Presseklip

For at bryde med coronavirussens særstatus foreslår sundhedsekspert oprettelsen af et råd for folkesundhed, der skal udarbejde bud på konsekvenser af sygdomme over for konsekvenser af tiltag for at bekæmpe spredningen af dem. Theis Lange, professor og viceinstitutleder på Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. ’Vi har endelig fået gang i en debat om restriktionernes omkostninger, men vi mangler fakta. For det handler om enormt svære afvejninger og dybe politiske prioriteringer,’ siger Theis Lange, der også er medlem af regeringens såkaldte faglige referencegruppe.

(berlingske.dk 10-02-2021)

Læs mere her

Hvorfor hjælper behandling kun nogle kræftpatienter, mens andre bare lider af bivirkninger? Og hvad er årsagen til den halvdel af alle kræfttilfælde, som ikke skyldes livsstil? Klinisk onkolog og professor ved Rigshospitalet Ulrik Lassen forsøger at besvare begge spørgsmål ved at kortlægge patienters arvemasse og indsamle en bred vifte af data, som systemet i dag negligerer.Carlsbergfonden og Weekendavisen står bag podcasen.

(Weekendavisen 11-02-2021)

Lyt med her

Under den første nedlukning i marts og april blev tusinder af patienter med andre sygdomme skubbet ud af sundhedsvæsenet, efter at ressourcerne massivt blev sat ind på at hjælpe covid-19-syge. Også i denne omgang er der patienter, der har holdt sig væk eller har måttet vente længere på at få hjælp, dog næppe i så stort omfang som i foråret, viser Berlingske-rundspørge. ’Nogle har det måske sådan, at de ikke vil ligge sundhedsvæsenet til last, fordi al energien skal bruges på corona. Men tilbuddet er der for at sikre, at man opdager eventuel kræft så tidligt som muligt, fordi det øger behandlingsmulighederne. Derfor skal vi have set på, hvorfor flere melder afbud, så deltagertallet kan komme op igen,’ siger adm. direktør Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse.

(Berlingske 05-02-2021)

Bemærk: Artiklen er bag betalingsmur

34-årige Julie Zinckernagel levede med uhelbredelig livmoderhalskræft i tre år. Hendes krop blev ødelagt, og hendes liv vendt på hovedet. Hvordan tager man afsked med livet, når håbet aldrig dør? Læs den rørende og flot opsatte historie på Kristeligt Dagblad.

(Kristeligt Dagblad 04-02-2021)

Læs mere her

Alvorligt syge mennesker er blevet enten helt overset eller sat i skyggen af coronaen, vurderer Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og landsforeningen for psykisk syge og deres pårørende, Sind. Forårets hårde nedlukning betød, at 2.800 færre end normalt fik stillet en kræftdiagnose, og selv om aktiviteten er steget på sygehuse, er direktør Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse, bekymret: - Vi skubber et problem foran os, siger han, og Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft, ser gerne en bredere prioritering af sundhedsmillionerne fremover.

(Jyllands-Posten 05-02-2021)

Læs artikel

Flertallet af danskere dør af sygdomme, som de ofte har været syge af i måneder eller år forinden. Det bør give anledning til overvejelser om, hvordan man indretter sundhedsvæsenet med henblik på at hjælpe de mange patienter, som lever med og dør af en livstruende sygdom, siger Bodil Abild Jespersen, overlæge i enhed for lindrende behandling på Aarhus Universitetshospital. Det samme mener Henrik Larsen, overlæge på palliativt afsnit på Rigshospitalet. - Sundhedsvæsenet interesserer sig for sygdomme og ikke for mennesker. Der er en frustrerende mangel på konkret handling i forhold til at skaffe sig indsigt i, hvordan disse mange mennesker med livstruende sygdom faktisk har det, siger han.

(Kristeligt Dagblad 05-02-2021)

Artikel er bag betalingsmur

Der mangler viden om det samlede forløb hos kræftpatienter, især den del der foregår uden for ­sygehuset. Det konkluderer en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse. Rapporten anbefaler bl.a. at der udarbejdes entydige, evidensbaserede og tidssvarende retningslinjer for alle sundhedsfaglige indsatser i det samlede kræftpatientforløb. Det er en grundlæggende forudsætning for en dækkende kvalitetsmonitorering, at der er enighed om, hvilke sundhedsfaglige indsatser, der som standard bør tilbydes.

(Dagens Medicin 05-02-2021)

Læs artikel

304 kvinder har fået brystkræft efter mulige mangelfulde undersøgelser på Ringsted Sygehus i årene 2013 til 2017. 216 kvinder har krævet erstatning, 23 kvinder har fået anerkendt deres krav om erstatning. En af kvinderne er død af brystkræft, fortæller Patienterstatningen. Siden Styrelsen for Patientsikkerhed i marts 2019 politianmeldte Region Sjælland, har politiet efterforsket sagen. Efterforskningen er afsluttet, og Anklagemyndigheden skal nu tage stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen.

(TV2Øst 22-01-2021)

Læs hele historien her

Til gengæld kan de i andre tilfælde øge risikoen for brystkræft. Derfor er p-piller en individuel vurdering, skriver DR. Der er tale om en fin, og valid undersøgelse fra Sverige, som bekræfter det, som endnu større danske undersøgelser tidligere har vist.

