Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forskere vil afprøve immunterapi og elektriske impulser mod bugspytkirtelkræft

14-08-2020
Kræftens Bekæmpelse støtter et nyt forskningsprojekt, der skal forsøge at aktivere patientens eget immunsystem til at bekæmpe kræft i bugspytkirtlen.
bugspytkirtelkræft

Vi håber, at immunterapi i fremtiden også kan blive en mulighed for patienter med bugspytkirtelkræft, siger overlæge og professor Morten Ladekarl, der står i spidsen for det nye forsøg. Foto: Region Nordjylland

Forskere i Aalborg går nu helt nye veje for at afprøve en ny behandling til patienter med bugspytkirtelkræft med spredning. De vil forsøge at aktivere patienternes immunforsvar til selv at bekæmpe kræften ved hjælp af en kombination af elektriske impulser og immunterapi.

Behandlingen har vist gode resultater ved dyreforsøg, men forskerne i Aalborg bliver blandt de første i verden til at afprøve den på mennesker, fortæller professor og overlæge ved onkologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, Morten Ladekarl.

- Bugspytkirtelkræft er en alvorlig sygdom, og der er hårdt brug for at udvikle nye og mere effektive behandlinger. Immunterapi virker godt på en række andre kræftformer, og vi håber, at det i fremtiden også kan blive en mulighed for patienter med bugspytkirtelkræft, siger han.

Læs om kræft i bugspytkirtlen:

Bugspytkirtelkræft

Patientens immunforsvar skal aktiveres

Immunterapi er en ret ny behandlingsform, der går ud på at aktivere patientens eget immunforsvar til at bekæmpe kræften. For nogle patienter, heriblandt patienter med modermærkekræft, har den skabt en revolution i behandlingen de senere år, men indtil videre har forsøg med immunterapi til bugspytkirtelkræft været skuffende, forklarer Morten Ladekarl.

- Vi ved ikke præcist hvorfor, men teorien er, at immunforsvaret ikke er tilstrækkeligt aktiveret på forhånd til, at immunbehandlingen kan have en effekt mod bugspytkirtelkræft, siger han.

Læs om Kræftens Bekæmpelses støtte til kræftforskningen:

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen med 73,4 mio. kr.

NanoKnife

Med denne NanoKnife kan lægen føre elektroder ind i en kræftknude og udsætte den for højfrekvent strøm. Det skal være med til at aktivere immunsystemet. Foto: Region Nordjylland

NanoKnife

Derfor vil de kombinere immunterapien med en anden behandling, en såkaldt NanoKnife, der er et apparat, der kan give en behandling med elektriske impulser.

Lægerne i Aalborg har allerede erfaring med at bruge NanoKnife til andre former for kræftbehandlinger. I det nye forsøg vil lægerne bruge NanoKnife på en metastase i leveren, altså en kræftknude, der har spredt sig fra bugspytkirtlen til leveren.

Med NanoKnife fører lægen elektroder ind i kræftknuden og udsætter den for højfrekvent strøm. Ideen er at ødelægge kræftcellerne, så dna og proteiner fra kræften strømmer ud i omgivelserne, hvor det bliver genkendt af patientens immunforsvar som noget fremmed.

- Internationale studier i mus har vist, at det kan sætte gang i immunsystemet, fortæller Morten Ladekarl.

Derefter får patienten behandling med immunterapi, altså et lægemiddel, som skal aktivere immuncellerne til at slå kræften ihjel. Kræften har en evne til at bremse immunsystemet, men den bremse kan fjernes igen med immunbehandlingen.

Der er altså tale om en todelt proces, hvor man først aktiverer immunsystemet med elektrisk strøm og derefter med immunterapi.

Læs om behandling af kræft i bugspytkirtlen:

Behandling af kræft i bugspytkirtlen

Virker i hele kroppen

Eftersom immunsystemets celler vandrer rundt i hele kroppen, er tesen, at de kan slå kræften ihjel i hele kroppen og ikke kun der, hvor lægerne har behandlet med NanoKnife.

- Formålet er altså ikke at fjerne den enkelte metastase, men at aktivere immunsystemet, så det angriber kræften i hele kroppen, siger Morten Ladekarl.

16 patienter med i forsøget

Forsøget starter i 2021, hvor 16 patienter med bugspytkirtelkræft med spredning vil blive tilbudt behandlingen. Det er patienter, som har gennemgået standardbehandlingen, og hvor der ikke er flere behandlingsmuligheder.

Hvis forsøget giver gode resultater, vil lægerne opsætte et større forsøg med flere patienter.

- Hvis det virker, vil det kunne hjælpe ikke kun patienter med kræft i bugspytkirtlen, men formodentlig også patienter med andre kræftformer, som i dag ikke kan behandles med immunterapi, siger Morten Ladekarl.

Hvert år rammes cirka 1.000 danskere af kræft i bugspytkirtlen. Det er en lumsk sygdom med vage symptomer. Mange tilfælde bliver derfor først opdaget, når kræftsygdommen er fremskreden eller har spredt sig.

Læs om - og find forsøgsbehandling mod kræft:

Forsøgsbehandling

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Professor, dr.med. Morten Ladekarl, Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, har modtaget 1.850.000 kr. til forskningsprojektet ’Elektroporations-potenseret immunterapi til metastatisk pancreas cancer ( EPIC-1)’.

For Kræftens Bekæmpelse er forskning en kernesag, og 60 pct. af de penge danskerne giver til foreningen, går til forskning. Kræftens Bekæmpelse driver både sit eget forskningscenter på Østerbro i København, og støtter derudover hvert år forskning landet over, med omkring 200 mio. kr.

Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg

Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU) står for fordelingen af midler til forskning inden for det læge- og naturvidenskabelige område.

KBVU består af 15 medlemmer, der er aktive erfarne forskere med indsigt i kræftområdet, samt to patientrepræsentanter. Medlemmerne er valgt af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.

Forskere ansat i Kræftens Bekæmpelse har ikke fortrinsret i forhold til at få penge fra KBVU. De søger på lige fod med andre forskere.

Uddelingen er mulig på grund af de penge, som danskerne hvert år donerer til Kræftens Bekæmpelse.

Læs om Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg:

Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg