Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forskning viser vej til mere effektiv strålebehandling af brystkræft

26-09-2017
Professor Birgitte Vrou Offersen har fået penge fra Kræftens Bekæmpelse til en række studier af strålebehandling og brystkræft. Formålet er at kunne tilbyde mere individuel strålebehandling til kvinderne, og Birgitte Vrou Offersens forskning har allerede medført nye måder at strålebehandle på for flere typer af brystkræft.

- Vores slutmål er og bliver, at flere skal overleve med færrest mulige bivirkninger og senfølger, siger professor Birgitte Vrou Offersen fra Aarhus Universitetshospital

Hvert år får næsten 4.700 kvinder diagnosen brystkræft, og flere end 62.000 kvinder lever med sygdommen. Men brystkræft er ikke ’bare’ brystkræft, der findes mange brystkræftformer. Derfor arbejder forskerne hele tiden på at blive endnu bedre til at tilbyde kvinderne den rigtige behandling. 

Nye strålebehandlingsteknikker og principper

Professor, overlæge Birgitte Vrou Offersen fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital er én af dem. Hun har modtaget 2,9 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg til flere forskellige studier, som alle går ud på at undersøge, hvordan nye strålebehandlingsteknikker og -principper virker på kvinder med brystkræft. 

Strålebehandling af kvinder med brystkræft spænder vidt

Det ene studie er i gang og har allerede medført en ændring af de nationale retningslinjer for strålebehandling til kvinder med brystkræft, hvor der udelukkende skal gives stråler mod brystet efter en brystbevarende operation. Således får kvinderne 15 behandlinger i dag, hvor det tidligere var 25.

Et andet studie, som også er i gang, har ført til ny national standard for særligt udvalgte kvinder med lav risiko for tilbagefald. Det betyder, at disse kvinder nu kun får strålebehandling mod den del af brystet, hvor kræftknuden oprindeligt var.

Birgitte Vrou Offersen fortæller, at man altid har strålebehandlet de lymfeknuder, som ligger i og omkring armhulen. Men i dag har man fundet ud af, at hvis man også strålebehandler de lymfeknuder, som ligger langs brystbenet, går det kvinderne bedre. Derfor er det nu standard ved strålebehandling af kvinder med høj risiko for brystkræft. 

- Strålebehandling af kvinder med brystkræft spænder vidt. I den ene ende ligger lavrisiko-patienterne, hvor det handler om ikke at overbehandle. I den anden ende ligger højrisiko-patienterne, som også skal have strålebehandling på lymfeknuderne langs brystet for at sikre en bedre overlevelse. Derfor er det så vigtigt, at vi hele tiden forsker i de bedste behandlingsprincipper, siger Birgitte Vrou Offersen.

Undersøgelse af kvinder med lav risiko

Nu skal Birgitte Vrou Offersen i gang med et studie af kvinder, som er opereret for lavrisiko brystkræft. Disse kvinder tilbydes i dag strålebehandling i en del af brystet. Men både engelsk og dansk forskning viser, at risikoen for tilbagefald efter strålebehandling er ca. 1 pct. efter fem år, mens risikoen for ny brystkræft i det andet bryst er ca. 2 pct.

 - Det er jo et vink om, at denne patientgruppe måske bliver overbehandlet, måske behøver de slet ikke at få strålebehandling? siger Birgitte Vrou Offersen.

Denne patientgruppe får derfor tilbud om at deltage i et lodtrækningsforsøg, hvor den ene gruppe fortsat får strålebehandling i en del af brystet, og den anden gruppe slet ikke får strålebehandling. Alle, som deltager i forsøget, får tilbudt en årlig mammografiundersøgelse i ti år. 

Risiko for hjertesygdom

Birgitte Vrou Offersen skal også undersøge, om man ved at strålebehandle lymfeknuderne langs brystbenet risikerer, at kvinderne udvikler en hjertesygdom, fordi man stråler tæt på hjertet. Målet er at lave en model for at kunne udvælge de kvinder, som i stedet bør behandles med partikelterapi, når det nye partikelterapicenter åbner i Aarhus i 2018. 

Rekonstruktion

Birgitte Vrou Offersen skal også sætte et forsøg i gang med kvinder, der skal have fjernet deres bryst, og hvor der er behov for strålebehandling. Man har nemlig hidtil ikke tilbudt disse kvinder tidlig rekonstruktion på grund af risiko for problemer med svære senfølger efter strålebehandling.

Hun skal undersøge, om det er bedst at strålebehandle før eller efter rekonstruktion af brystet. Formålet er at finde det optimale tidspunkt for rekonstruktion i forhold til strålebehandling. 

- Jeg regner helt bestemt med, at vi kommer til at sætte internationale standarder for brystkræftbehandlingen herhjemme – særligt i forhold til rekonstruktion af brystet og strålebehandling før eller efter rekonstruktionen, forklarer hun. 

Hvem risikerer at få tilbagefald?

Sidste del af projektet går ud på at kortlægge tilbagefaldsmønsteret blandt alle danske brystkræftpatienter fra 2000 til 2015. 

- Risikoen for tilbagefald er blevet langt mindre. Men vi skal holde øje med de patienter, der trods den mere moderne behandling stadig har en dårlig prognose. De skal findes, og der skal sættes gavnlige behandlingstiltag i gang for disse kvinder, siger Birgitte Vrou Offersen og tilføjer: 

- Vores slutmål er og bliver, at flere skal overleve med færrest mulige bivirkninger og senfølger. 

Projektet går i gang 1. januar 2018 og forventes afsluttet i slutningen af 2020.

Støt Brysterne

Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne er i gang. På støtbrysterne.dk kan du læse mere om brystkræft og om, hvordan du kan, hvis du har lyst, støtte brystkræftsagen.