Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

For mange kræftpatienter venter for længe på behandling

16-05-2018
Overordnet går det fremad med kræftbehandlingen i Danmark, og stadig flere kommer i behandling inden for de tidsfrister, der er fastsat i kræftpakkerne. Men en stor gruppe patienter må vente 16 dage eller længere end de aftalte tidsfrister, viser en ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen. Det er helt uacceptabelt, mener Kræftens Bekæmpelse.

Nogle kræftpatienter oplever store forsinkelser, og den nye rapport viser, at især patienter med kræft i urinvejene er hårdt ramt. Foto: Tomas Bertelsen

Det er helt uacceptabelt, at tidsfristerne for så mange patienter kan blive overskredet med 16 dage eller mere, når vi ved, at kræften udvikler sig i ventetiden

Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

I rapporten sætter Sundhedsdatastyrelsen for første gang tal på, hvor lang tid kræftpatienterne rent faktisk venter, når det ikke lykkes sygehusene at få dem i behandling til tiden.

Rapporten sætter fokus på 13 store kræftsygdomme, og her var der i 2016, som er det senest opgjorte år, knap 4.300 patienter, der ikke kom i behandling til tiden. Hele 1.589 af dem måtte vente i 16 dage eller mere ud over de aftalte tidsfrister.

- Vi har tit hørt at tidsfristerne overskrides med en dag eller to. Men undersøgelsen viser, at det ofte er mere end det. Det er helt uacceptabelt, at tidsfristerne for så mange patienter kan blive overskredet med 16 dage eller mere, når vi ved, at kræften udvikler sig i ventetiden, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Kræft i urinvejene

Rapporten dækker årene 2013-2016, og det overordnede billede er, at flere kræftpatienter kommer i behandling inden for de fastsatte tidsfrister. Og at de patienter, hvor tidsfristerne overskrides, venter i kortere tid.

Det gælder blandt andet livmoderkræft: I 2013 måtte 70 patienter med livmoderkræft vente i 16 dage eller mere ud over de fastsatte tidsfrister. I 2016 var det faldet til 25 patienter.

Men nogle patienter oplever altså store forsinkelser, og rapporten viser, at især patienter med kræft i urinvejene er hårdt ramt.

Når det gælder blærekræft, måtte 284 patienter i 2016 vente længere end den anbefalede tid, og heraf ventede 161 patienter i ekstra 16 dage eller mere. Samme år måtte 183 patienter med nyrekræft vente længere end den anbefalede tid, og heraf ventede 103 af dem i ekstra 16 dage eller mere.

For begge disse sygdomme var det altså langt over halvdelen af de patienter, der ikke blev behandlet til tiden, der måtte vente mindst 16 dage ekstra.

Godt redskab til at følge patienterne

Leif Vestergaard Pedersen er glad for, at Sundhedsdatastyrelsen nu for første gang sætter dage på patienternes ventetid. I forvejen udkommer hvert kvartal en opgørelse over, hvor mange patienter der kommer i behandling til tiden – og hvor mange der ikke gør.

- Regionerne må nu fokusere på de mange patienter der venter alt for længe. Nogle gange er der særlige forhold hos enkelte patienter, der gør, at forløbstiden bliver lidt længere. Men tallene viser, også at der er en række ting hospitalerne kan gøre, da man nogle steder godt kan undgå de alt for lange ventetider for kræftpatienterne, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen kom 80 pct. af kræftpatienterne i behandling til tiden i 2016. Målet er 90 pct.

Sundhedsdatastyrelsen: Kræftpakkeforløb med længere forløbstid end anbefalet 2013-2016 (pdf)

Kræftpakker skal sikre hurtig behandling
  • Kræftpakkerne sætter undersøgelser og behandling i system og indeholder tidsfrister for, hvor lang tid en patient højst må vente. For eksempel må der for en patient med blærekræft højst gå 45 dage, fra at hospitalet har modtaget henvisningen, til at patienten bliver opereret. Når en patient må vente ekstra 16 dage eller mere, har blærekræftpatienten altså ventet i over to måneder, før behandlingen går i gang.
  • Kræftpakkerne er resultatet af en beslutning, som de danske politikere tog i 2007 om, at kræft skal betragtes som en akut sygdom, som skal undersøges og behandles hurtigt. Samtidig blev det besluttet at indføre et system til at måle, om kræftpakkerne bliver overholdt. Derfor offentliggør Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal tal for, hvor mange kræftpatienter der kommer i behandling inden for de tidsfrister, der er fastsat i kræftpakkerne.
  • Med den nye rapport ’Kræftpakkeforløb med længere forløbstid end anbefalet 2013-2016’ offentliggør Sundhedsdatastyrelsen for første gang tal for, hvor mange dage de enkelte kræftpakkeforløb bliver overskredet med. Overskridelserne opgøres i fire kategorier: 1-3 dage, 4-7 dage, 8-15 dage og 16 dage og derover.

Kræftforløb, hele landet (2016)

Kræftsygdom Antal pakkeforløb

Antal pakkeforløb,
hv. forløbstid overskrides
m. 16 dage+

Brystkræft 3.527 158
Lungekræft 3.359 332
Tyk- og endetarmskræft 3.827 259
Hovedhalskræft 1.766 95
Blærekræft 528 161
Nyrekræft 744 103
Prostatakræft 1.097 295
Livmoderkræft 670 25
Æggestokkræft 662 36
Modermærkekræft 2.682 30
Lymfeknudekræft og
kronisk lymfatisk leukæmi
908 35
Bugspytkirtelkræft 375 30
Kræft i spiserør, mave-
mund el. mavesæk
532 30
I alt 20.677 1.589

Kilde: Kræftens Bekæmpelses opgørelse på baggrund Sundhedsdatastyrelsens rapport: ’Kræftforløb med længere forløbstid end anbefalet 2013-2016’ (pdf)