Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
I sommer blev HPV-vaccinen en del af børnevaccinationsprogrammet for drenge, som fyldte 12 år den 1. juli eller derefter. I forslaget til den nye finanslov er der afsat penge til, at tilbuddet kommer til at gælde flere. Arkivfoto: Colourbox
Flere drenge får i de kommende år tilbud om en gratis HPV-vaccination. Det står klart, efter regeringen og dens støttepartier har fremlagt deres forslag til en ny finanslov.
- I Kræftens Bekæmpelse er vi glade for, at flere drenge kan få den gratis HPV-vaccination, der beskytter mod kræft, siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse Mette Lolk Hanak.
- Når det så er sagt, så kunne vi godt have ønsket os, at drengene blev ligestillet med pigerne. Pigerne har mulighed for at få vaccinen gratis, til de fylder 18 år. Helt lige så gode vilkår bliver der desværre ikke for drenge. Og det betyder, at drengene stadig stilles ringere end pigerne, når det handler om forebyggelse af HPV-relateret kræft, siger hun videre.
Læs mere her om vaccinationen og HPV:
- Det er glædeligt, at tilbuddet om gratis HPV-vaccination udvides, siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse. Foto: Kræftens Bekæmpelse
I sommer blev HPV-vaccinen en del af børnevaccinationsprogrammet for drenge, som fyldte 12 år den 1. juli eller derefter. I forslaget til den nye finanslov er der afsat penge til, at tilbuddet også kommer til at gælde alle drenge født i 2006 og i første halvdel af 2007. De vil få tilbudt den gratis vaccination til næste år og i 2021.
Herudover vil aftalepartierne tilbyde HPV-vaccination til unge mænd i alderen 18-25 år, der har sex med mænd.
- Det er glædeligt, at tilbuddet om gratis HPV-vaccination udvides, så flere drenge beskyttes mod kræft. Det giver god mening at investere i forebyggelse og forhindre fremtidige kræfttilfælde. Vi glæder os også over, at unge mænd, som har sex med mænd og dermed har en særlig høj risiko for at udvikle analkræft, får tilbud om gratis vaccine, siger Mette Lolk Hanak.
Hun gør opmærksom på, at det også fremover vil være sådan, at forældre til de fire årgange af drenge, der er født 2002, 2003, 2004 og 2005, stadig selv skal betale, hvis de vil beskytte deres drenge mod HPV-relateret kræft.
- Det giver en social ulighed, for det udelukker jo de forældre, som ikke har råd til at betale for vaccinen, siger hun.
1. HPV er en virus, der smitter ved seksuel kontakt, og som kan give kræft og kønsvorter
2. Kondom forhindrer ikke smitte med HPV
3. Omkring fire ud af 10 unge under 30 år er smittet med HPV lige nu
4. I Danmark er der hver dag to danskere, der får kræft, som skyldes HPV
5. Hvert år behandles 12.000 danskere for kønsvorter i Danmark
6. HPV-vaccination beskytter mod op til 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter
7. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at piger og drenge bliver HPV-vaccineret, når de fylder 12 år
8. HPV-vaccinen har samme type bivirkninger som de andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet
9. Hvis man får første vaccination, inden man fylder 15 år, kan man nøjes med to vaccinationer i alt. Ellers skal man have tre
10. Sundhedsmyndigheder verden over anbefaler HPV-vaccination
Sidst ændret: 03.12.2019
Af Lise Bondesen
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17