Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker understreger, at man også i en corona-tid skal kontakte sin egen læge, hvis man har symptomer, som måske er kræft. Foto: Tomas Bertelsen
Hvert år får knap 45.000 danskere en kræftdiagnose. Kræft behandles mest effektivt, når det opdages tidligt, og derfor er det vigtigt, at du reagerer hurtigt på symptomer, som kan være kræft. Også i en corona-tid.
Desværre har der under corona-pandemien været en nedgang i antallet af borgere, som sendes i kræftpakkeforløb. Det viser tal fra regionerne, som DR omtaler i dag.
Udviklingen bekymrer Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
- Vi kan desværre ikke sætte kræft på pause. Så jeg vil opfordre til, at man ikke udskyder sit opkald til lægen, hvis man går og er bekymret, fordi man har symptomer på noget, der kan være kræft. Kræft behandles bedst, hvis det opdages i tide. Så søg læge efter påske, hvis du har symptomer, som måske kan være tegn på kræft, siger Jesper Fisker.
Også Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) appellerer til, at man som borger ikke tøver med at kontakte lægen. Jesper Fisker er glad for, at budskabet på den måde kommer ud til flest mulige danskere.
Læs mere om corona og kræft:
Man også bør kontakte lægen, selvom man måske oplever, at det ikke føles som noget akut - eller man ikke har direkte smerter.
- Danskerne skal være opmærksomme på både de specifikke og de uspecifikke symptomer på kræft, siger Jesper Fisker.
- Det er nemmere at opdage en knude, en uforklarlig blødning eller et modermærke, der forandrer sig – end at ens almentilstand ændrer sig. Måske har man gennem noget tid været hæs eller haft en hoste, der bliver værre og værre, eller man taber sig uforklarligt, siger han.
Der kan også være en række andre symptomer, der kan være tegn på kræft. Det er derfor afgørende, at man reagerer og kontakter sin læge for at få det undersøgt, hvis man oplever forandringer ved sin krop, der ikke kan forklares.
- Vær særligt opmærksom i denne tid, hvor vi kan have tendens til at udskyde eller negligere symptomer på grund af corona, lyder opfordringen fra Jesper Fisker
Heller ikke på sygehusene er kræft sat på pause. Hospitalerne tilbyder alle nødvendige undersøgelser for kræft og kræftbehandling, og reglerne for den maksimale ventetid til kræftbehandling gælder trods corona.
Kender du de 7 tegn på kræft? Læs mere her:
Sidst ændret: 08.04.2020
Af Lise Bondesen
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17