Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny forskning: Kræft giver risiko for nye sygdomme senere i livet

11-03-2019
Smerter, ubehag og andre symptomer kan sagtens være helt ufarlige. Alligevel bør symptomerne vendes en ekstra gang af sundhedspersonalet, hvis patienten tidligere har haft kræft. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser nemlig, at tidligere kræftpatienter har større risiko for at få andre sygdomme senere i livet.

Patienter, der har haft kræft, har øget risiko for senere at få nye sygdomme. Derfor skal deres symptomer tages ekstra alvorligt, viser ny forskning. Foto: Colourbox

Det kan være svært at forlige sig med, at man først har overlevet en alvorlig sygdom som kræft for dernæst at skulle leve med en forhøjet risiko for at få en ny - og muligvis - alvorlig sygdom som eksempelvis hjerte- og lungelidelser eller alvorlige infektioner.

Men den nye viden kan alligevel være positiv. Det fortæller post doc Trille Kristina Kjær fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har stået i spidsen for den nye forskning:

 – Mere viden er vejen til at være opmærksom og opdage en ny sygdom på et tidligt tidspunkt. Og på den måde måske mindske omfanget af den, siger Trille Kristina Kjær.

Mere viden er vejen til at være opmærksom og opdage en ny sygdom på et tidligt tidspunkt. Og på den måde måske mindske omfanget af den.

Trille Kristina Kjær

Det er især i årene, lige efter kræftsygdommen er behandlet, at de tidligere kræftpatienter har forhøjet risiko for at udvikle nye sygdomme. Tendensen ses for næsten alle de hyppigste former for kræft.

Undersøgelsen viser også, at risikoen for ny sygdom er generelt størst i det organ, hvor kræftsygdommen var. For patienter, der tidligere har haft lungekræft, betyder det eksempelvis, at der er forhøjet risiko for, at de senere udvikler ny sygdom i luftvejene. Og brystkræftpatienter, der er behandlet med stråleterapi, har forhøjet risiko for senere at udvikle problemer med hjertet på grund af den stråling, der også har ramt hjertet.

Første undersøgelse

Den nye undersøgelse er den første, som ser på risikoen for alle somatiske sygdomme hos tidligere kræftoverlevere. Den er baseret på data fra godt 458.000 kræftoverlevere, som er sammenlignet med mere end to millioner kræftfrie kontrolpersoner. Data om ny alvorlig sygdom er indsamlet, fra et år efter kræftpatienterne havde afsluttet deres behandling og op til 17 år frem.

Forskerne kan ikke svare på, om de nye sygdomme skyldes den tidligere kræftsygdom, kræftbehandlingen eller andre risikofaktorer, men de kender alligevel nogle af de forhold, der har betydning for, om man udvikler ny sygdom. Eksempelvis hvornår i livet, man får kræftsygdommen eller om man allerede lider af andre alvorlige sygdomme inden man fik sin kræftdiagnose.

– Vi kan se, at patienter med Non-Hodgkin lymfom har særlig høj risiko for at udvikle ny kræftsygdom. Det skyldes, at sygdommen ofte rammer yngre mennesker, som dermed har mange leveår når behandlingen er slut, og dermed lang tid til at udvikle ny sygdom, siger Trille Kristina Kjær.

Undersøgelsen viste også, at for mænd med prostatakræft var risikoen for at udvikle ny kræftsygdom derimod lavere – fordi prostatakræft ofte rammer ældre mænd, der har større sandsynlighed for at dø af alderdom, inden de får en ny kræftsygdom.

Forskerne pointerer, at undersøgelsen kun viser data for de nye sygdomme, der har ført til hospitalsindlæggelse

– Omfanget af nye sygdomme hos kræftpatienter er derfor formentlig endnu større, end vores undersøgelse viser fordi vi kun har undersøgt de alvorligste tilfælde som har medført hospitalskontakt og derfor ikke har de sygdomme med som er behandlet hos egen læge eller speciallæge. Det er bestemt et område hvor der er brug for mere fokus, siger Trille Kristina Kjær.

Resultaterne er offentliggjort her: Kjær TK. et al.: Long-term somatic disease risk in adult Danish cancer survivors. JAMA Oncol. 2019 Mar 7.

Forskerne samarbejder

De nye resultater er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Aarhus Universitetshospital, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og Rigshospitalet. Undersøgelsen er finansieret af Helsefonden.