- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Opråb til regeringen: Byg bedre bro mellem frivillige og sundhedsvæsen
- Frivilligverdenen er del af løsningen, når vi taler om at hjælpe samfundets mest sårbare patienter bedre, samtidig med, at vi kan lette noget af presset på de sundhedsansatte, siger Jesper Fisker.
Hvordan kan vi hjælpe særligt sårbare patienter bedre og aflaste vores sundhedsvæsen, på én og samme tid?
Det spørgsmål har eksperter fra Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Dansk Røde Kors, SDU og DGI stillet sig selv. Og meldingen er klar.
- Vi har brug for, at regeringen opretter en ny kommission, der skal lave en konkret handleplan for, hvordan vi bygger bedre bro mellem frivilligverdenen og sundhedsvæsnet. Civilsamfundet rummer så mange fantastiske ildsjæle, ressourcer og viden, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
- Frivilligverdenen er del af løsningen, når vi taler om at hjælpe samfundets mest sårbare patienter bedre, samtidig med, at vi kan lette noget af presset på de sundhedsansatte, som løber for stærkt derude, siger han.
Flere hospitalsdøre skal åbnes, så vi kan løse endnu flere opgaver med vores frivilligfaglighed. Men frivillige skal selvfølgelig ikke indgå i vagtplanen på sygehuset, de skal være et supplement
Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Sundhedsvæsnet mangler
I det nye regeringsgrundlag beskriver regeringen, at den vil give kommunerne bedre mulighed for at inddrage frivillige foreninger til at løfte indsatser på f.eks. skoler og ældrecentre. Også sundhedsvæsnet bør indtænkes i det udvidede samarbejde, mener Jesper Fisker.
- En konkret handleplan skal sikre bindende samarbejde mellem frivillige organisationer og offentlige sundhedsinstitutioner. Flere hospitalsdøre skal åbnes, så vi kan løse endnu flere opgaver med vores frivilligfaglighed. Men frivillige skal selvfølgelig ikke indgå i vagtplanen på sygehuset, de skal være et supplement, siger Jesper Fisker.
I en kommission kan vi tage en forpligtende samtale om, hvilke opgaver frivilligverdenen i fremtiden kan tage på sig
Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Lær af de gode eksempler
Aktørerne bag forslaget om en ny kommission har også udarbejdet anbefalinger til, hvilke områder en handleplan for bedre samarbejde mellem civilsamfundet og sundhedsvæsnet bør se på.
- I en kommission kan vi tage en forpligtende samtale om, hvilke opgaver frivilligverdenen i fremtiden kan tage på sig. Og inden for hvilke rammer arbejdet skal foregå. Og så bliver vi nødt til at få indsnævret, hvilke indsatser der er mest behov for. Jeg håber, at regeringen tager godt imod vores forslag, siger han.
Eksempler på det gode samarbejde
Navigator
Kræftens Bekæmpelse har indført en model, hvor frivillige yder en indsats som navigatorer, der hjælper socialt sårbare patienter. Tilbuddet er målrettet borgere, som har svært ved at håndtere kræftforløbet alene og sker i samarbejde med hospitalsafdelinger for kræftbehandling.
Omsorgscenter Pitstop
Pitstop er et omsorgscenter for syge hjemløse og funktionelt hjemløse i Aarhus Kommune. Pitstop tilbyder 14 dages gratis ophold, hvor borgerne kan restituere i trygge og rolige omgivelser efter indlæggelse eller sygdom. Pitstop er et samarbejde mellem Århus Kommune og Røde Kors.
Lungekor
Lungeforeningen tilbyder mennesker med KOL og andre lungesygdomme muligheden for at deltage i et lungekor på tværs af Danmark. Lungekor er drevet af frivillige, hvor borgere kan træne lungekapacitet via sang og være del af et fællesskab. Lungekorene er organiseret i samarbejde med flere af landets sygehuse.
Mere om anbefalingerne
’Opråb og anbefalinger: Brobygning mellem civilsamfund og sundhedsvæsen’ præsenteres ved en stor national konference om ulighed på Christiansborg 8. februar 2023.
Læs alle anbefalinger her på cancer.dk
Sidst ændret: 07.02.2023
Af Margit Shabanzadeh de Thurah
