Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Overraskende mange alvorligt kræftsyge immigranter får palliativ hjælp derhjemme
Det er først og fremmest den hospitalsbaserede palliation, som borgere med immigrantbaggrund gør brug af, mens de i mindre grad gør brug af hospicer. Foto: Colourbox
En stor undersøgelse baseret på data om cirka 100.000 kræftdødsfald herhjemme har overrasket forskerne bag. Den kan nemlig afkræfte, at der skulle være mindre adgang til specialiseret palliativ indsats for alvorligt syge kræftpatienter med ikke-vestlig baggrund.
Faktisk var andelen af afdøde kræftpatienter med ikke-vestlig baggrund, der gjorde brug af den specialiserede palliative indsats, højere end andelen af patienter med dansk baggrund.
Mathilde Adsersen forsker i brugen af palliativ indsats i Danmark. Hun erkender, at hun var overrasket over undersøgelsens resultat. Privatfoto
- Vi har i tidligere undersøgelser vist, at der er social ulighed i forhold til, hvem der får adgang til palliativ indsats i Danmark, og derfor havde vi nok forestillet os, at gruppen af immigranter ville have lav adgang. Men det har vist sig ikke at være tilfældet, og det er glædeligt, siger Mathilde Adsersen, postdoc ved Bispebjerg Hospitals palliative afsnit og forfatter til undersøgelsen.
Hjælp fra specialister i hjemmet
Palliativ indsats er støttende og lindrende behandling af alvorligt syge og døende, og specialiseret palliativ indsats indebærer, at den udføres af specialister, enten fra hospitalernes palliative teams, der oftest er udekørende og behandler patienterne i hjemmet, eller af personalet på et hospice.
Og det er først og fremmest den hospitalsbaserede palliation, som borgere med immigrantbaggrund gør brug af, hvorimod de i mindre grad gør brug af hospicer, forklarer Mathilde Adsersen.
- Den højere adgang til de hospitalsbaserede palliative teams for immigranter fra ikke-vestlige lande mere end kompenserer for den lavere adgang til hospice, siger hun.
- Lige nu er gruppen af immigranter over 60 år ikke særligt stor, men ligesom det sker med resten af befolkningen, vokser også gruppen af ældre med anden etnisk baggrund end dansk, og dermed er der flere af dem, der risikerer at få kræft og andre alvorlige sygdomme. Derfor er det godt at se, at der ikke er problemer med adgangen til de specialiserede palliative teams for de borgere, siger hun.
Palliativ indsats
- Den palliative eller lindrende indsats er tværfaglig og har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter med livstruende sygdomme og deres pårørende. Indsatsen skal så tidligt som muligt forebygge og lindre lidelse ved at behandle smerter og give hjælp til at tackle andre fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle belastninger for kræftpatienterne og deres pårørende.
- Den palliative indsats i Danmark er organiseret i en basal og specialiseret del. Den basale palliative indsats varetages af almindelige sygehusafdelinger eller i patientens hjem af den praktiserende læge i samarbejde med den kommunale hjemmesygepleje. Den specialiserede palliative indsats er målrettet patienter med komplekse symptomer. Den varetages af udgående palliative teams og palliative afdelinger samt på hospice.
Læs mere om palliativ indsats:
Hvorfor fravælges hospice?
Ifølge undersøgelsen er der formentlig kulturelle årsager til, at syge immigranter med ikke-vestlig baggrund gør brug af de hospitalsbaserede palliative teams, og i mindre grad bliver indlagt på landets hospicer. Det kan harmonere bedre med en kultur, hvor familien tager sig af hinanden, at også specialisterne kommer i hjemmet for at lindre den syge.
En årsag til fravalg af hospice kan også være, at de danske hospicer historisk har haft en tilknytning til kristendommen, hedder det i undersøgelsen.
Mathilde Adsersen mener, at det bør undersøges, hvorfor immigranterne i mindre grad gør brug af de danske hospicer.
- Hvis det er et aktivt valg, at de palliative teams passer bedre til disse familier, er der ingen problemer. Men hvis det er fordi borgere med anden etnisk baggrund ikke har kendskab til hospicerne, skal kommunikationen være bedre om, at hospice også kan være en mulighed. Vi har brug for en specialiseret palliativ indsats, der passer til alle grupper af borgere, siger Mathilde Adsersen.
Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Supportive Cancer Care
Mere om undersøgelsen
- Undersøgelsen bygger på data om knap 100.000 borgere i Danmark, der døde af kræft i perioden 2010-2016. 96 pct. var født i Danmark, 2 pct. var født i andre vestlige lande, og 2 pct. var født i ikke-vestlige lande.
- Resultaterne viser, at 42 pct. af de afdøde med etnisk dansk baggrund gjorde brug af den specialiserede palliative indsats, mens det gjaldt 53 pct. af de afdøde kræftpatienter med ikke-vestlig baggrund.
- De afdøde kræftpatienter med ikke-vestlig baggrund havde fortrinsvis benyttet den hospitalsbaserede specialiserede palliative indsats, mens de var mindre repræsenteret på landets hospicer end kræftpatienter med etnisk dansk baggrund (15 pct. versus 20 pct. fik adgang til hospice).
- Data stammer fra de nationale danske registre, bl.a. CPR-registret (fødeland), Dødsårsagsregistret (dødsårsag) og Dansk Palliativ Database (adgang til palliativ indsats).
Find resultaterne her: Adsersen M et al: Higher overall admittance og immigrants to specialised palliative care in Denmark: a nationwide register-based study of 99.624 patients with cancer. Supportive Care in Cancer. Online 25. January 2023
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Projektet ’Adgang til specialiseret palliativ indsats for etniske minoritetsgrupper og patienter med affektive lidelser og psykoser’ fik 200.000 kr. fra Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg i 2017.
