Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hun er vært: Ingen må stå alene med kræft

22-10-2018
TV-vært Cecilie Frøkjær har stået i front for Knæk Cancer i fire år, og igen i år er hun en af værterne i det store indsamlingsshow på TV 2 lørdag 27. oktober.

Cecilie Frøkjær er ambassadør for Knæk Cancer og vært ved det store indsamlingsshow lørdag 27. oktober. Foto: Martin Juul

– Det er fantastisk at være del af det store fællesskab denne aften, siger hun og forklarer, hvorfor det fortsat er vigtigt at sætte fokus på kræft:

– Med Knæk Cancer får vi samlet vigtige midler ind til forskning, der kan hjælpe patienter nu og i fremtiden. Men Knæk Cancer er også med til at fortælle vigtige historier, som dem med sygdommen tæt inde på livet kan finde styrke og inspiration i, samtidig med at vi andre kan blive klogere på, hvad en kræftsygdom kan indebære. På den måde kan vi komme berøringsangsten til livs, så vi tør tale om sygdommen og hjælpe hinanden. Kræft er en barsk sygdom, og ingen skal stå alene.

Se hvad pengene fra Knæk Cancer-indsamlingen går til:

Det går pengene til

Svaret kommer prompte, når vi spørger, hvordan vi ’knækker cancer’.

– Det er vigtigt, at vi støtter forskningen, men derudover skal vi skabe fællesskab! Hjælpe hinanden og huske, at de små ting – og ting af praktisk karakter faktisk er super vigtige, når kræften rammer, og hverdagen pludselig ændres, siger Cecilie Frøkjær.

Læs mere om Knæk Cancer og dem, der er med:

Fra flaskepant til kræftforskning

Claus værdsætter hver ekstra dag, han får

Han samler ind: På cykel for kræftforskningen

De samler ind: Flasker for tusindvis af kroner

Han samler ind: En særlig aften på hotellet

Jan er med i forskning: Træning mod stråleskader