Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftramte børn går i skole via robot

29-11-2019
Forskere på Rigshospitalets BørneUngeKlinik har fået støtte fra Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg til et projekt, hvor kræftramte skolebørn kan bevare kontakten med deres skoleklasse ved hjælp af en robot.

Forsker Mette Weibel og robotten AV1, som er blevet testet blandt en lille gruppe kræftramte skolebørn. I det nye projekt vil forskerne udvikle den bedst mulige skolerobot til brug blandt langtidssyge børn. Foto: Rigshospitalet

Børn, der får kræft, bekymrer sig ikke kun om sygdommen. Hvis de går i skole, kan de også bekymre sig om at blive glemt af kammeraterne. Og om at komme bagud med skolearbejdet.

Og bekymringen er helt reel. Skolebørn, der rammes af kræft, har meget fravær, både under selve kræftbehandlingen, men ofte også bagefter, hvor de kan være udmattede og have bivirkninger af behandlingen.

Men måske kan robotter komme børnene til hjælp. I løbet af 2020 vil skolebørn, der indlægges på Rigshospitalet og skal i behandling for kræft, få tilbud om at være med i et forskningsprojekt, hvor de – når de ikke selv kan være til stede i klassen – i stedet kan være til stede i klassen via en robot.

Læs om kræft hos børn:

Hvis dit barn får kræft

AV1-robotten er en såkaldt 'telepresence robot' - det vil sige, at den er til stede i klasseværelset i stedet for det syge barn. Hjemmefra kan barnet se sine lærere og kammerater og tale med dem. Foto: Mette Weibel

Sådan en robot kaldes en ’telepresence robot’ – altså en robot, der er til stede i stedet for en selv, forklarer folkeskolelærer, cand.pæd.psych og ph.d.-studerende Mette Weibel. Hun er ansat på Rigshospitalets sengeafsnit for børn og unge med kræft i Rigshospitalets Juliane Marie Center og leder skolerobotprojektet.

- Robotten placeres i klasselokalet, og så kan barnet sidde derhjemme eller på hospitalet og logge ind via en app på sin tablet. Derefter kan barnet følge med i, hvad der sker i klassen, og også tale med læreren og klassekammeraterne, siger hun.

Vil udvikle ny robot

I projektet vil forskerne sammenligne to typer af robotter, der har forskelligt design og kan forskellige ting. I alt skal 14 robotter i brug ude i skoleklasserne, og undervejs vil forskerne interviewe både de kræftramte børn, deres kammerater og lærere om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

- Formålet er at udvikle den bedst mulige skolerobot, som forhåbentlig kan blive et fast tilbud til børn med kræft og på sigt andre syge børn og unge, siger Mette Weibel.

- Samtidig vil vi undersøge, hvordan vi bruger robotten bedst muligt. Både i forhold til at fastholde barnets faglige niveau og dets sociale forhold til klassen i sygdomsforløbet, samt i forhold til at styrke klassekammeraternes ressourcer til at håndtere alvorlig sygdom, siger hun.

Få hjælp og viden om at støtte børn i kræftramte familier og om at have et barn med kræft:

Børn og unge med kræft

Robotten placeres i klasselokalet, og så kan barnet sidde derhjemme eller på hospitalet og logge ind via en app på sin tablet. Illustration: Mette Weibel

Gode erfaringer

Mette Weibel og hendes kolleger har allerede testet en robot blandt otte kræftramte børn, og de første erfaringer er gode, fortæller hun.

- Vi fandt hurtigt ud af, at der virkelig er potentiale i robotterne, både i forhold til at bevare kontakten til klassen og som læringsredskab. Ikke mindst er det en fordel, at det giver stor fleksibilitet for det syge barn, der kan logge ind, når som helst hun eller han føler overskud til det. Uanset om det er en hel skoledag – eller blot en halv time, siger hun.

Også for klassekammeraterne er robotten en hjælp.

- Det er ikke kun det syge barn, der er bange for at blive glemt af kammeraterne. De andre elever er bekymrede for, hvordan deres syge kammerat har det, og ved hjælp af robotten bliver de i stand til at udvise omsorg for kammeraten. Robotten kommer til at personificere den klassekammerat, der ikke kan være til stede. Den bliver kaldt kammeratens navn, de aer den på kinden, og de kan spørge, om kammeraten vil med ud i frikvarteret, fortæller Mette Weibel.

De første erfaringer har desuden vist, at robotten kræver, at alle samarbejder – børn, lærere, forældre og hospitalspersonalet. Og at lærerne får undervisning i at bruge den, fortæller Mette Weibel.

Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg har støttet projektet både sidste år og i år med sammenlagt en mio. kr.

Tilbage til skolen med robotteknologi
  • 50 børn og unge kommer til at deltage i den nye undersøgelse ’Tilbage i skole med robotteknologi’. Det er børn og unge, som bliver behandlet for kræft eller kræftlignende sygdom på Rigshospitalet i perioden 2019-2021.
  • Fælles for deltagerne er, at de er i alderen 6-18 år, går i skole eller på en ungdomsuddannelse, og at de har mere end en fraværsdag om ugen.
  • Børnene får tildelt en robot, som kan repræsentere dem i blandt klassekammeraterne og i undervisningen.
  • Forskningsprojektet er delt i tre delstudier vedr. 1) socialitet 2) læring og 3) udvikling af ny teknologi.
Kræftens Bekæmpelse støtter psykosocial forskning

Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg (KBPF) har til formål at uddele penge til videnskabeligt arbejde af højeste kvalitet indenfor det psykosociale forskningsområde.

I 2019 har udvalget uddelt 4,1 mio. kr. fordelt på ni forskningsprojekter.

Se hvilke projekter der har modtaget støtte fra KBPF i 2019:

Oversigt over projektbevillinger givet i 2019