Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Nu er Allan kræftfri: Fik ekstra hjælp i sit kræftforløb

20-05-2019
For 54-årige Allan Rasmussen var kræftdiagnosen endnu et skridt ned ad bakke efter 10 svære år. Men da han i Kræftrådgivningen i Aarhus fik tilknyttet en frivillig navigator, begyndte det at lysne. I dag er Allan kræftfri og klar til anden halvleg.

Allan Rasmussen fik hjælp af en frivillig navigator i sit kræftforløb. Den ekstra støtte fik afgørende betydning for Allan. Foto: Tomas Bertelsen

Allan, du har kræft, og det er alvorligt. To læger forsøger at forklare Allan situationen, men det vil lige som ikke rigtig bundfælde sig. Og det ord – alvorligt. Hvad mener de? Hvor alvorligt er alvorligt?

Diagnosen er næse- og bihulekræft, der har spredt sig til hjernen. Det er derfor, Allans syn også har opført sig mærkeligt i den seneste tid.

54-årige Allan Rasmussen bor i den lille by Hovedgård udenfor Horsens. Engang var han murer, men for ti år siden mistede han sit job og har siden været på kontanthjælp. I dag bor han alene og har ingen pårørende. Han har haft en depression og lider af angst. Med kræftdiagnosen gik livet med Allans egne ord lidt længere ned bakke. Og lægernes besked var for voldsom at tage ind. Så lægerne sagde til Allan, at han skulle gå ned til Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning i Aarhus, som ligger ved siden af hospitalet. Det krævede overvindelse. Og tårer. Men til sidst tog han mod til sig.

Navigator blev vigtig støtte

Allan fik tilknyttet en frivillig navigator, Per Lindholm, som blev hans bisidder og støtte i kræftforløbet. Per var blandt andet med til samtalerne på sygehuset. De forberedte samtalerne sammen og talte om dem efterfølgende.

– Per hjalp med at forklare, hvad lægen sagde, og hvad jeg selv skulle spørge om. Så man får forklaret alle sine symptomer rigtigt og får forklaret, hvordan man har det. For der er jo en million spørgsmål i hovedet på én hele tiden. Og det skal man lære at koge ned, så man kommer ind til de relevante ting, når man er til samtale med lægen, siger Allan.

- Det har været vigtigt for mig hele tiden at få de der små skub og opmuntringer. Kom nu, kom nu, du skal op, op, op. Op at stå og ud at gå – lige som man skal lære at stå på egne ben, fortæller Allan Rasmussen. Foto: Tomas Bertelsen.

Samtidig kunne Per hjælpe med at forstå de mange breve og indkaldelser, der dumpede ind ad brevsprækken.

– Jeg er ordblind – det har jeg accepteret for længe siden. Sådan er jeg. Nogle gange får jeg vendt sætningerne rundt, så jeg får en anden betydning ud af dem. Der har det været godt at have Per, så vi kunne kigge på det sammen. Hvad betyder denne her undersøgelse, og hvad skal der ske? Og ved at snakke om brevene og analysere dem sammen med Per, lærer jeg jo også noget, så jeg selv er blevet bedre til det nu.

Allan er ikke i tvivl om, at Pers hjælp har haft en afgørende betydning for, at han i dag er godt igennem sit kræftforløb og har fået en ny og positiv tilgang til livet.

– Hvis jeg ikke havde haft Per, var jeg vitterligt gået helt ned med flaget. Jeg ville nok have misset en masse undersøgelser og have lukket mig selv helt inde herhjemme og siddet med alle de her spørgsmål, der bare havde brændt oveni hovedet, fortæller Allan.

Et nyt menneske

Når Allan ser sig i spejlet i dag, har han svært ved at kende sig selv. De lange krøllede lokker, han havde anlagt sig før kræftforløbet, er væk. Og øjnene løber hele tiden i vand efter strålebehandlingerne. Men det er ikke kun dét. Mennesket Allan er anderledes. Han har fået et nyt syn på livet. Og han er ovenikøbet kræftfri. En besked, der efter et hårdt sygdoms- og behandlingsforløb, var næsten lige så svær at forstå som diagnosen.

– Det tog dage, inden jeg forstod det. At der ikke var mere kræft – nu skal jeg have den skræk ud af kroppen. Jeg har tænkt på at lave noget frivilligt arbejde. Til at starte stille og roligt op på. For jeg vil tilbage. Jeg har været ti år på kontanthjælp, så der er ikke sket så meget. Nu er jeg klar til anden halvleg af livet. Også for at komme ud mellem mennesker igen. Og for at få endnu mere livsglæde, siger Allan.

Læs om social ulighed i kræft:

Der er forskel på rig og fattig, når det gælder kræft

Det er i høj grad Per og nogle gode samtaler med en hospitalspræst, der har hjulpet Allan med at holde fokus på, hvad hans situation er lige nu, og hvad han kan gøre fremadrettet. Frem for at se bagud. Ikke sådan forstået, at han ikke kan tænke over tingene eller falde i et sort hul engang imellem. Men nu har Allan nogle værktøjer til at hive sig selv op igen.

– Det har været vigtigt for mig hele tiden at få de der små skub og opmuntringer. Kom nu, kom nu, du skal op, op, op. Op at stå og ud at gå – lige som man skal lære at stå på egne ben, siger Allan og laver blide små skub i luften med hånden.

– Det er ikke fordi, det har været Pers ansvar at trække mig op hele tiden. Men han har givet mig de der små puf til, at jeg selv kommer op og lærer at stå på egne ben. Nu kan jeg se lyspunkterne igen og har fået et nyt perspektiv på livet, smiler Allan.

På grund af strålebehandlinger i øjenområdet var der en risiko for, at Allan ville miste synet. Heldigvis har der ikke været problemer med hans syn efter behandlingen – ud over, at øjnene hele tiden løber i vand. Foto: Tomas Bertelsen

Lånte lægens træsko

Under kræftforløbet begyndte Allan at gå ture. Det var ellers ikke noget, han plejede at gøre. Men på et tidspunkt faldt Allan om og brækkede ryggen. Da han havde ligget i sengen på hospitalet i nogle uger, kom en af hans faste læger forbi. Hun insisterede på, at de skulle ud at gå. Allan havde ingen sko med, men hun mente nok, at han kunne passe hendes træsko. Så sådan blev det. Hun fik ham bakset ud af sengen, ned ad trapperne og udenfor.

– Jeg kiggede mig rundt og følte mig nærmest som født på ny efter uger, hvor jeg bare havde ligget dér og lukket mig helt inde i mig selv. Vi gik en tur ved hospitalet. Sådan fandt jeg ud af, at det var dét, der skulle til. At komme op at stå og ud at få noget luft, fortæller Allan.

Allan fortsatte med at gå og har gjort det siden. Det har haft en stor betydning for ham både fysisk og mentalt.

Hør Allan fortælle om sit kræftforløb og den støtte han fik fra sin navigator i denne lille film.

– Bare det at komme ud og smile til nogle mennesker og sige hej, hvordan går det. Det er så vigtigt. Selv om man har det dårligt og er syg. Ved at komme ud at gå ser man anderledes på tingene. Hvis du har fået et brev, som er svært at forstå, så læg papiret fra dig og gå en tur. Når du kommer hjem, kan du bedre se, at nå ja – det er dét, der står i brevet. Tankerne ændrer sig. Det er dét, som er vigtigt ved at komme ud af døren, har jeg fundet ud af. Så bare kom afsted, siger Allan.

Navigator

Kræftpatienter med særligt behov for støtte kan få tilknyttet en frivillig navigator hos Kræftens Bekæmpelse, som støtter dem i kræftforløbet. Det kan f.eks. være patienter, som ikke har nære pårørende og har brug for hjælp til at overskue de mange aftaler, undersøgelser og behandlinger.

Læs mere om navigator-tilbuddet