Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftpatienter får hjælp til at vælge behandling

14-05-2019
På Sygehus Lillebælt i Vejle får kvinder med tilbagefald af æggestokkræft hjælp til at tage svære beslutninger i behandlingsforløbet. For hvordan tager man stilling til behandling, bivirkninger, risici og livskvalitet, når man har fået en alvorlig kræftdiagnose? Knæk Cancer støtter projektet.
Dialog

Sygehus Lillebælt har udviklet et beslutningsstøtteværktøj, der med midler fra Knæk Cancer skal implementeres og udbredes til kræftafdelinger, der behandler kvinder med tilbagefald af æggestokkræft. Foto: Colourbox.

Bør man tage imod et tilbud om forsøgsbehandling, selvom det ikke er sikkert, det har en effekt? Skal man takke ja til kemoterapi og risikoen for at få svære bivirkninger, selvom man ikke har nogen symptomer? Det er nogle af de valg, man kan stå over for i et kræftforløb. Der kan være mange forhold, der taler for i og imod forskellige behandlinger, og måske ender man med helt at overlade beslutningen til lægen, fordi man føler sig overvældet og usikker.

Derfor har Sygehus Lillebælt udviklet et værktøj - en såkaldt BESLUTNINGSHJÆLPERTM - der skal hjælpe kræftpatienter med at tage stilling til deres behandling. Beslutningshjælperen er blandt andet målrettet kvinder med tilbagefald af æggestokkræft, der står over for svære overvejelser om til- og fravalg af forskellige livsforlængende behandlingsmuligheder.

Ved hjælp af enkle oversigtsark får kvinderne viden om statistik, risici og bivirkninger ved forskellige behandlingsmetoder og hjælp til at reflektere over hvilke behov, ønsker og bekymringer, de har.  

Karina Olling

Der er altid noget på spil, når man står over for et behandlingsvalg, fortæller Karina Olling, der har fået støtte fra Knæk Cancer til at implementere metoden 'fælles beslutningstagning' i gynækologiske kræftforløb. Foto: Sygehus Lillebælt.

Det handler om at afveje fordele og ulemper

Med beslutningshjælperen kan man i planlægningen af behandlingen få en åben dialog om, hvad der betyder noget for den enkelte kvinde, og det er der et stort behov for, fortæller Karina Olling, der er specialist i fælles beslutningstagning og leder af projektet på Vejle Sygehus:

- Der er altid noget på spil, når man står over for et behandlingsvalg. Det handler om at afveje fordele og ulemper. Skal vi forsøge at opnå stor kontrol med kræftsygdommen, eller skal vi gå mere skånsomt til værks og få færre bivirkninger. Ofte er det dét valg, kræftpatienter står over for, forklarer Karina Olling og uddyber, hvordan beslutningshjælperen kan være en hjælp til at tale åbent om den slags valg:

- Vi taler med den enkelte kvinde om, hvad der i situationen betyder mest for hende. Hvad er dine prioriteter? Er det vigtigt for dig, at du får den mest effektive behandling uanset de bivirkninger, det kan medføre? Eller er det vigtigt for dig, at vi i planlægningen af behandlingen tager hensyn til, at du f.eks. skal kunne deltage i dit barns konfirmation, eller at det ikke skal være alt for indgribende i din hverdag, fortæller Karina Olling.

Se film om Sygehus Lillebælts BESLUTNINGSHJÆLPERTM

Jeg fik et skema med hjem med nogle forskellige scenarier. På den måde kan man sidde derhjemme i ro og mag og mærke efter med sig selv. Det er en god måde at få reflekteret over, hvad der betyder noget for én, så man kan komme tilbage til lægen og få snakket om nogle af de ting, man måske ikke ellers ville have fået talt om, fortæller Hanne Büchmann, der valgte at gennemgå et større behandlingsforløb med både operationer, forsøgsbehandling og skrappe kemobehandlinger

Hanne Büchmann

Hvad er vigtigst for mig?