(DR.Nyheder 22-01-2021)

Læs hele historien her

Flere og flere hovedstadskommuner indfører røgfrie legepladser, det viser en rundspørge lavet af  P4 København. Kommunerne oplever, at mange forældre er glade for tiltaget. Kommunerne, der ofte er del af Røgfri Fremtid, mener, at det er afgørende, at små børn på offentlige legepladser ikke ser rollemodeller, der ryger.

(P4 København 19-01-2021)

Lyt med her

Kræftceller har en større tendens til at sprede sig hos overvægtige kvinder end hos normalvægtige. Det sætter ny forskning på Syddansk Universitet fokus på. Forsker Rasmus Siersbæk, håber, at forskningen kan føre til bedre behandlingsmetoder,

(fyens.dk 19-01-2021)

Læs mere her

Kun to år efter Julie Meldrum Kruse blev lam som følge af en kræftoperation i hjernen, hopper hun i Dragør Havn for at svømme til Sverige. Formålet er at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, men også at skabe fokus på hurtigere diagnosticering af unge med alvorlig sygdom,  www.amagernyt.dk eller Læs mere om Julies indsamling her

(Amager Nyt 18-01-2021)

Læs mere her

Magisterbladet har undersøgt hvad COVID19-epidemien har betydet for en række danske NGO´er , heriblandt Kræftens Bekæmpelse både ifht omtale og indtægter. Bladet har interviewet Jesper Fisker, der bla. fortæller at ,omtalen af Kræftens Bekæmpelse i medierne har været 40 pct. mindre end før krisen, men at  Knæk Cancer er en lakmustest på omfanget af støtte", (og her var resultatet i 2020 jo meget tæt på året før.)

(Magisterbladet 18-01-2021)

Læs hele historien her på side 48 i Magisterbladet

Det er glædeligt, at Folketinget er på vej til at vedtage nye lov om godtgørelse til asbestofre. Men det er for tidligt at afslutte ordningen i 2025. Sådan skriver Orla Kastrup Kristensen, formand for Regionsudvalget i Nordjylland, Tove Pedersen, formand for Politisk Udvalg, Lokalforeningerne i Aalborg Kommune, og Per Gandrup, næstformand, alle Kræftens Bekæmpelse, i et læserbrev i Nordjyske Stiftstidende. Godtgørelsen skal gives til personer med sygdommen malignt mesotheliom, som hos de fleste viser sig i form af lungehindekræft, men også kan udvikle sig andre steder i kroppen. I det nuværende forslag lægges der op til, at ordningen udløber i 2025, og det er for tidligt, fordi sygdommen udvikler sig meget langsomt.

(Nordjyske Stiftstidende 14-01-2021)

Familier med kræftramte børn må væbne sig med tålmodighed for at få endegyldigt svar på, hvad Sundhedsstyrelsens planer er for eventuelle ændringer af børnekræftbehandling i Danmark. Det fremgik af dagens samråd med sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). Kræftens Bekæmpelse forventer at blive inddraget, når Sundhedsstyrelsen genoptager drøftelserne om fremtidens børnekræftbehandling efter påske.

(www.cancer.dk 13-01-2021)

Læs hele historien her

Cancerimmunterapi anvendes i dag til flere og flere kræftformer og testes i forskellige sygdomsstadier og kombinationer, og behandlingen viser både imponerende resultater i modermærkekræft – hvor det hele startede – og bliver også i stigende grad standardbehandling på tværs af kræftformer, som ex. ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), hoved-hals- nyre- og blærekræft. Men forskning i bivirkningerne til behandlingerne halter bagefter, mener Inge Marie Svane, professor og leder af Nationalt Center for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital.

(Sundhedspolitisk Tidsskrift. 13-01-2021)

Læs hele historien her

​En ny undersøgelse fra Rigshospitalet støttet af bla. Børnecancerfonden og Kræftens Bekæmpelse, understreger vigtigheden af at finde genetiske forandringer hos kræftsyge børn og unge for at kunne målrette og personalisere behandlingen mest muligt.

(www.rigshospitalet.dk 12-01-2021)

Læs hele historien her på Rigshospitalets hjemmeside

Fra 1. april er det slut med at udlevere tobakskuponer på færgerne. Et flertal i Folketinget har nemlig strammet loven om det generelle reklameforbud for tobaksområdet, så kuponerne også bliver omfattet af forbuddet. Kræftens Bekæmpelse glæder sig over, at tobakskuponerne snart er fortid. - Det betyder, at kunder, der rejser med færgerne, ikke længere vil blive udsat for den form for marketing, det synes jeg er rigtig positivt, siger Niels Them Kjær, chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

(P4 Bornholm 06-01-2021)

Lyt med i udsendelsen på P4

Studier peger på, at præparatet SCO-101 kan modvirke resistens overfor kemoterapi og sandsynligvis også resistens overfor anti-hormonbehandling ved brystkræft. Det vurderer danske forskere på kongressen SABCS 2020,

(propatienter.dk 06-01-2021)

Læs mere her

I takt med den demografiske udvikling søger flere ældre og gamle patienter hudlæge. Og hudkræft er suverænt den diagnose, der fylder mest hos ældre og gamle. Ifølge årsrapporten ”Kræft i Danmark 2020” fra Kræftens Bekæmpelse er hudkræft blandt de fem hyppigste kræftformer i Danmark.

(Sundhedspolitisk Tidsskrift 06-01-2021)

Læs mere her