Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kunstig intelligens skal give bedre overvågning af kræftpatienter efter operation

06-07-2022
Kræftens Bekæmpelse har bevilget 4,5 mio. kr. til afprøvning af et intelligent alarmsystem, der skal forbedre overvågningen af patienter efter kræftoperationer. Forskerne bag mener, at systemet kommer til at afløse det nuværende system til at overvåge patienter på sengeafdelinger.
trådløse sensorer

Trådløse sensorer sættes fast på patienten og måler konstant blodtryk, puls, blodets iltmætning og andre såkaldte "vitale parametre", der fortæller, hvordan patienten har det. Foto: WARD

Forskerne bag alarmsystemet WARD får 4,5 mio. kr. til at vise, om systemet er bedre til at overvåge patienter, der opereres for f.eks. kræft i lever, bugspytkirtel eller tyktarm, end det system, der bruges i dag på hospitalernes sengeafdelinger.

Med WARD sættes små trådløse sensorer fast på patientens hud, der måler blodtryk, puls og andre ’vitale parametre’, som siger noget om, hvordan patienten har det. Sensorerne måler konstant og sender data til en computer, der bearbejder dem ved hjælp af kunstig intelligens. Hvis patienten har brug for behandling, slår systemet alarm hos sundhedspersonalet via smartphones eller centrale computere.

- 30 pct. af de patienter, der får en operation for kræft i maveregionen, får komplikationer i perioden efter operationen. I det nye forsøg vil vi vise, at WARD-systemet kan mindske komplikationerne, fordi systemet holder øje med patientens vitale parametre døgnet rundt og alarmerer sundhedspersonalet, hvis en patient har brug for behandling, siger en af forskerne bag WARD, overlæge Christian S. Meyhoff, Bispebjerg Hospital.

1.100 patienter med i forsøget

Med den nye bevilling fra Kræftens Bekæmpelse skal WARD-systemet afprøves i et forsøg blandt 1.100 patienter, der gennemgår en operation for kræft i maveregionen. I forsøget vil WARD blive sammenlignet med det system, som anvendes på hospitalernes sengeafdelinger i dag.

Sundhedspersonalet kan følge patienternes vitale parametre via en app på deres telefon. Modelfoto: WARD

- I dag har en sygeplejerske ansvaret for mindst otte patienter og ofte langt flere. Personalet går rundt med udstyr og måler blodtryk og puls hver ottende time. Det er ikke meget, hvis man er i risiko for at få komplikationer i f.eks. hjerte eller lunger, som kan udvikle sig hurtigt, siger Christian S. Meyhoff.

Han understreger, at WARD-systemet netop er udviklet til patienterne på sengeafdelingerne. Overvågningen på opvågningsstuer og intensivafdelinger er langt mere intens, ofte med én sygeplejerske til én patient.

Støtte fra Knæk Cancer i 2016

Forskerne fik en bevilling fra Knæk Cancer i 2016, som var startskuddet til WARD-systemet. Både sygeplejersker, læger og patienter er inddraget i udviklingen, hvor en af udfordringerne har været at få systemet til at slå alarm på de rigtige tidspunkter.

- Man kan købe trådløse sensorer, som kan vise mange ting. Men ofte bimler de for meget. Vi har udviklet alarmerne ved hjælp af kunstig intelligens, så de nu kun slår alarm, når der sker ændringer hos patienten, som betyder noget. Det får mængden af falske alarmer til at falde markant og gør, at WARD-systemet kan bruges i en travl hverdag, siger en anden af WARD-systemets ophavsmænd, Eske Kvanner Aasvang, overlæge og professor på Rigshospitalet.

Læs om Kræftens Bekæmpelses uddeling af forskningsstøtte:

Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskning med 94 millioner kr.

Efterligner sygeplejersker og læger

Eske Kvanner Aasvang fortæller, at systemet er bygget til at efterligne læger og sygeplejerskers måde at tænke på og nævner som eksempel ét af de ”vitale parametre”, som systemet overvåger: indholdet af ilt i patientens blod.