Hanne Büchmann fik i 2016 konstateret æggestokkræft med spredning til bughulen. Hun er en af de kvinder, der har fået hjælp til at vælge sin behandling med hjælp fra beslutningshjælperen:

- Jeg fik et skema med hjem med nogle forskellige scenarier. På den måde kan man sidde derhjemme i ro og mag og mærke efter med sig selv. Det er en god måde at få reflekteret over, hvad der betyder noget for én, så man kan komme tilbage til lægen og få snakket om nogle af de ting, man måske ikke ellers ville have fået talt om, fortæller Hanne Büchmann, der valgte at gennemgå et større behandlingsforløb med både operationer, forsøgsbehandling og skrappe kemobehandlinger.

For hende har det været kontrollen med kræftsygdommen, der ubetinget har vejet tungest i hendes forløb.

- Jeg har lænet mig meget op af prognoser. Hvad siger statistikkerne? Lad mig bare få det dårligt, hvis det virker. Det er den tilgang, jeg har haft til det, fortæller Hanne Büchmann og tilføjer, at hun til gengæld aktivt har fravalgt at få detaljeret information om bivirkningerne ved den behandling, hun har modtaget.

Mulighed for at justere behandlingen undervejs

Selvom overlevelse og det at have stor kontrol med kræftsygdommen har været førsteprioritet for Hanne Büchmann, har der alligevel været tidspunkter i forløbet, hvor hun i fællesskab med sundhedspersonalet har genbesøgt den plan, der var lagt for behandlingen ud fra overvejelser om bivirkninger og livskvalitet:

- Personalet har været gode til at involvere mig undervejs. Det, at vi haft en løbende og tæt dialog betyder, at de kender mig og ved, hvad der betyder noget for mig. F.eks. blev vi enige om at skrue ned for kemobehandlingen i forbindelse med, at min søn skulle konfirmeres. Det var ikke noget, jeg selv havde tænkt på at foreslå, men i og med at personalet spurgte ind til mig og gjorde mig opmærksom på muligheden, endte det med, at jeg til min store glæde kunne fejre dagen med min søn uden at være helt syg og afkræftet, fortæller Hanne Büchmann.

Ikke altid tydeligt at man har et valg

Som patient er man nemlig ikke altid klar over, at der kan være flere måder at tilrettelægge behandlingen på, og det kan ifølge Karina Olling meget vel skyldes, at det ikke bliver kommunikeret sådan fra sundhedspersonalets side:

- Som patient forsøger man ofte ubevidst at være ’den gode patient’. Det vil sige, at man ikke af sig selv spørger til andre muligheder end dem, man bliver præsenteret for. Man stiger så at sige på et tog, der bare kører afsted, siger Karina Olling og tilføjer:

- Vi har en tendens til at tro, at kræftpatienter ikke kan rumme at blive stillet over for et behandlingsvalg, fordi de i forvejen befinder sig i en svær situation. Men forskning viser, at vi ikke skaber mere angst eller bekymring hos patienterne, når vi involverer dem. Tværtimod bliver patienterne mindre ubeslutsomme og mindre i konflikt med sig selv.

Med midler fra Knæk Cancer skal beslutningshjælperen implementeres og tages i brug på tre danske kræftafdelinger, der behandler kvinder med æggestokkræft.

Sammen om valg i kræftforløbet

Projektet på Vejle Sygehus er en del af Kræftens Bekæmpelses initiativ, Sammen om valg, der foruden projektet i Vejle også omfatter projekter på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Projekterne har fokus på at involvere og støtte patienter i svære valg i forbindelse med behandling af bryst-, tarm- og æggestokkræft.

Projekterne arbejder særligt på at implementere metoden ’fælles beslutningstagning’, som går ud på, at patient og sundhedspersonale samarbejder om at træffe beslutninger i forløbet.

Sammen om valg løber frem mod 2021 og er støttet med bevillinger fra Knæk Cancer 2017 og 2018.

Læs mere om Sammen om valg:

Det går pengene til: Patienter får indflydelse på egen behandling

Fælles beslutningstagning