Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftens Bekæmpelse støtter en bred vifte af projekter inden for den tidlige laboratorieforskning, genetiske analyser, kliniske afprøvninger af behandlinger, senfølger samt psykiske og sociale følger af kræftsygdomme. Arkivfoto
Med uvurderlig hjælp fra borgerne er 94,2 mio. kr. nu på vej ud til kræftforskere landet over. Den store bevilling er mulig på grund af de mange donationer til Kræftens Bekæmpelse. I år stammer godt 11 mio. kr. desuden fra arv og særlige donationer, som er øremærket til kræftforskning.
- Om man støtter med to kroner eller to mio. kr., så er alle de penge, som borgerne donerer til Kræftens Bekæmpelse med til at gøre en forskel. Vi er meget taknemmelige for, at der også er nogle, som ønsker at betænke Kræftens Bekæmpelse og kræftforskningen i deres testamenter, siger Jesper Fisker, der er adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Det er forskning med stor bredde i både emner og geografi, der modtager støtte. Foruden de store byer som København, Aarhus og Odense, så har også forskere fra mindre hospitaler i Herning, Randers, Hillerød og Aalborg modtaget støtte til at studere aspekter af både store kræftformer som brystkræft og lungekræft til sjældne sygdomme som Myeloplastisk syndrom og lymfekræft i huden.
Overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital, Karen-Lise Garm Spindler, er formand for Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg – Biologi & Klinik, der har vurderet de 38 biologiske og kliniske forskningsprojekter, der modtager støtte i år.
- Vi har givet forskningsstøtte til en lang række vigtige forskningsprojekter af høj kvalitet, som jeg er sikker på, vil komme til at gøre en forskel for kræftpatienterne i fremtiden, siger Karen-Lise Garm Spindler.
Kræftens Bekæmpelse støtter en bred vifte af projekter inden for den tidlige laboratorieforskning, genetiske analyser, kliniske afprøvninger af behandlinger, senfølger samt psykiske og sociale følger af kræftsygdomme.
Ét projekt skal undersøge, om ilt kan mindske skaderne efter strålebehandling af kræft i strube og svælg. Et andet afprøver robotter som metode til at kræftramte børn kan bevare tilknytningen til skolen og kammeraterne. To projekter fokuserer på det såkaldte mikrobiom hos kræftpatienter, nemlig sammensætningen af tarmbakterier, hvilket de senere år er blevet et nyt stort forskningsområde.
En af årets største bevillinger er på 4,5 mio. kr. til projektet WARD-II, der går ud på at forebygge komplikationer efter kræftkirurgi gennem overvågning, som understøttes af kunstig intelligens.
Se alle forskningsprojekter, der har fået støtte af Kræftens Bekæmpelses videnskabelige udvalg i 2022 (links):
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik - hoveduddeling
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske og Samfund - hoveduddeling
Kræftens Bekæmpelse har to videnskabelige udvalg: Udvalget ’Biologi & Klinik’ og udvalget ’Menneske & Samfund’. ’Biologi & Klinik’ støtter grundvidenskabelige, translationelle og kliniske kræftforskningsprojekter mens ’Menneske & Samfund’ støtter psykologiske, kulturelle og sociale aspekter ved kræft, samt folkesundhed og epidemiologisk kræftforskning.
Sidst ændret: 25.05.2022
Af Marianne Vestergaard
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17