- Hvis iltningen afviger fra det normale, vil en erfaren læge se på, hvor meget den afviger, og i hvor lang tid. Hvis det er en let afvigelse, skal det vare lang tid, før systemet slår alarm. Hvis iltningen er lav, og f.eks. pulsen samtidig stiger, er der fare på færde, forklarer han.

WARD-projektet har hidtil kørt som en række forskningsprojekter på især Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet, og indtil nu har omkring 700 kræftpatienter medvirket i forsøgene. Da corona-pandemien brød ud i 2020, besluttede man sig for ikke at udsætte kræftpatienter for risiko for at blive smittet af forskerne. Til gengæld blev systemet testet på patienter, der var indlagt med corona. Dette projekt fik støtte fra bl.a. Novo Nordisk Fonden og Danske Regioner.

- Den trådløse overvågning gav en stor fordel under corona, fordi sundhedspersonalet kunne overvåge patienterne på afstand og dermed undgå at iføre sig værnemidler så tit for at gå ind  på isolationsstuen, siger Eske Kvanner Aasvang.

1.100 kræftpatienter med i forskningsprojekt
patient i hospitalsseng

Den nye undersøgelse skal omfatte 1.100 patienter på sengeafdelinger på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Aarhus Universitetshospital. Patienterne skal overvåges efter operationer for eksempelvis kræft i tyktarm, lever, bugspytkirtel og mavesæk.

Halvdelen af patienterne vil blive overvåget med WARD-systemet, mens den anden halvdel vil blive overvåget med det eksisterende system, Early Warning Score, hvor sundhedspersonale som standard måler patienternes puls og blodtryk hver 8-12 time.

Undersøgelsen skal vise, om WARD-systemet kan nedsætte mængden og sværhedsgraden af komplikationer, og om patienterne kan få supplerende kemoterapi som planlagt.

Undersøgelsen går i gang i januar 2023.

Supplerende kemo

I den nye undersøgelse rettes forskernes blik igen mod de kræftopererede. For kræftpatienter er det særligt vigtigt at undgå komplikationer, fordi mange af patienterne tilbydes supplerende kemoterapi. Det sker for at slå eventuelle tilbageværende kræftceller ihjel.

- Hvis en patient får for eksempel lungebetændelse eller en anden infektion efter operationen, kan det betyde, at patienten ikke kan tåle kemoterapi, og behandlingen derfor bliver forsinket, eller måske ligefrem aflyst. Derfor er det vigtigt at behandle tegn på komplikationer hurtigt, siger Christian S. Meyhoff.

Forskerne tror på, at WARD bliver fremtidens overvågningssystem på de danske hospitaler.

- Vi er meget glade for, at Kræftens Bekæmpelse var klar til at satse på os med den bevilling, som vi fik fra Knæk Cancer i 2016, og igen med den nye bevilling. De gamle metoder er ikke længere nok i forhold til at øge patientsikkerheden. Vi er nødt til at gøre tingene klogere og drive medicin på en ny måde, siger overlæge og professor Eske Kvanner Aasvang.

Trådløse sensorer og kunstig intelligens
  • WARD står for Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress. Det er et digitalt overvågningssystem baseret på trådløs teknologi og kunstig intelligens.
  • Trådløse sensorer på patientens hud måler konstant blodtryk, puls, vejrtrækning, blodets iltmætning og andre såkaldte ’vitale parametre’, som siger noget om patientens tilstand.
  • Sensorerne sender informationerne til en computer, der bearbejder dem ved hjælp af kunstig intelligens og alarmerer sundhedspersonalet, der får alarmen via en app på sin arbejdstelefon.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Forskningsprojektet ’Forebyggelse af alvorlige komplikationer efter abdominal kræft kirurgi ved kontinuerlig trådløs overvågning understøttet af kunstig intelligens (WARD-II)’ har modtaget 4,5 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg-BK i 2022.

Det bygger videre på projektet ’Computeralgoritme skal opspore komplikationer efter kræftoperationer’, der fik 2,1 mio. kr. fra Knæk Cancer i 2016.

Se alle forskningsprojekter, der har fået støtte fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - BK ved hoveduddelingen i 2022:

Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik

Læs om alle projekter, som er støttet af Knæk Cancer:

Det går pengene til