.

I dialogen med kommunerne lokalt oplever Kræftens Bekæmpelse stor velvilje til at hjælpe kræftramte borgere.

Så det er en stor glæde at se, at der allerede nu er tre steder i landet, hvor det er lykkedes.

Sammen om at skabe nye, lokale tilbud
- De nye tilbud er frugten af et godt samarbejde mellem områdekontorerne, kræftrådgivningerne, kommunerne og Lokalforeningerne. Vi kan gøre en forskel og nå vidt omkring, hvis vi forener de gode kræfter, slutter Pernille Slebsager. 

Indsatsen er et led i en forsøgsordning vedtaget i Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse. Ud over de nye tilbud i Lemvig, Slagelse og Faaborg-Midtfyn forventer man i det kommende år at kunne starter nye initiativer blandt andet i det syd- og sønderjyske.

Kontaktinformation og tidsbestilling

Rådgivningstilbud i Slagelse:
Forebyggelse
Langes Gård 12,2 tv.
4200 Slagelse

Rådgivning finder sted hver anden tirsdag i lige uger fra 13.00-17.00

Tidsbestilling:
Kræftrådgivningen i Næstved på telefon 70202646
Tidsbestilling er nødvendig.

----------------------------------------------

Rådgivningstilbud i Faaborg-Midtfyn:
Tømmergården
Tømmergården 2
5600 Faaborg

Rådgivning finder sted hver anden mandag i ulige uger mellem 11.00-15.00

Tidsbestilling:
Kræftrådgivningen i Odense på telefon 72536311 i tidsrummet mandag – torsdag 10.00-13.00 og fredag kl. 10.00-12.00.
Tidsbestilling er nødvendig.

----------------------------------------------

Rådgivningstilbud i Lemvig:
Kompetenceværkstedet
Bøgelundvej 50, Bonnet
7620 Lemvig

Rådgivningen finder sted på baggrund af tidsbestilling.

Tidsbestilling:
Kræftrådgivningen i Herning på telefon 70202663
Tidsbestilling er nødvendig.

Har du brug for rådgivning?

Er du eller en du kender ramt af kræft?

Find et rådgivningstilbud på vi-hjælper.dk

Kræftens Bekæmpelse tilbyder rådgivningi hele landet

Find en kræftrådgivning nær dig